Bregnballe, T., Amstrup, O., Bak. M., Bøgebjerg, E., Sterup, J & Hounisen, J.P. 2009: Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde - Forvaltningstiltagene og deres effekter. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 40 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 250.

 

Sammenfatning

En national forvaltningsplan for skarver i Danmark blev vedtaget i 2002. Dens overordnede målsætning var at sikre skarvens beskyttelse og overlevelse samtidigt med, at antallet og udbredelsen af skarver ikke forårsagede uacceptable gener for fiskebestandene og fiskeriet i de danske vandområder. Forvaltningsplanen gav mulighed for at afprøve, hvorvidt oliering af æg i kolonier og nedlæggelse af skarver i jagtsæsonen kunne bruges som et redskab til at nedbringe antallet af skarver inden for et afgrænset område. Fra 2002 til 2008 kom Ringkøbing og Nissum Fjorde derfor til at virke som værkstedsområder, hvor det blev forsøgt at bringe antallet af skarver ned. Denne rapport fremlægger og vurderer resultaterne af disse forsøg. Erfaringerne fra forsøgene har været inddraget i Skov- og Naturstyrelsens arbejde med at revidere forvaltningsplanen. En ny revideret forvaltningsplan for skarver i Danmark forventes at blive iværksat i 2009.

 

For at følge udviklingen i skarvernes antal gennem de enkelte sæsoner og over årene blev skarvernes reder optalt i alle kolonierne hvert år. Gennem sensommeren og efteråret blev skarverne desuden optalt regelmæssigt på dagrastepladserne.

 

Ved olieringen blev skarvæg oversprøjtet med madolie for at forhindre æggene i at klække. Fra 2002 til 2008 olierede Skov- og Naturstyrelsen årligt æg i 1.160-2.560 reder i Ringkøbing Fjord, svarende til 86% af alle rederne. Ved projektets påbegyndelse ynglede der ikke skarver i Nissum Fjord, men en ny koloni dukkede op i 2006, og i hvert af årene 2006-2008 blev alle æggene i de 105-145 reder olieret. Der blev gennemført oliering af æg i Limfjorden, delvist i et forsøg på at nedbringe det antal skarver, som i sensommeren og efteråret søgte til Ringkøbing og Nissum Fjorde. Fra 2002 til 2008 blev der olieret æg i 410-1.850 reder om året. Olieringen var mest omfattende i den vestlige del af Limfjorden.

 

De væsentligste resultater og erfaringer vedrørende effekterne af oliering af æg var følgende:

 

• Skarvernes fødebehov faldt, fordi kun et fåtal af forældrene skulle fodre unger, og fordi færre unge skarver opholdt sig i lokalområdet efter ynglesæsonen. Det blev estimeret, at disse to forhold førte til et fald på ca. 20% i skarvernes samlede konsumering af fisk hen over året.

 

• Skarverne forsøgte i stigende grad at danne nye kolonier i Ringkøbing og Nissum Fjorde, måske fordi nogle af de voksne fugle udvandrede fra kolonierne med oliering i et forsøg på at finde alternative ynglesteder.

 

• Yngleantallet i Ringkøbing Fjord gik tilbage i 2005 og 2006, dvs. i det femte og sjette år, efter at olieringen af æg var påbegyndt. Tilbagegangen var mere omfattende end forventet og skyldtes måske, at erfarne ynglefugle i stigende grad udvandrede til mere fjerntliggende yngleområder.

 

• Til trods for omfattende oliering af æg over flere år gik yngleantallet i Ringkøbing Fjord igen frem i 2007 og 2008. Aflæsninger af ringe på skarver, som ynglede i Ringkøbing Fjord i 2008, viste, at der blandt ynglefuglene nu var en del unge og ældre fugle, som var indvandret fra især Limfjorden og Kattegat. Indvandringen af skarver fra andre yngleområder faldt sammen med en markant stigning i forekomsten af småskrubber i Ringkøbing Fjord.

 

• I den koloni i den vestligste del af Limfjorden, hvor olieringen var mest omfattende, gik yngleantallet tilbage fra og med det femte år, efter at olieringen af æg var påbegyndt.

 

• Olieringen af æg i Limfjorden førte ikke til en målelig nedgang i antallet af skarver, der i sensommeren og efteråret holdt til i Nissum og Ringkøbing Fjorde. Den manglende effekt forklares med, at antallet af skarver, der holder til i de to fjorde i sensommeren og efteråret, formentlig først og fremmest er bestemt af de aktuelle fødeforhold i fjordene og kun i mindre grad af, hvor mange skarver der kommer på vingerne i yngleområderne. Det er sandsynligt, at de gæstende skarver udvider eller indskrænker varigheden af deres ophold i fjordene afhængigt af fødeforholdene.

 

• Mulighederne for fremover at øge omfanget af oliering i de lokale kolonier og i de kolonier, hvorfra de trækkende skarver kommer, er dermed begrænsede, da en betydelig andel af skarverne kommer fra kolonier, hvor æggene ikke kan olieres, enten fordi skarverne yngler i træer eller fordi lodsejeren ikke har ønske om, at æggene olieres.

 

For at afprøve effekterne af beskydning af skarver inden for et større vandområde fik et stort antal jægere dispensation til at nedlægge skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde over de tre jagtsæsoner 2002/03-2004/05. Der blev nedlagt 120-460 skarver pr. fjord pr. sæson. De nedlagte skarver udgjorde en lille andel (formentlig 3-7%) af de skarver, der opholdt sig i fjordene i de tre jagtsæsoner.

 

De væsentligste resultater og erfaringer vedrørende effekterne af beskydning var følgende:

 

• I det år, hvor beskydningen i Nissum Fjord var mest intensiv og skete tæt på fuglenes dagrasteplads og overnatningsplads, trak 75% af skarverne bort umiddelbart efter jagtstart.

 

• I Ringkøbing Fjord blev der kun gjort forsøg på at nedlægge skarver spredt over et stort fødesøgningsområde, og her var der ingen målelig bortskræmningseffekt på det samlede antal skarver i efteråret.

 

• Kun få af de lokale ynglefugle og ungfugle blev nedlagt i jagtsæsonen, tilsyneladende fordi de fleste havde forladt fjorden før jagtstart den 1. september.

 

• Ved bl.a. at ringmærke et stort antal skarvunger i forskellige kolonier kunne det vises, at de skarver, som blev nedlagt i Ringkøbing og Nissum Fjorde i jagtsæsonen, især kom fra kolonier i Limfjorden, men også fra Norge, det nordøstlige Jylland og den sydvestligste del af Kattegat. Da skarverne kom fra mange forskellige kolonier, havde beskydningen kun en ubetydelig effekt på antallet af nye skarver, der årligt ankom på træk.

 

De vigtigste konklusioner fra projektet er:

 

• Udviklingen i antallet af ynglende skarver i begge fjorde blev påvirket af de forvaltende tiltag i kolonierne, især af olieringen af æg.

 

• Oliering er en effektiv metode til at nedbringe skarvernes ungeproduktion og dermed skarvernes fødebehov og yngleantal på kort og på længere sigt. Udviklingen i antallet af ynglende skarver over årene påvirkes dog også af ind- og udvandring, der kan variere afhængigt af bl.a. fødeforholdene i lokalområdet og levebetingelserne i andre yngleområder.

 

• Antallet af skarver, der optrådte i Ringkøbing og Nissum Fjorde gennem sensommeren og efteråret, gik ikke måleligt tilbage hen over årene trods oliering af æg og beskydning. Det skyldtes bl.a., at de trækkende skarver kom fra et stort område, hvilket betød, at beskydningen ikke påvirkede antallet af skarver, der årligt ankom på træk.

 

• I Nissum Fjord blev der opnået en væsentlig reduktion i antallet af skarver, der holdt til i fjorden i efteråret, ved at skræmme skarverne bort ved hjælp af beskydning. For at nå denne effekt skulle skydningen være intensiv og foregå nær skarvernes raste- og overnatningspladser, hvilket kun var muligt i Nissum Fjord.

 

Hele rapporten  i pdf format (2.968 kb)