Inden for de senere år siden har store flokke af bramgæs slået sig ned på markerne ved St. Magleby på Amager. Med deres ankomst steg også risikoen for såkaldte birdstrikes for fly ind og ud af Københavns Lufthavn.

For gæssene søgte føde på markerne omkring lufthavnsområdet samt i reservaterne på Aflandshage og Kalvebod Fælled. Fuglenes daglige passage gennem flyvekorridorerne mellem fourageringssteder og hvilepladser udgjorde en s risiko for lufttrafikken. For at afbøde problemet er der givet dispensation til at lodsejere og jægere kan regulere gæs ved jagt året rundt. Det er imidlertid ikke undersøgt, om jagten reelt har løst problemet.

Københavns Lufthavne og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet indgik derfor en aftale om at undersøge gæssenes adfærd i området, og i dag foreligger rapporten ”Rastende gæs omkring Københavns Lufthavn, Kastrup - effekter af fødeudbud og reguleringsaktivitet på antal, bevægelsesmønstre og risiko for flyvesikkerhed” - betalt af Københavns Lufthavne.

Forskningsaktiviteterne blev baseret på feltregistreringer og radar-data for at beskrive gæssenes område- og afgrødevalg, analyser af gæssenes reaktion på regulering gennem jagt, og endelig at gæssenes brug af reservaterne på Kalvebod Fælled og Aflandshage som tilflugtssteder.

Radarovervågning af trækfugle
Gennem radarobservationer kunne forskerne dokumentere, at de store flokke morgen og aften bevægede sig hen over start- og landingsbanerne mellem overnatningspladserne på Kalvebod Fælled og markerne til stor risiko for fly, der landede eller lettede.

Med en ny radar, der er opsat af Københavns Lufthavne på et 15 m højt tårn, kan man spore gæs over det meste af det sydlige Amager, og gæssenes træk til og fra omkringliggende marker kunne derfor følges og registreres af forskerne.

Radaren kan genkende forskellige størrelser af fuglearterog oversætter radarsignalerne til i realtid at kunne fortælle, hvilke fugleflokke, der lige nu er i luften.

Sydamagers position på bramgæssenes trækrute kræver ifølge rapporten opmærksomhed fra Københavns Lufthavne, og brugen af fugleradar som et proaktivt redskab til eventuelt at kunne advare fly er under overvejelse, dog med behov for yderligere ’træning’ af de såkaldte klassifikationsalgoritmer.

Jagtforsøg flere gange om ugen
For at undersøge effekten af reguleringsjagt blev et frivilligt, trinvist forsøg iværksat fra december 2022 til slutningen af maj i et samarbejde med lokale lodsejere og jægere.

En tidsserie-analyse af data på udbytte ved regulering og jagt og antallet af gæs i området tydede nemlig på, at den eksisterende, ikke-koordinerede reguleringsjagt ikke var tilstrækkelig til at forhindre bramgæssenes fremgang i området.

I tre forsøgsperioder blev det derfor afprøvet, om en intensivering af reguleringsjagtenkun ne reducere antallet af gæs.

Derfor skruede forskerne op for frivillige forsøg med intensiv jagt, først i weekender. Det reducerede antallet af gæs på markerne omkring lufthavnen og antallet af gæs, der passerede flyvekorridorerne i dagene efter. I de efterfølgende forsøg var der imidlertid ikke tilstrækkelig jægertilslutning til at intensivere jagten midt på ugen, og det betød, at gæssene indfandt sig igen i løbet af ugen.

Forskerne kunne vise, at på marker, hvor der blev foretaget hyppig reguleringsjagt, kunne man reducere antallet af gæs, hvilket viser, at en intensivering af jagten kan være en foranstaltning til at holde gæssene væk.

Føde kan være nøglen
De største koncentrationer af gæs blev i forsøgsperioden observeret på marker syd for St. Magleby, i Ullerup-Viberup området og Aflandshage. Reservaterne på Kalvebod Fælled og Aflandshage oplever også betydelige flokke gæs i løbet af vinterhalvåret.

Bramgæs og grågæs vælger især permanente græsarealer og kulturgræs som fødekilder. I rapporten viser forskernes analyser, at permanent græs udgør 38 % af landbrugsarealet, og 83 % af bramgæssene er registreret på denne afgrøde om vinteren og 71 % om foråret.

Permanent græs viste ifølge undersøgelserne således den klart vigtigste afgrøde til fødesøgning, og ved at ændre gæssenes muligheder for at søge føde, kan man måske flytte rundt på de store flokke af gæs. Det vil dog kræve betydelige omlægninger af landbrugsdriften.

I rapporten diskuterer forskerne derfor mulighederne for at gøre markerne på Sydamager mindre attraktive for de sultne gæs, herunder mere forpligtende aftaler med lodsejere og jægere, professionel 'forvaltning' til bortskræmning af gæs, ændret landbrugsdrift eller plantning af læhegn.

Læs rapporten ”Rastende gæs omkring Københavns Lufthavn, Kastrup - effekter af fødeudbud og reguleringsaktivitet på antal, bevægelsesmønstre og risiko for flyvesikkerhed” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved professor Jesper Madsen, jm@ecos.au.dk eller på tlf.: (+45) 29440204.