Nye baselinescenarier for kvælstof og fosfor for 2026
En ny rapport fremskriver udvaskningen af nitrat fra rodzonen og fosforudledning til søer og åer for relevante baselineelementer frem til 2026, til 2030 og til 2033.
Baseline beskriver den forventede udvikling i nitratudvaskning fra rodzonen og fosforudledning til vandløb som følge af allerede vedtagne initiativer og kendte tendenser i landbrug og samfund, og som ikke allerede indgår som en planlagt indsats i vandområdeplanerne.
Baseline for 2026 anvendes i forbindelse med SGAV’s statusopgørelse for kvælstofudledningen til kystvande i 2026, mens fremskrivningerne for 2030 og 2033 indgår i grundlaget for den fjerde vandområdeplan for perioden 2027‑2033.
Fremskrivningen for 2026 viser et samlet fald i nitratudvaskningen. Reduktionen skyldes især:
- Lavere kvælstofnormer for afgrøder
- Mindre dyrket areal som følge af byudvikling og infrastruktur
- Svagt fald i atmosfærisk deposition
- Forventning om stigende høstudbytter i landbruget
Mindre braklægning og økologi
Omvendt trækker visse forhold i modsat retning. Blandt andet forventes mindre braklægning og et mindre økologisk areal, hvilket vil øge udvaskningen. Et særligt scenarie med ophør af alle efterafgrøder vil som forventet give en markant øget nitratudvaskning, et element der kommer i spil, når den nye kvælstofregulering træder i kraft fra 2027. Her skal landmænd overholde en kvælstofudledningskvote, som afhænger af indsatskrav for kvælstofudledning til hver af de 108 kystvande.
Fremskrivning af nitratudvaskning er opgjort som et gennemsnit med en forudsætning om gennemsnitlige klimaforhold. Det betyder, at der kan fremkomme år med ekstrem tørke og deraf lave høstudbytter, eller år med meget nedbør og afstrømning, som alt andet lige vil give en øget nitratudvaskning og dermed øget kvælstofudledning til kystvande. Der er, hvor muligt, indarbejdet et vurderet interval for effekten af hvert baselineelement, som et udtryk for det usikkerhedsspænd de vurderede effekter kan afspejle.
Samlet set viser beregningerne, at effekten i 2026 er mindre end i tidligere baselineopgørelser. Det skyldes primært, at den nye fremskrivning dækker en kortere periode (2025–2026) sammenlignet med tidligere analyser, men også ændringer f.eks. i forventet økologisk dyrket areal.
Forberedelse af 4. vandområdeplan
Der er desuden gennemført en fremskrivning af relevante elementer frem til 2030 og 2033 som forberedelse af den fjerde vandområdeplan for perioden 2027-2033. Da de fleste ændringer på dyrkningsfladen indgår i den nye kvælstofregulering, er det kun en effekt af nedgang i det dyrkede areal på grund af udvikling af byer og veje, ændringer i høstudbytter og forventninger til flere arealer med solceller, der indgår i de to fremskrivninger til henholdsvis 2030 og 2033.
For baseline 2026, 2030 og 2033 forventes en lidt mindre fosforudledning grundet et mindre dyrket areal som følge af byudvikling og infrastruktur, og øget areal med pløjefri dyrkning. Samtidig peger rapporten på betydelige usikkerheder og ændringer i landbrugsreguleringen.
En væsentlig del af den forventede baselineeffekt vil ikke have fuld virkning i 2026, idet den forventede effekt på nitratudvaskningen i rapporten er vurderet som effekten, der fremkommer inden for en tidshorisont på 5-10 år.
Rapporten er udarbejdet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) som en del af arbejdet med at opdatere status og mål for vandmiljøet i Danmark og er gennemført som et samarbejde mellem Institut for Ecoscience, Institut for Agroøkologi og Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.
For yderligere oplysninger kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Gitte Blicher-Mathiesen gbm@ecos.au.dk eller tlf. 29791813.