Ny model til marsvin
Forskere, virksomheder og myndigheder kan nu kvit og frit lave modeller over, hvordan marsvin bliver påvirket af konstruktion af havmølleparker.
Undervandsstøj påvirker havets dyr. Med et stigende antal havmølleparker og andre byggerier til havs, har myndigheder og virksomheder brug for at vide, hvordan livet i havet bliver påvirket.
I forbindelse mede en workshop i England har forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet netop frigivet den mest omfattende model til beregning af, hvordan marsvin reagerer på undervandsstøj.
Modelværktøjet er gratis, og udviklet i forbindelse med DEPONS projektet, som er finansieret af energiselskaberne Vattenfall, Dong Energy, Forewind, East Anglia Offshore Wind, SMartWind og Eneco Luchterduinen.
”Det er en unik model, fordi der ikke er andre frit tilgængelige, individbaserede modeller af den størrelse, og fordi den tager dyrs rumlige fordeling og reaktion på støj i betragtning i forhold til forvaltning af en bestand af marsvin,” forklarer seniorforsker ved Institut for Bioscience Jacob Nabe-Nielsen.
Modellen kan frit bruges af alle. Energiselskaber kan køre simuleringer over planlagte arbejder og havmølleparker og på den måde oplyse myndighederne om påvirkningen af marsvin under og efter et anlægsarbejde til havs.
”På den måde kan energiselskaberne referere til denne version af modellen, hvis de for eksempel vil sige “DEPONS-modellen viste, at der kun var en bestandsnedgang i området op til 100 km fra den planlagte vindmøllepark i en periode på 60 dage,” siger Jacob Nabe-Nielsen
Samtidig vil modellen kunne bruges af studerende, og undervisere kan afprøve modellen for at lære noget om populationsdynamik i havet og modellering af forskellige scenarier.
Nationale og internationale myndigheder kan bruge modelværktøjet til at køre forskellige scenarier for at finde ud af om de vil tillade bygning af offshore vindmølleparker.
”Perspektiverne er at udvide modellen til at omfatte alle former for menneskeskabte forstyrrelser, og at parametrisere den til andre arter af hvaler, så den kan danne grundlag for en helhedsforvaltning af disse arter i Nordsøen,” siger Jacob Nabe-Nielsen.
Endelig inviterer Jacob Nabe Nielsen software-udviklere til at checke koden for at få ideer til, hvordan man kan lave den slags programmer - eller forbedre DEPONS-modellen.
Læs mere om forskningen og partnerne i DEPONS.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Seniorforsker Jacob Nabe-Nielsen, Institut for Bioscience, AU, jnn@bios.au.dk, tlf: +4587158696