Aarhus Universitets segl

Nærgående ulve i Oksbølreviret: DCE samler og vurderer hændelser

Flere hændelser med nærgående ulve i området omkring Oksbøl, Vejers og Blåvand tyder på, at mindst én ung ulv udviser markant reduceret skyhed og opsøgende adfærd over for mennesker.

Når en ulv gentagne gange følger efter mennesker og ikke lader sig skræmme væk, tyder dette på en tillært adfærd, hvor dyret tidligere har oplevet en form for belønning. (Ung ulv filmet af borger på gaden i Blåvand, februar 2026).

Ulveforskere har vurderet en række rapporterede hændelser fra vinteren og foråret, hvor ulve i Oksbølreviret er blevet observeret tæt på mennesker, hunde, bygninger og sommerhusområder.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus har i et nyt notat gennemgået både foto- og videodokumenterede hændelser, vidnebeskrivelser og rapporter indsendt til medier, myndighederne, DCE og den nationale ulveovervågning. Hver hændelse er vurderet enkeltvis, men notatet lægger først og fremmest vægt på det samlede mønster på tværs af episoderne.

Notatet er bestilt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og skal give et samlet fagligt overblik over hændelserne i en aktuel forvaltningssituation, hvor der er udstedt reguleringstilladelse til ulv i områderne Oksbøl, Blåvand og Vejers Strand. 

Mindst én ung ulv skiller sig ud
Den samlede vurdering er, at de fleste observationer af ulve tæt på sommerhuse, bygninger eller veje kan forklares som normal ulveadfærd i et område, hvor sommerhusbebyggelse, klitlandskaber, skov og større naturområder ligger tæt sammen. Ulvene færdes her i samme landskab som deres naturlige byttedyr, især hjortevildt.

Men en række hændelser skiller sig ud. I flere tilfælde beskrives ulve, alle ungdyr, som følger efter mennesker over længere tid, kommer tæt på, ikke straks lader sig skræmme væk eller i nogle situationer optræder nærgående over for mennesker med eller uden hund. 

Ifølge notatet har mindst to forskellige individer udvist opsøgende adfærd rettet direkte mod mennesker. Den ene var en ung ulv født i 2024, som nu er død. Det andet individ er en hvalp født i 2025. 

I en række hændelser angiver beretninger, undertiden understøttet af fotos og videooptagelser, hvor ulve har været opsøgende i forhold til mennesker, ser således ét individ ud til at være det mest opsøgende, mens andre unge ulve (som i alle fotodokumenterede hændelser også har været hvalpe fra 2025) holder større afstand. 

Det er derfor vurderingen, at der er tale om det samme individ som er direkte opsøgende og udviser en høj grad af manglende skyhed over for mennesker, som trækker sine søskende ind i de opsøgende situationer. Der er ikke noget i materialet, som tyder på, at det ynglende ulvepar har været involveret i nogle af disse hændelser.

Mulig sammenhæng med føde
DCE-notatet peger på, at årsagerne til adfærden ikke kan fastslås med sikkerhed. Men det samlede mønster giver nogle fingerpeg. Når en ulv gentagne gange følger efter mennesker og ikke lader sig skræmme væk, tyder dette på en tillært adfærd, hvor dyret tidligere har oplevet en form for belønning.

Ifølge notatet er mulige belønningsfaktorer enten føde eller hunde. Da hunde ikke har været involveret i alle hændelserne, peger DCE på føde som den mest sandsynlige forklaring. Hvis unge ulve aktivt er blevet fodret, vil de forbinde mennesker med mad og rette deres opmærksomhed direkte mod mennesker og ikke blot bestemte steder, hvor der måtte være efterladt spiseligt affald.

Samtidig kan sult, høj eksponering over for mennesker og hyppig færdsel i sommerhusområder med mange naturlige byttedyr bidrage til, at unge ulve bliver mere tolerante over for menneskelig aktivitet.

Ikke tegn på aggressiv adfærd
Selv om situationen vurderes som handlingskrævende, vurderer DCE ikke, at der på det foreliggende grundlag er umiddelbar fare for angreb på mennesker. 

Det skyldes blandt andet, at den uønskede, opsøgende adfærd efter alt at dømme er udvist af unge ulve (formentlig drevet frem af ét individ), og at der ikke er registreret tegn på nogen form for aggressiv adfærd. Fra udlandet vides, at ulve inden for deres første leveår, er væsentlig mindre sky og væsentlig mere nysgerrige og opsøgende end voksne ulve. Og sjældent jager på eget initiativ. 

Alligevel understreger notatet, at reduceret skyhed hos unge ulve skal tages alvorligt og reageres på. Erfaringer fra udlandet viser, at opsøgende adfærd hos unge ulve i nogle tilfælde kan forsvinde igen, hvis årsagen til adfærden fjernes. Men adfærden kan også fortsætte og i værste fald blive forstærket, når dyrene bliver ældre. 

Behov for mere viden og målrettet indsats
DCE anbefaler, at myndighederne fortsætter arbejdet med at dokumentere hændelserne systematisk. Det gælder både antallet af involverede ulve, deres alder, deres individuelle kendetegn og den konkrete adfærd i de enkelte situationer.

En mulig indsats kan være at indsamle og kvalificere flere rapporter fra offentligheden. En mere vidtgående mulighed er GPS-mærkning af ulve i området, som kan give bedre viden om deres bevægelser, opholdssteder og eventuelle brug af områder med høj menneskelig aktivitet.

Notatet peger også på, at det er vigtigt at identificere og fjerne eventuelle kilder til den uønskede adfærd. Hvis fodring spiller en rolle, kan oplysning til borgere om konsekvenserne af fodring være et centralt redskab.

Læs notatet ” Gennemgang og vurdering af hændelser med nærgående ulve i Oksbølreviret” her. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved professor Peter Sunde eller Naturhistorisk Museum Aarhus ved forskningschef Kent Olsen.

Hvad betyder habituering og opsøgende adfærd?

Habituering betyder tilvænning. Hos vilde dyr bruges begrebet om situationer, hvor et dyr gradvist mister sin naturlige skyhed over for mennesker. En ulv kan godt være habitueret (ignorere mennesker) uden at være opsøgende. I sådanne tilfælde, har den blot vænnet sig til menneskers nærhed i en grad så den ikke flygter.

Opsøgende adfærd er tegn på at ulve (eller andre vilde dyr) har lært at forbinde mennesker eller beboede områder med noget positivt (belønning). Dette kaldes også positiv konditionering

Det er ikke i sig selv unormalt, at ulve passerer bygninger, sommerhuse eller veje, især om natten og i områder tæt på natur. Det bliver først problematisk, når ulve begynder at opsøge mennesker, opholde sig tæt på dem eller ikke lader sig skræmme væk.

I notatet skelner DCE derfor mellem almindelig færdsel i et ulverevir og adfærd, der kan tyde på reduceret skyhed eller såkaldt positiv konditionering — altså at ulven kan have lært at forbinde mennesker med en belønning.