Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Her lever de truede arter

Vilde dyr, planter og svampe er ikke tilfældigt fordelt i den danske natur. Ny rapport beskriver levestederne for truede arter og giver digitalt overblik på nettet.

Rullestensstrandvold ved Rugård nordstrand. Foto: Rasmus Ejrnæs.

Biodiversiteten i Danmark er presset. Og hvis man vil forstå årsagen til en arts tilbagegang eller forsvinden, må man vide, hvor arten lever, og hvad den lever af. Desuden må man kende truslerne mod arten, levestedet eller de ressourcer, arten skal bruge.

Som en del af rødlistevurderingerne(link) har DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi udviklet en systematisk måde at beskrive arternes levesteder på. En art kan leve i et habitat, og den kan leve på eller af et substrat, så en arts levested kan bestå af op til tre dimensioner: Det de lever i, det den lever på, og det den lever af.

En ny rapport giver overblik over og beskrivelser af alle de vigtige levesteder for rødlistede arter i Danmark. Termen rødlistede arter dækker over de arter, der på Den Danske Rødliste er henført til en af rødlistekategorierne regionalt uddød, kritisk truet, truet, sårbar, næsten truet eller utilstrækkelige data. Som noget nyt kan de forskellige arters trusselsvurdering, næring og levesteder også findes digitalt.

Levesteder sat i system
Arterne har hver deres niche, det vil sige en særlig kombination af levevilkår, som de gennem evolutionens forløb har tilpasset sig.

”De rødlistede arter er ikke jævnt fordelt på levesteder i Danmark, tværtimod er der en række levesteder, som er blevet sjældne i kraft af den måde vi mennesker bruger naturen til landbrug og skovbrug og undertrykker de naturlige processer i naturen. I denne rapport sætter vi fokus på de vigtigste levesteder for de rødlistede arter”, forklarer seniorforsker Rasmus Ejrnæs, som er blandt forfatterne bag rapporten.

I rapporten har forskere i rødlistesammenhæng sat levestedsbeskrivelserne i system ved at skelne mellem det sted, hvor arten lever – for eksempel en skov, et græsland eller en mose – og den kilde til energi og ressourcer, som arten har brug for. Det kan være lort fra køer eller heste, dødt ved eller en bestemt planteart.

Nogle arter har en stærkt specialiseret niche, som eksempelvis sommerfuglen sortplettet blåfugl, hvis larver kræver timian som foderplante i deres tidlige udvikling og dernæst skal samles op af en myreart og bringes til myrens underjordiske bo, hvor larverne æder af myrens yngel, indtil de er klar til at forpuppe sig.

Andre arter har en bredere niche. For eksempel kræver havørn blot egnede træer til at bygge rede i, fred for efterstræbelse og et varieret jagtterræn, hvor den kan jage fisk, fugle og pattedyr eller finde ådsler.

Rapporten omhandler levesteder for følgende artsgrupper:

  • Karplanter, mosser, svampe, laver, pattedyr, fugle, krybdyr, padder, fisk, dagsommerfugle, natsommerfugle, græshopper, guldsmede, svirrefluer, bier, edderkopper, løbebiller, torbister, træbukke, bladbiller, snudebiller, vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller, døgnfluer, vårfluer, slørvinger, dovenfluer, glansmyg, kvægmyg, vandtæger og gællefødder.

For mange arter er det ikke alle levestedselementer, der er lige vigtige, og ofte er et eller flere af dem ikke begrænsende for artens tilstedeværelse. For eksempel er CO2 ikke et begrænsende element for planterne, fordi det er så vidt udbredt.

Nogle arter af svampe og planter er knyttet til bestemte jordbundstyper. Nogle laver, mosser og insekter lever på træernes bark eller buskenes blade, og andre arter kræver særlige lys- og fugtighedsforhold i skoven.

I rapporten har forskerne sat særligt fokus på de elementer af de rødlistede arters levesteder, som er vigtige for arternes liv og samtidig kun har begrænset tilgængelighed.

De marine levesteder er ikke omfattet af rapporten, ligesom en række levesteder, som kun er vigtige for relativt få rødlistede arter, kun omtales perifert.

Læs hele rapporten ”De vigtigste levesteder for rødlistede arter i Danmark” her. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Rasmus Ejrnæs, tlf. (+45) 20205829, rasmus@ecos.au.dk