Aarhus Universitets segl

Fremskrivning: Mål for kvælstofoxider og ammoniak i 2020 udfordret

Danske emissioner til luften reguleret under Gøteborgprotokollen vil i 2020 for ammoniak og kvælstofoxider ikke opfylde de reduktionsforpligtelser, der blev besluttet under protokollen i 2012.

Entreprenørmaskiner

Det indikerer en fremskrivning af emissionerne udført af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, for Miljøstyrelsen.

Gøteborgprotokollens procentuelle reduktionsforpligtelser for 2020 og fremefter (i forhold til emissionerne i 2005) er i DCE-rapporten “Projection of SO2, NOx, NMVOC, NH3 and particle emissions - 2012-2035” omsat til ”emissionslofter”. For kvælstofoxider (NO?) og ammoniak (NH?) opnås der mindre reduktioner (henholdsvis 54 og 15 procent) i forhold til reduktionsforpligtelsen (56 og 24 procent).

Øvrige luftforurenende stoffer i fremskrivningen er svovldioxid (SO?), andre flygtige organiske forbindelser end metan (NMVOC), total mængde svævestøv (TSP), svævestøv med diameter mindre end 10 µm (PM??) og svævestøv med diameter mindre end 2,5µm (PM?.?). I revisionen af Gøteborgprotokollen i 2012 blev der for første gang fastsat reduktionsmål for partikler (PM?.?).

I tabellen herunder er vist emissionsniveauet i 2005 og emissionslofterne for Danmark i 2010 sammen med reduktionsprocenterne/emissionslofterne og de fremskrevne emissioner for 2020.

Fremskrivning i tabel

Emissioner for 2011 vises sammen med de fremskrevne emissioner for 2020, 2025, 2030 og 2035 i tabellen herunder. Resultatet af fremskrivningen indikerer, at emissionerne af SO2, NOx, NMVOC, NH3 og partikler falder fra 2011 til 2020. Fra 2020 til 2035 indikerer fremskrivningen et yderligere fald i emissionerne for de samme stoffer, undtagen for SO2, der forventes at udvise en lille stigning fra 2020 til 2035. 

Fremskrivining tabel 2

Konvention og direktiv om luftforurening 

I Europa reguleres den regionale luftforurening af en række protokoller under FN’s konvention om langtransporteret, grænseoverskridende luftforurening (United Nations Economic Commission for Europe (UNECE) Convention on Long-Range Transboundary Air Pollution (CLRTAP)). Formålet med Gøteborgprotokollen er at kontrollere og reducere emissionerne af SO?, NO?, NMVOC, NH? og partikler. I tillæg til FN-reguleringen er der også indenfor EU regulering af emissioner af luftforurening gennem direktivet om emissionslofter (National Emission Ceiling Directive – NECD).

Kontakt: Specialkonsulent Ole-Kenneth Nielsen, tlf. 8715 8478, okn@dmu.dk
               DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
               Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet 

Projection of SO2, NOx, NMVOC, NH3 and particle emissions - 2012-2035. Nielsen, O.-K., Plejdrup, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Fauser, P., Hoffmann, L. & Gyldenkærne, S. 2013. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 151 pp. Technical Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 81.
Summary | Sammenfatning | Hele rapporten