Kameraovervågning og trænede neurale netværk kan overvåge, hvordan det går med bestandene af flagermus.

 I en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi fremlægger forskerne deres resultater af projektet, som er udført sammen med Mønsted Kalkgruber for Miljøstyrelsen.

I gruberne opsatte de overvågningskameraer på det sted, hvor flagermusene flyver ind og ud af gruberne. Med hjælp fra frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening artsbestemte forskerne først manuelt et udpluk af flagermusportrætterne.

Herefter ”lærte” forskerne et stykke software at genkende de forskellige arter af flagermus, der besøger gruberne.

Beskyttede arter kontrolleret digitalt
Mønsted Kalkgruber er overvintringssted for over 10.000 flagermus fordelt på mindst fem arter: Vandflagermus, damflagermus, Brandts flagermus, frynseflagermus og brun langøre. Alle flagermusarter er opført på habitatdirektivets bilag IV og er derfor strengt beskyttet.

Gruberne i Mønsted og de nærliggende Daugbjerg Kalkgruber er blandt de største kendte overvintringssteder for damflagermus i Europa og vurderes af stor betydning for artens nationale og internationale status. Damflagermus er rødlistet som sårbar, og dens bevaringsstatus er på baggrund af NOVANA-overvågningen vurderet som gunstig ud fra artens udbredelse i sommerhalvåret.

Men der er i øjeblikket ingen systematisk overvågning af bestandens størrelse og udvikling. Det indebærer ifølge rapporten en reel risiko for, at en negativ påvirkning af damflagermusbestanden og de andre fire flagermusarter i gruberne resulterer i ugunstig bevaringsstatus, inden det opdages. Men det kan blive muligt at overvåge dem digitalt.

Data til forvaltning
På trods af, at overvågningsmetoden kan forbedres og ikke kan automatiseres fuldt ud, vil den fra år til år og på sæsonbasis kunne indikere om der sker dramatiske ændringer i bestandssammensætningen i Mønsted Kalkgruber, så forvaltningsmæssige tiltag kan sættes i gang hurtigere.

Kamerasystemet, der nu er opsat og aktivt i Mønsted Kalkgruber, har ifølge rapportens forfattere potentiale for at sikre et detaljeret og robust datagrundlag for forvaltningen af grubernes flagermusarter. Herunder årlige variationer i artsspecifikke bestandsestimater og aktivitetsmønstre i gruberne.

Metoden er ifølge rapporten dog kun anvendelig, hvis dataindsamlingen videreføres på langt sigt, og der udføres løbende gentræning og validering af den automatiserede artsgenkendelse.

Læs rapporten ”Bestandsovervågning af flagermusarter i Mønsted Kalkgruber med fotofælder og citizen science” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved specialkonsulent Signe Brinkløv, institut for Ecoscience på 26686735 eller brinklov@ecos.au.dk.