Møller, F. 2009:
Arbejdsrapporten omfatter følgende kapitler:
I Kapitel 1 gøres der rede for nogle basale demografiske sammenhænge mellem dødsrisikoen udtrykt som den aldersbetingede sandsynlighed for at dø, den forventede levetid og antal afdøde i det enkelte år. Det konkluderes, at ændringen i dødsrisikoen bedst udtrykkes som ændringer i de aldersbetingede sandsynligheder for at dø eller aldersbetingede overlevelsessandsynligheder. Disse ændringer kan omregnes til ændringer i personers forventede levetider og ændringer i det årlige antal døde på kort sigt; men disse måder at udtrykke ændringen i dødsrisikoen er mindre præcise.
I Kapitel 2 gøres der rede for, at det nytteetiske grundlag for den velfærdsøkonomiske analyse tilsiger, at værdisætningen af ændringen i dødsrisikoen bør afspejle den hermed forbundne ændring i personers forventede livstidsnytte. Dette kræver kendskab til personernes livstidsnyttefunktion. I kapitlet opstilles en række mulige livstidsnyttefunktioner, og det diskuteres, om livstidsnytten bør opgøres ud fra nulevende personers præferencer eller på et mere objektivt grundlag. I denne forbindelse er det et centralt spørgsmål, om nytte erhvervet på forskellige fremtidige tidspunkter bør diskonteres, og i giver fald med hvilken diskonteringsrate.
Kapitel 3 - 5 behandler herefter selve prissætningen af ændringen i dødsrisikoen på et subjektivt grundlag ud fra personers betalingsvillighed for en sådan ændring.
Der gøres i Kapitel 3 rede for den såkaldte værdi af et statistisk liv (VSL), der fastsættes på grundlag af personers betalingsvillighed for en ændring i antallet af døde af en bestemt årsag. Det diskuteres, om disse betalingsvilligheder kan indfortolkes i en livstidsnyttesammenhæng og i givet fald hvordan - herunder hvilken livstidsnyttefunktion der skal danne grundlag for fortolkningen.
I Kapitel 4 gennemføres den samme diskussion i relation til værdien af et leveår (VOLY), som fastsættes på grundlag af personers betalingsvillighed for en nærmere specificeret ændring i den forventede levetid.
Endelig overvejes i Kapitel 5 muligheden for at basere værdisætningen på personers betalingsvillighed for en procent-pointændring i de aldersbetingede overlevelsessandsynligheder eller ligefrem for en mere præcis angivelse af ændringerne i personernes overlevelseskurver.
Fremstillingen i Kapitel 3 - 5 behandler også en specifik problemstilling knyttet til beregningen af personers gennemsnitlige betalingsvillighed for en ændring i risikoen for at dø. Den gennemsnitlige betalingsvillighed er relevant, fordi man ønsker at kunne gennemføre værdisætningen for forskellige ændringer i dødsrisikoen. Det er ikke oplagt, hvorledes den gennemsnitlige betalingsvillighed bør beregnes, når personer har udtrykt deres betalingsvilligheder over forskellige forventede restlevetider og formentlig også med forskellige tidspræferencer. I denne sammenhæng diskuteres det også, hvorledes der korrigeres for forskellen mellem personernes personlige diskonteringsrater og den velfærdsøkonomisk relevante forbrugsdiskonteringsrate.
Som alternativ til den subjektive betalingsvillighedsbaserede tilgang til værdisætningen diskuteres i Kapitel 6 mulighederne for at værdisætte ændringen i dødsrisikoen ud fra en objektiv opgørelse af den hermed forbundne ændring i nulevende og fremtidige personers forventede livstidsforbrug.
I Kapitel 7 sammenfattes diskussionen og resultaterne fra de foregående kapitler. Der forekommer ikke at være en oplagt prissætningsmetode for ændringer i dødsrisikoen, og der udpeges derfor en række yderligere forskningsbehov.
Hele rapporten i pdf format (2.2 MB)
