Carstensen, J. & Krause-Jensen, D., 2009: Fastlæggelse af miljømål og indsatsbehov ud fra ålegræs i de indre danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 48 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 256.
Denne rapport omhandler fastlæggelsen af miljømål og indsatsbehov for de åbne kystvande i de indre danske farvande for at opfylde det Europæiske Vandrammedirektivs målsætning om mindst god økologisk kvalitet i 2015. Miljømål og indsatsbehov er i denne rapport alene baseret på ålegræs som det biologiske kvalitetselement. Inddragelse af andre kvalitetselementer kan resultere i andre indsatsbehov.
Referenceværdier og miljømål (74% af referenceværdien, jvnf. EU interkalibrering) for hovedudbredelsen af ålegræs er fundet ved statistisk analyse af historiske data (fra 1883 og frem til 1929). For typologierne OW1 og OW2, som dækker saliniteter over 18, er miljømålet således fastlagt til <st1:metricconverter w:st="on" ProductID="9,0 m">9,0 m</st1:metricconverter> , og miljømålet er <st1:metricconverter w:st="on" ProductID="8,1 m">8,1 m</st1:metricconverter> for typologierne OW3a og OW3b, som dækker saliniteter under 18.
Relationer mellem tilførsler og koncentrationer af kvælstof samt mellem kvælstofkoncentrationer og ålegræssets hovedudbredelse er etableret. Relationerne mellem kvælstoftilførsler og koncentrationer er forholdsvis præcise og konsistente med andre studier, hvorimod der kan etableres vidt forskellige relationer mellem kvælstofkoncentrationer og ålegræs afhængig af hvilken periode, der anvendes data fra. Der opnås således forskellige ålegræs/kvælstofrelationer i de 2 analyserede perioder henholdsvis 1985-1991 og 1985-2006. Dette indikerer, at det kan være vanskeligt at fastlægge en universel og konsistent relation mellem kvælstofkoncentrationer og ålegræs. Sammenhængen er formentlig dynamisk og ikke-lineær og afhængig af det tidsperspektiv, som den ses i.
Ved opgørelse af indsatsbehovet for reduktion af kvælstofpåvirkningen af de indre danske farvande, er der flere forhold at tage i betragtning når bl.a den relevante relation mellem dybdegrænse for ålegræs og vandets kvælstofkoncentration skal identificeres.
Hvis der f.eks er andre påvirkningsfaktorer end kvælstof som har indflydelse på dybdeudbredelsen af ålegræs, eller hvis der er en forsinket reetableringsrespons på faldende kvælstofniveauer, kan det være årsagen til den konstaterede ændring i ålegræs/kvælstofrelationen, når der inddrages nyere data eller data fra andre områder. Det kan også spille ind, at ikke alle områder er ligeværdigt repræsenteret med data i de to perioder.
Sammenlignes de 2 ovennævnte analyse-perioder for ålegræs/kvælstof-relationen er der betydelige kulturgivne forskelle. Den første periode ligger således inden for en periode (1978-1992), hvor kvælstofniveauerne og kvælstofpåvirkningerne har ligget på samme niveau; hvorimod kvælstofniveauet og kvælstofpåvirkningen har været generelt faldende til et lavere niveau i sidste halvdel af periden 1985-2006, som følge af vandmiljøindsatsen.
Overvågningsdata viser i nogle kystvande øget dybdeudbredelse af ålegræs med faldende kvælstofindhold de senere år, hvorimod responsen på faldende kvælstofindhold indtil videre er udeblevet i andre områder. Resultater som både kan indikere en forsinket reetablering, en ikke-lineær reetableringsproces eller effekter fra andre påvirkningsfaktorer. Der resterer således fortsat et behov for en bedre forståelse og kvantitativ beskrivelse af dynamikken omkring ålegræssets potentielle reetablering.
Scenarier for reduktioner i kvælstoftilførslerne til de indre danske farvande viser, at der i forhold til de åbne farvande med stor sandsynlighed er behov for en betydelig reduktion i påvirkningen med kvælstof, både luftbåret og vandbåret. Der kan således være tale om et reduktionsbehov for den vandbårne og luftbårne belastning på mere end 50% sammenlignet med i dag. En reduktion af den vandbårne belastning kan alene ikke sikre målopfyldelse. Undersøgelsen indikerer imidlertid også at andre forhold end kvælstof kan have betydning for målopfyldelsen. Der er ligeledes en betragtelig usikkerhed i de beregnede scenarier, hovedsageligt fordi der ikke findes overvågningsdata svarende til miljømålene. Dog vil miljømålene med overvejende sandsynlighed ikke blive opfyldt uden reduktion af kvælstoftilførslen.
Den nødvendige reduktion i kvælstofpåvirkningen omfatter ikke kun den direkte påvirkning fra danske kilder, men også påvirkningen fra udenlandske kilder ført med hav og luftstrømme til farvandene. Således har kvælstofkoncentrationerne i Østersøen og Skagerrak stor betydning for koncentrationer i de kystnære danske farvande. Tilstrækkelig lave kvælstofniveauer, som forudsætning for at opfylde miljømålene for ålegræs i de indre danske farvande, kan formentlig kun opnås ved en indsats for at reducere niveauerne i både Østersøen og Skagerrak.
Hele rapporten i pdf format (2.6 MB).
