Aarhus Universitets segl

Nr. 191: Strandenge og ferske enge i Guldborgsund Kommune som potentielle aflastningsområder for bramgæs. Del 2: Barrierer og muligheder for genetablering af afgræssede strandenge

Sørensen, S.L. & Madsen, J. 2021. Strandenge og ferske enge i Guldborgsund Kommune som potentielle aflastningsområder for bramgæs. Del 2: Barrierer og muligheder for genetablering af afgræssede strandenge. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 32 s. - Teknisk rapport nr. 191 http://dce2.au.dk/pub/TR191.pdf

Sammenfatning

Et stigende antal overvintrende bramgæs i Guldborgsund Kommune forårsager skader på afgrødemarker. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at etablere alternative fourageringsområder, der kan aflaste de dyrkede arealer. Om foråret udgør strandengene bramgæssenes foretrukne fødesøgningshabitat, men de er for en stor dels vedkommende præget af tilgroning som følge af manglende afgræsning med husdyr og er derfor ikke egnede som habitat for bramgæs. Udover at gøre strandengene mere attraktive for bramgæs kan afgræsning med husdyr fremme strandengenes biodiversitet. Et ekstensivt græsningstryk tilpasset den pågældende strandeng kan således være optimalt både for gæs og biodiversiteten. Gennem interviews og en workshop er det undersøgt, hvorfor der ikke længere er afgræsning på strandengene, og hvilke forudsætninger, der skal være til stede for at genetablere afgræsningen. Undersøgelsen viste, at der skal være et økonomisk incitament, for at flere lodsejere ønsker at lade deres strandenge afgræsse, men at dette er svært at opnå, da mange af strandengene er små. Myndighedernes lovkrav og sanktioner i forbindelse med gældende tilskudsordninger for afgræsning opfattes også af mange lodsejere som en barriere. Andre udfordringer inkluderer strandengenes hydrologi, sumphuller i engene, næringsfattighed, dårlige vejforhold, usikker drikkevandsforsyning, transport af dyr, hegning og tilsyn. For at opnå større afgræssede områder vil det være fordelagtigt at etablere sammenhængende græsningsfolde i samarbejde mellem lodsejere, f.eks. i form af græsningslaug, under medvirken fra myndigheder, kvægholdere og interesseorganisationer.  Igennem samarbejde og tydelig kommunikation vil der være større sandsynlighed for at nå målet om flere afgræssede strandenge.