Blicher-Mathiesen, G. & Sørensen, P. (red). 2020. Baseline 2027 for udvalgte elementer. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 120 s. - Teknisk rapport nr. 184.
http://dce2.au.dk/pub/TR184.pdf
Miljøstyrelsen (MST) har primo 2019 bestilt en baselinefremskrivning til 2027, hvor effekter af udvalgte elementer på udvikling i nitratudvaskning fra rodzonen og udledning af fosfor til ferskvand opgøres og hvor referenceåret udgør 2018. Det betyder, at de enkelte elementer i baseline er vurderet for perioden 2019-2027. Med baseline menes i denne sammenhæng effekten af allerede vedtagne initiativer samt øvrig udvikling i erhvervet og i klimaet, som kan få indflydelse på næringsstoftab fra de dyrkede arealer i 2027. Bestillingen fremgår af bilag 1a og 1b.
Effekten af de udvalgte baselineelementer, som Aarhus Universitet her vurderer, skal sammen med målbelastning og effekten af øvrige virkemidler, som Miljø og Fødevareministeriet vil vurdere, danne et samlet grundlag for, hvor meget nitratudvaskning og fosforudledningen forventes at ændre sig frem til 2027. Disse tal er vigtige, når der skal fastlægges et indsatsbehov og program, der skal sikre reduktion i udledning af næringsstoffer, som er nødvendig for at opfylde vandrammedirektivets målsætning om god økologisk tilstand. Miljøstyrelsen har desuden bedt om en vurdering af kvælstofeffekter ved anvendelse af virkemidlerne skovrejsning og udtagning af lavbundsarealer med klimaformål.
I nærværende baselinerapport er effekterne generelt fordelt ud fra samme oplandsafgrænsning som i vandområdeplaner 2015-2021, som også blev anvendt i Baseline 2021. I forbindelse med udarbejdelse af de nye vandområdeplaner er der justeret i afgrænsningen af de 23 hovedvandoplande for følgende seks oplande: 1.10 Vadehavet, 2.3 Øresund, 2.5 Smålandsfarvet, 2.6 Østersøen og 4.1 Vidå-Kruså (se figur F.1). For at illustrere betydningen af de justerede afgrænsninger for de seks oplande er der suppleret med beregning af referenceudvaskning og effekt af nedgang i det dyrkede areal med de justerede oplandsafgrænsninger (se desuden afsnit 3.1 og 3.11).
I nærværende rapport er effekterne beregnet for tre scenarier for fremskrivning af husdyrholdet og afledte effekter på afgrødefordeling og produktion af husdyrgødning. Ved den gennemsnitlige udvikling i den animalske produktionen øges kvælstof i husdyrgødning med 8 mio. kg N, mens det for de to øvrige scenarier vil være henholdsvis et fald på 20 mio. kg N og en stigning på 35 mio. kg N til i alt 258 mio. kg N. Mængder i disse beregninger er N ab dyr, hvorfor der skal fratrækkes tab i stald og lagre for at få ændringen i N tildelt markerne. Generelt angives et tab fra kvæg og svin på 21,7 mio. kg N, svarende til 10 % af N ab dyr. Det forudsættes, at antallet af husdyrefterafgrøder også fremover fastsættes, så disse kompenserer en øget udvaskning ved anvendelse af mere ikke udnyttet husdyrgødning og at der derfor ikke vil komme øget nitratudvaskning grundet et øget forbrug af husdyrgødning.
Der er gennemført en vurdering af baselineelementerne: Nedgang i det dyrkede areal, skovrejsning, øget økologiske produktion, anvendelse af bioforgasning og af genanvendt affald, nedgang i atmosfærisk deposition, slæt frem for afgræsning, udvikling i udbytter og i de økonomisk optimale kvælstofnormer. Scenarier for den animalske produktion er indarbejdet i fremskrivning af slæt frem for afgræsning og i udvikling i udbytter og den økonomiske optimale gødningsnorm. Der er vurderet to scenarier for skovrejsning henholdsvis en stigning på 17.100 ha, hvor skovrejsningen har samme stigning som hidtil samt en stigning på 28.800 ha, som er et scenarie for en politisk målsætning om, at skovrejsningen fordobles frem til 2070-2090. De to scenarier for skovrejsning har betydning for beregningen af nedgang i det dyrkede areal, hvorfor der også er beregnet to scenarier for dette virkemiddel.
Vurdering af effekt på nitratudvaskning for de enkelte baselineelementer er sammenfattet i tabel 1. Forventede ændringer i nitratudvaskningen er, hvor det er muligt, angivet som et usikkerhedsinterval, hvor minimum indikerer ”den mindst mulige reduktion af udvaskningen”, og maksimum indikerer ”den højest mulige reduktion af udvaskningen”. Udvikling i udbytter er opgjort sammen med udviklingen i de økonomisk optimale kvælstofnormer, idet der er en kobling mellem øgede udbytter og øgede normer. Det vurderes endvidere som i seneste baseline for 2021, at udvaskningen bedst estimeres på grundlag af forskellen mellem udviklingen i kvælstofnormer og kvælstofudbytter. Fremskrivning af effekten af øget bioforgasning, øget anvendelse af organisk affald og af mere slæt frem for afgræsning ligger under bagatelgrænsen på 100 ton N og er derfor ikke medtage i oversigten for effekt på nitratudvaskning i tabel 1. For disse elementer er ændring i nitratudvaskning fra rodzonen ej heller fordelt på de 23 hovedvandoplande.
Nærværende vurdering af baselineelementer (tabel 1) viser et forventet fald i nitratudvaskningen frem mod 2027 som følge af nedgang i den atmosfæriske deposition af kvælstof, som afhænger af, hvorvidt prognoserne for udviklingen i emissionerne af kvælstof holder stik, og af at EU-landene overholder de med NEC-direktivet vedtagne emissionslofter for 2027/2030. Derudover forventes det især, at udvikling i det økologiske areal og nedgangen i det dyrkede areal og skovrejsning bidrager til en mindre udvaskning frem mod 2027.
Der er betydelig usikkerhed omkring effekter af udvikling i kvælstofnormer og kvælstofudbytter på nitratudvaskningen, især i forhold til udvikling i afgrødesammensætningen. I modsætning til de førnævnte baselineelementer forventes en øget nitratudvaskning grundet øget afstrømning betinget af klimaændringer.
I forhold til fosforudledningen forventes der et fald i udledningen for begge baselineelementer nedgang i det dyrkede areal og forventet øget skovrejsning (tabel 2.). Også her afhænger størrelsen af den politiske målsætning, der lægges til grund for beregningen.
En væsentlig del af den forventede baselineeffekt vil ikke have fuld virkning i 2027, idet den forventede effekt på nitratudvaskningen er vurderet som effekten, der fremkommer inden for en tidshorisont på 5-10 år. Hertil skal yderligere lægges, at der optræder en vis tidsforsinkelse fra, at virkemidler implementeres, til de reelt har en effekt på udvaskning fra rodzone og udledning til kystvande, samt at den aktuelle udledning desuden er påvirket af år-til-år-variation i vejrforhold.
Baselineeffekten er udarbejdet som en fremskrivning for udviklingen, og der er derfor knyttet en vis usikkerhed til, om den aktuelle udvikling afviger fra denne forudsatte udvikling. Derfor anbefaler AU, at der løbende følges op på, om udviklingen sker som forventet. I nærværende vurdering indgår ikke effekt af, at udnyttelseskravene for husdyrgødning er blevet skærpet fra planperioden 2020/2021, idét vedtagelse af dette element indtraf efter afgrænsning af nærværende bestilling.
Det er vigtig at se på, om der kommer nye tiltag, der vil reducere nitratudvaskning og fosforudledning, bl.a. nye tiltag til at opfylde Danmarks målsætning om mindre CO2-udledning. I denne baseline 2027 indgår en overordnet beskrivelse af potentialet for kvælstoffjernelse ved at vådlægge og udtage kulstofrige lavbundsjord fra landbrugsproduktion, som forventes at udgøre væsentlige tiltag i forhold til at opfylde målsætningen om reduktion af landbrugets klimabelastning. Desuden beskrives, at der i dag er begrænset viden om udvaskning ved klimatilpasset skovrejsning på landbrugsjord, og effekt af dette baselineelement kan ikke opgøres mere specifikt end den vurderede udvaskningseffekt fra almindelig skovrejsning på landbrugsjord.
I denne baseline er det desuden vist, at øget afstrømning samt store år-til-år variationer i bl.a. nedbør og temperatur kan modvirke og skygge for effekten af virkemidler og baselineelementer, og at forsinkelser i kvælstofomsætning og i vandets transportveje fra mark til kystvande kan have en betydning. Regionale opgørelser af den afstrømningsvægtede total N- og nitratkoncentration i det afstrømmende vand til kystvande for målte oplande viser, at netop år-til-år variationen er stor i de to regioner Fyn og Sjælland, og at ændringer i disse koncentrationer derfor bør ses over en årrække for til at kunne evaluere virkemidlers effekt på kvælstofudledning til kystvande.
