Feld L, Larsen MM, Jakobsen HH, Göke C, Hendriksen NB, Rømer JK, Mohn C & Jensen AN. 2020. Sanitary survey rapport 12. Jyllands vestkyst (indre Vadehav). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 104 s. - Teknisk rapport nr. 181. http://dce2.au.dk/pub/TR181.pdf

Sammenfatning

 

Det fremgår af reglerne i Kontrolforordningen for animalske fødevarer (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854), at mikrobiologisk klassificering af produktionsområder for muslinger m.m.[1] og den dertil hørende prøveudtagningsplan skal bygge på en ’sanitary survey’. En sanitary survey er en vurdering af interaktionerne mellem potentielle forureningskilder, klimaforhold, vandbevægelser m.m. i området. EU-Kommissionens vejledning i udarbejdelse af sanitary survey (EU 2017) har dannet basis for denne rapport. Der er dog i visse tilfælde taget hensyn til den danske praksis for mikrobiologisk prøveudtagningsfrekvens og tidligere klassificering foretaget på baggrund af denne, som beskrevet i muslingebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1300 af 2/12/2019, tidligere bekendtgørelse 734 af 10/07/2019) og opsummeret i appendiks 11 Lovgivning.

Rapporten behandler Jyllands vestkyst (indre Vadehav), som dækker den indre del af Vadehavet på østsiden af Rømø. Området består af fem produktionsområder: P129 og P131-P134. I området Jyllands vestkyst (indre Vadehav) er der ikke registreret tilladelser til muslingeopdræt, og der foregår ikke kommercielt fiskeri. Der er således ikke registreret landinger af muslinger, idet muslingefiskeri i Vadehavets lavvandede dele generelt ikke har været tilladt siden 2008, bl.a. af hensyn til Natura 2000-området, samt beskyttelse af muslingespisende vandfugle. Der har dog været arrangeret ture for turister med indsamling af østers på vaderne (områder der bliver blotlagt ved lavvande). I området mellem Esbjerg og Fanø (P131, P132, P133) og omkring Mandø og Fanø (P134 og P138 uden for rapportområdet), har der været rapporteret problemer med norovirus (roskildesyge), efter indtagelse af østers indsamlet i forbindelse med private indsamlinger og østerssafarier. Der er i dag kun østerssafarier omkring Rømø, hvor der ikke har været problemer med norovirus fra indsamlede østers.

Rapporten understøttes af offentligt tilgængelige data fra overvågning af mikrobiologisk forurening i området Jyllands vestkyst (indre Vadehav), hvor indholdet af E. coli og Salmonella[2] blev bestemt i prøver af muslinger m.m. udtaget i forbindelse med erhvervets egenkontrol og prøver udtaget af Fødevarestyrelsen til verifikation af egenkontrollen. Det skal hertil bemærkes, at der er anvendt information og data, som er hentet fra de omkringliggende kommuners hjemmesider samt fra Danmarks Statistik. I mange tilfælde kan rapporter, der er hentet fra internettet, være fjernet eller flyttet ved ændringer på kommunernes eller ministeriernes hjemmesider. Samtidig kan dynamiske tabeller, der er dannet med webbaserede dataapplikationer, ændres, når der kommer nye data, eller hvis der sker revision af de underliggende data. Det kan derfor ikke garanteres, at alle referencer, anvendt information og data fremadrettet vil være tilgængelige på nettet.

Fra den danske muslingeovervågning findes der et begrænset sæt historiske data for E. coli-niveauer i muslinger m.m. indsamlet fra Jyllands vestkyst (indre Vadehav). Der er gennem de seneste 10 år (2010-2019) blevet analyseret prøver fra fire produktionsområder (P129, P132-P134), mens der ikke er data fra prøver fra det sidste produktionsområde (P131). Fra de fire aktive områder er der i alt for 10-årsperioden blevet analyseret 89 prøver for E. coli og 5 prøver for Salmonella. Heraf er størstedelen af prøverne analyseret for E. coli (70 prøver) udtaget fra P129, mens der fra hver af områderne P132, P133 og P134 kun er udtaget hhv. 6 prøver, 10 prøver og 3 prøver. Da der ikke er aktive opdrætsanlæg i området Jyllands vestkyst (indre Vadehav) er alle prøver blevet udtaget fra havbunden, og fra de tilstedeværende arter af muslinger m.m. Således bestod 63 prøver (71 %) af hjertemuslinger (Cerastoderma edule), og 26 prøver (29 %) af østers, heraf 14 (16 %) artsbestemt som stillehavsøsters (Crassostrea gigas).

Datasættet viste en variabel mikrobiologisk hygiejne, hvor 72 % af prøverne (64 ud af 89) udtaget i hele rapportområdet gennem den seneste 10-årsperiode indeholdt ≤ 230 MPN E. coli/100 g, og ingen påvisning af Salmonella. I den seneste 3-årsperiode blev den tilsvarende andel af prøver ≤ 230 MPN E. coli/ 100 g reduceret til 58 % af prøverne (32 ud af 55 prøver). Ud af de resterende 25 prøver med forhøjede niveauer af E. coli analyseret fra rapportområdet inden for de seneste 10 år, blev der påvist 230 < MPN ≤ 4.600 E. coli/100 g i 24 prøver, og 4.600 < MPN ≤ 46.000 E. coli/100 g i en enkelt prøve.

Samlet set peger resultaterne i sanitary survey for Jyllands vestkyst (indre Vadehav) på, at området har en variabel mikrobiologisk hygiejne med lejlighedsvis forekomst af mikrobiel forurening. Dog findes der for de enkelte produktionsområder et begrænset antal data, som, bortset fra P129 er utilstrækkeligt til at foretage klassificering af områderne, jf. kriterier nedenfor. Det begrænsede datamateriale udelukker en statistisk vurdering af forurening fra E. coli inden for produktionsområder, år eller årstider. Dette bevirker endvidere, at dokumentation for udledning af forurening fra de identificerede potentielle forureningskilder ikke er tilstrækkeligt til stede. Den anbefalede prøveudtagningsplan er således opstillet ud fra en faglig vurdering af de formodede største kilder til mikrobiel forurening, hvor prøvetagningspunkterne er placeret således at de bedst muligt vil repræsentere potentielt udledt forurening herfra.

Opsummering af anbefalet prøveudtagningsplan

Ud fra en vurdering af potentielle kilder (figur 1.1) og transportveje for mikrobiologisk forurening (sanitary survey), samt så vidt muligt en verificering vha. historiske mikrobiologiske data fra Jyllands vestkyst (indre Vadehav), er der for hvert af produktionsområderne P129 og P131-P134 anbefalet et overvågningsprogram.

I hvert af de anbefalede overvågningsprogrammer indgår forslag til et prøveudtagningspunkt, en klassificeringsstatus (indledende eller permanent) samt en prøveudtagningsplan (påkrævet prøveudtagningsfrekvens og -antal).

På baggrund af resultaterne for produktionsområdernes sanitary surveys samt antal, frekvens og indhold af E. coli i prøver (kun bundprøver udtaget) i de historiske, mikrobiologiske analyser gælder det som helhed, at kun produktionsområdet P129 vurderes egnet til permanent klassificering. Dette indebærer en fremtidig prøveudtagningsfrekvens for P129 på minimum 8 prøver pr. år over en fortsat treårig periode. Alle øvrige produktionsområder kan ikke klassificeres pga. manglende data fra det seneste år (2019) og et utilstrækkeligt antal data over de sidste 3 år (2017-2019). For at opnå permanent klassificering vil der ifølge EU’s guideline derfor være behov for indledningsvis at indsamle data, således at der findes resultater for 12 prøver indsamlet det seneste halve år eller data fra 24 prøver fra de seneste 3 år.

Rapporten er opdelt i hovedkapitler, som giver en opsummering af identificerede mikrobiologiske forureningskilder. Hovedkapitlerne tager udgangspunkt i appendiks 2-8. Appendiks 9 er en detaljeret gennemgang af de samlede historiske mikrobiologiske data fra muslingeovervågningen.

Det vurderes ikke nødvendigt at foretage en ’shoreline survey’, da alle kilder til sanitær forurening, er beskrevet i kommunernes spildevandsplaner, badevandskvalitetsbeskrivelser og Miljø- og Fødevareministeriets basisanalyser i forbindelse med vandrammedirektivet.