Carstensen J. 2020. Macroalgae indicators for assessing ecological status in Danish WFD water bodies. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 74 pp. Technical Report No. 170.
Den økologiske status på makroalger udgør en vigtig komponent i EU’s vandrammedirektiv som en del af det biologiske kvalitetselement ’Makroalger og blomsterplanter’. I denne rapport er et stort datasæt fra det danske overvågningsprogram blevet undersøgt og tre makroalgeindeks (indeks repræsenterer afledte observationer fra de rå overvågningsdata) er specifikt analyseret: 1) kumulativ dækning af makroalger, 2) antallet af flerårige makroalgearter, og 3) relative dækning af opportunistiske makroalger. Datasættet dækker 58 vandområder fordelt på 23 forskellige typer med observationer ned til 25 m’s dybde. Disse makroalgeindeks er sammenstillet med andre overvågningsdata, som beskriver den generelle vandkvalitet i vandområderne.
De tre makroalgeindeks er blevet analyseret med en ikke-lineær statistisk model, som adskiller naturlige variationer fra menneskelig påvirkning. Ændringer i de tre makroalgeindeks med dybden er således beskrevet ud fra ændringer i fysisk eksponering, græsning fra søpindsvin, saltholdighed og lysforhold. Kumulativ dækning og antallet af flerårige arter ændrer sig typisk i et trefaset forløb med stor effekt af fysisk eksponering på lave vanddybder og maksimale makroalgeindeksværdier ved middeldybder efterfulgt af aftagende værdier som følge af lysbegrænsning. Parameterestimater, som beskriver hastigheden, hvormed kumulativ dækning og antallet af flerårige arter aftager med dybden, er egnede som indikatorer, da de relaterer sig til vandets klarhed og dermed graden af eutrofiering. Derimod var den relative dækning af opportunistiske makroalger kun relateret til saltholdigheden og udviste ingen korrelation til lysforhold eller næringsstofkoncentrationer. Derfor vurderes den relative dækning af opportunistiske makroalger ikke at være egnet som operationel indikator (baseret på nuværende overvågningsdata) for tilstandsvurdering i henhold til vandrammedirektivet, da denne parameter er styret mere af naturlige variationer end af eutrofiering.
Relationer mellem hastigheden, hvormed kumulativ dækning og antallet af flerårige arter aftager med dybden, og lyssvækkelse for de enkelte vandområder kan benyttes til at omsætte referenceværdier og klassegrænser for lyssvækkelse (baseret på historiske dybdegrænser for ålegræs) til tilsvarende værdier for de to makroalgeindikatorer. Referenceværdier og klassegrænser er foreslået for alle vandområder, hvor der fandtes referenceværdier for lyssvækkelse med undtagelse af Limfjorden. Yderligere analyser er påkrævet for Limfjorden for at kunne udvikle en mere specifik metode for tilstandsvurdering af makroalger i Limfjorden.
For at vurdere den økologiske status på ’Makroalger og blomsterplanter’ skal de to makroalgeindikatorer (aftagende hastighed med dybden for kumulativ dækning og antallet af flerårige arter) kombineres med den eksisterende indikator for hovedudbredelsen af ålegræs. En metode er foreslået, som først kombinerer de to makroalgeindikatorer til et indeks, og derefter kombinerer dette med ålegræsindikatoren. For at kunne kombinere sådanne indikatorer er det nødvendigt at transformere indikatorerne til en fælles standardiseret EQR skala via en stykvis lineær transformation. Ved hjælp af denne transformation kan makroalgeindikatorer kombineres med ålegræs ved gennemsnitsberegninger. Metoden er eksemplificeret med eksempler fra to vandområder og to perioder. Det anbefales at benytte denne metodik til vurdering af økologisk tilstand af ’Makroalger og blomsterplanter’ og ligeledes bestemme konfidensen (sikkerheden) i denne tilstandsvurdering.
