Blicher-Mathiesen, G., Olesen, J.E. & Jung-Madsen, S. (red). 2020. Opdatering af baseline 2021. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Teknisk rapport nr. 162
http://dce2.au.dk/pub/TR162.pdf
Miljøstyrelsen (MST) har primo 2019 bestilt en opdatering af den baseline, der blev udarbejdet til 2. generation af vandplaner (”Fastsættelse af baseline 2021” fra 2014), og som efterfølgende blev revurderet i 2015 (Revurdering af baseline, Jensen et al., 2016) forud for vedtagelse af Fødevarer- og landbrugspakken. Med baseline menes i denne sammenhæng effekten af allerede vedtagne initiativer (virkemidler m.m.) samt øvrig udvikling i erhvervet, som kan få indflydelse på kvælstoftab fra de dyrkede arealer. I denne rapport evalueres de forudsætninger og antagelser, der blev gjort ved ”Revurderingen af baseline” fra 2016. Baseret herpå er der foretaget en opdatering af baselineeffekten samlet set for den seksårige periode 2013-2017/2018, og hvad den samlede effekt for baselineelementer, der er implementeret i 2013-2021 forventes at være og hvor den estimerede effekt forventes at indtræde inden for en tidshorisont på 5-10 år. Tiltag, der er vedtaget med Fødevare- og landbrugspakken i 2015 med det formål at modvirke effekten af at udfase de underoptimale gødningsnormer, herunder MFO, ekstra efterafgrøder samt deres alternativer m.m., indgår ikke i opdateringen lige som de heller ikke indgik i Revurdering af baseline.
I nærværende rapport estimeres en samlet ændring i kvælstoftab (nitratudvaskning) fra rodzonen i 2021, der varierer mellem en merudvaskning på 5.310 ton N/år og en reduktion i udvaskning på 2.930 ton N/år, svarende til en gennemsnitlig merudvaskning på ca. 1.190 ton N/år i forhold til referenceåret 2012. Status for 2018 er dog en samlet merudvaskning på mellem 8.640-3.300 ton N/år, i gennemsnit ca. 5.970 ton N/år.
At man frem til 2018 endnu ikke har set et betydeligt fald i merudvaskning skyldes primært, at der endnu ikke er indtruffet den forventede reduktion i atmosfærisk deposition, der følger af, at alle EU-lande har bundet sig til at reducere emissionerne af kvælstof til luften. Eftersom reduktionskravene er lovpligtige, er det forudsat i denne rapport, at landene vil nå de fastsatte emissionslofter.
I Revurderingen af baseline blev den samlede baselineeffekt estimeret til at ligge i intervallet mellem en merudvaskning af kvælstof på 4.300 ton N/år og en reduktion i kvælstofudvaskningen på 350 ton N/år, i gennemsnit en merudvaskning 1.975 ton N/år. Det vil sige, at der i nærværende opdatering estimeres en samlet effekt, der i gennemsnit er ca. 785 ton N mindre end tidligere estimeret i Revurdering af baseline.
Årsagen til dette skal især findes i, at der i nærværende rapport er estimeret en større positiv effekt af økologi som følge af et større areal med økologisk drift samt en lidt mindre estimeret effekt af at øge gødningsnormerne. Den mindre effekt af at ændre gødningsnormerne er begrundet med, at den nye beregning i denne rapport inddrager en mere realistisk afgrødefordeling, og at der tages højde for, at gødningsnormerne ikke udnyttes fuldt ud. Det er dog overordentligt vanskeligt nøjagtigt at adskille effekterne af nedgang i det dyrkede areal, normændringer fra under- til økonomisk optimale kvælstofnormer og den årlige stigning i den økonomisk optimale norm, ændring i afgrødefordeling samt udbyttetrend.
Alt i alt viser denne opdatering af baselineberegningen en prognose for en lavere merudvaskning af kvælstof i 2021, end der blev forventet ved Revurdering af baseline i 2015. Dette estimat er dog meget afhængig af, hvad udviklingen i atmosfærisk deposition er, og hvorvidt prognoserne for udviklingen i emissionerne holder, herunder at EU-landene formår at overholde de aftalte emissionslofter for atmosfæriske kvælstofemissioner.
Overordnet viser nærværende opdatering af baseline 2021 at forbruget af handelsgødning og kvælstofudvaskning bliver mindre grundet nedgang i det dyrkede areal og øget andel af økologisk drift. Derudover vil også den forventede nedgang i atmosfærisk deposition bidrage til at reducere udvaskningen. Omvendt vil baselineelementer som stigende udbytter kombineret med øget gødningsnorm og mer-gødningen, tilladt ved at gå fra under- til økonomisk optimale normer, øge forbruget af handelsgødning og dermed øge udvaskningen. Den samlede effekt af baselineelementerne frem til 2018 viser derfor en øget kvælstofudvaskning, bl.a. fordi den forventede reduktion i den atmosfærisk deposition endnu ikke indtrådt og fordi baseline 2021 ikke medtager effekten af målrettede efterafgrøder, MFO m.v., der er indført som kompenserende tiltag for den øgede udvaskning i forbindelse med overgangen til økonomisk optimale gødningsnormer i 2016.
Når man isoleret ser på perioden 2012-2015, som er perioden før gødningsnormerne blev hævet, kan det være svært at se den positive effekt på udviklingen i kvælstoftilførslen til havet af de to baselineelementer nedgang i det dyrkede areal og øget andel af økologisk dyrkning. Det kan skyldes, at effekten af de to tiltag har en begrænset størrelse, som kan overskygges af store år- til- år variation i bl.a. nedbør og temperatur, som kan modvirke eller betinge en øget kvælstofudledning, som det netop er vist for årene 2012-2015. Derudover kan forsinkelser i kvælstofomsætning og i vandets transportveje fra mark til kystvande have en betydning. Regionale opgørelser af den afstrømningsvægtede total N- og nitrat-koncentration i det afstrømmende vand til kystvande for målte oplande viser netop, at år- til- år variationen er stor i de to regioner Fyn og Sjælland, og at ændringer i disse koncentrationer, derfor bør ses over en årrække ift. at kunne evaluere virkemidlers effekt på kvælstofudledning til kystvande.
