Aarhus Universitets segl

Nr. 158: Optællinger af vandfugle i den danske del af Nordsøen og Skagerrak, april og maj 2019

Petersen, I.K., Sterup, J. & Nielsen, R.D. 2019. Optællinger af vandfugle i den danske del af Nordsøen og Skagerrak, april og maj 201990. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,26x s. - Teknisk rapport nr. 158.  http://dce2.au.dk/pub/TR158.pdf

Sammenfatning

Der blev optalt fugle vha. linjetransektmetoden i hele den danske del af Nordsøen i april og maj 2019. Optællingerne blev gennemført fra fly. Der blev optalt næsten 4.000 km transekter i et 58.181 km2 undersøgelsesområde.

De hyppigst forekommende fuglearter i området var sortand, mallemuk, sule, alk/lomvie, sølvmåge og svartbag. Der blev registreret 517 lommer i området, hvoraf de fleste artsbestemte lommer var rødstrubet lom. Marsvin var det hyppigst registrerede havpattedyr, med i alt 219 observerede individer.

Der blev beregnet totale antal af lommer, sule og alk/lomvie i undersøgelsesområdet. Af de estimerede 25.010 lommer befandt størstedelen sig i den sydøstlige del af undersøgelsesområdet. Der blev estimeret et totalt antal af 32.447 suler og 51.216 alkefugle (alk/lomvie).