Rasmussen, J.J., Kallestrup, H., Baattrup-Pedersen, A., Larsen. S.E., Ravn, H.D. & Jepsen, N. 2019. EU-harmonisering af grænseværdier i Dansk fiskeindeks for vandløb - DFFVa. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 36 s. - Teknisk rapport nr. 156. http://dce2.au.dk/pub/TR156.pdf
Den økologiske tilstand i danske vandløb bedømmes på baggrund af en række biologiske kvalitetselementer. For fisk bedømmes den økologiske tilstand ved brug af det Danske Fiskeindeks For Vandløb (DFFV) som består af to delelementer: DFFVa og DFFVø. DFFVa bygger på artssammensætningen i fiskesamfundene og kan benyttes i vandløb, hvor der fanges mindst tre arter i befiskningen. DFFVø bygger på den naturlige produktion af ørred- og lakseyngel og er tiltænkt anvendelse i mindre vandløb, hvor der ikke naturligt kan forekomme 3 eller flere arter.
DFFVa er overtaget fra Litauen (det litauiske fiskeindeks, LZI), herunder både indeks og grænseværdisætning mellem økologiske tilstandsklasser. Befiskningsmetoden er dog ikke overtaget fra Litauen, idet det blev valgt at fortsætte med den befiskningsmetode, man allerede benyttede i Danmark til overvågning af fisk i vandløb. Litauen har EU-interkalibreret deres fiskeindeks, og Danmark behøver derfor ikke at gennemgå en EU-interkalibrering, hvis indekset overtages direkte sammen med de tilhørende grænseværdier. Imidlertid vil anvendelsen af DFFVa med direkte overtagelse af de litauiske grænseværdier medføre et væsentligt strengere beskyttelsesniveau end for sammenlignelige EU-lande (herunder Litauen), dels grundet en generelt mere artsfattig fiskefauna i Danmark sammenlignet med Litauen, hvilket medfører, at anvendelsen af DFFVa i danske vandløb giver væsentligt lavere EQR-værdier. Et indledende analysearbejde har vist, at sammenhængen mellem DFFVa og det fælleseuropæiske interkalibreringsindeks (ICCM) ikke er balanceret med forholdet 1:1. Da grænseværdisætningen er fastsat i forhold til ICCM betyder det, at de grænseværdier mellem økologiske tilstandsklasser, der kan overtages fra Litauen, giver anledning til et væsentlig strengere beskyttelsesniveau.
I denne rapport undersøges, om den økologiske tilstand vurderet med DFFVa kan være påvirket af de valgte metodemæssige tilgange til elektrofiskeri i danske vandløb. Derudover vurderes, hvilke justeringer i DFFVa, der evt. vil kunne reducere afvigelsen mellem DFFVa og det fælleseuropæiske interkalibreringsindeks, således, at DFFVa kan gennemgå en officiel interkalibrering. Derved vil Danmark opnå et beskyttelsesniveau, der er sammenligneligt med de øvrige EU-landes. Desuden vurderes, om man i stedet for at justere i befiskningsmetoden eller beregningsmetoderne i DFFVa kan justere på grænserne mellem tilstandsklasser, således at indekset får et beskyttelsesniveau, der er sammenligneligt med de øvrige EU landes og kan gennemgå en officiel interkalibrering.
Cirka 200 vandløbsstrækninger blev befisket med både den danske og den litauiske metode med henblik på at generere et empirisk datasæt, der kunne anvendes til at analysere om en ændret befiskningsmetode ville reducere afvigelsen mellem DFFVa og det fælleseuropæiske interkalibreringsindeks. Vi fandt, at anvendelse af den litauiske fiskemetode ikke påvirker EQR-værdierne i positiv retning sammenlignet med den danske fiskemetode. Ydermere blev muligheden for at justere i indeksberegningerne ved udelukkelse af underparametre, der notorisk scorer lavt under danske forhold undersøgt. Sådanne justeringer øgede de beregnede EQR-værdier svagt men kun for fiskesamfund, der i forvejen havde en høj EQR-værdi. Det vil altså sige, at hvis DFFVa skal justeres således, at hele EQR-gradienten kommer i spil til karakterisering af den økologiske tilstand, skal der ændres i beskrivelserne af referencetilstande for de enkelte underparametre, så de i højere grad afspejler danske forhold, ligesom enkelte underparametre helt bør udelades. Dette vil medføre en væsentlig forsinkelse i interkalibreringsproceduren, idet sådan en tilpasning kræver, at indeksudviklingen starter forfra, hvorefter det nye indeks vil skulle godkendes i EU, inden en egentlig interkalibrering kan udføres.
I samarbejde med interkalibreringsgruppen i EU for fisk i vandløb fandt vi, at grænseværdisætningen mellem økologiske tilstandsklasser kan justeres under interkalibreringsprocessen, hvor det er muligt at nedjustere grænseværdierne mellem de økologiske tilstandsklasser tilstrækkeligt til, at beskyttelsesniveauet vil blive sammenligneligt med de øvrige EU-landes. Derved kan DFFVa benyttes i sin nuværende form, men skal gennemgå en EU-interkalibrering for at få justeret grænseværdisætningen.
