Hansen, L.B., Konrad, M., Hasler, B., Jacobsen, B.H. & Ørum J.E. 2019. Vandplanlægning: Økonomisk analysegrundlag for vandområdeplaner. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 71 s. - Teknisk rapport nr. 155. http://dce2.au.dk/pub/TR155.pdf
I nærværende rapport opstilles og dokumenteres tre eksisterende økonomiske modeller til analyse af de økonomiske konsekvenser som følge af indsatser til reduktion af næringsstoftilførslen (dog afgrænset til kvælstof på nuværende tidspunkt) til kystvande. Modellerne er rumlige oplandsmodeller, der er egnede til at undersøge, hvordan forskellige valg med hensyn til forudsætninger om geografisk skala, anvendte virkemidler mv. påvirker omkostninger og effekter. De valg der er foretaget i modellerne og de foretagne opdateringer af modellerne beskrives. Opdateringerne er foretaget for at kunne analysere på indsatsbehovet i forbindelse med vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3), som forventes at foreligge ultimo 2020. Der redegøres endvidere for, hvordan modellerne kan udvikles til også at analysere på reduktion af tilførslen af kvælstof til grundvand samt reduktion af tilførslen af fosfor til søer og kystvande. Modellerne der dokumenters er TargetEconN (AU-DCE), SMART (KU-IFRO) og Norsminde-modellen (KU-IFRO/AU-AGRO).
I henhold til vandrammedirektivet, skal der opnås god tilstand i overfladevand og grundvand. Vandområdeplanernes indsatsprogram 2021-2027 skal her sikre en gennemførelsen af vandrammedirektivet. I den forbindelse ønskes opstillet et samlet økonomisk analysegrundlag for, hvordan forskellige forudsætninger i vandplanlægningen påvirker omkostninger, samt den geografiske fordeling af disse. Hensigten med at opstille og dokumentere tre modeller er, at der derved opnås et bedre grundlag for den økonomiske analyse. Den variation og heterogenitet, der er modellerne imellem, kan bidrage til at belyse konsekvenserne af at anvende forskellige aggregeringsniveauer og antagelser i modellerne, samt den usikkerhed/de konsekvenser, der er ved at anvende hhv. et højt eller et lavt detaljeringsniveau.
De tre modeller adskiller sig ved at operere på forskellig skala, dog med et fælles mål om at optimere valg af virkemidler på kystvandoplandsniveau. Beslutningsenheden i TargetEconN er den enkelte mark, i Norsminde-modellen er det den enkelte bedrift, og i SMART er beslutningsenheden det enkelte opland. Denne forskel i skala har betydning for, hvordan data håndteres i modellerne, også selv om der er gjort en stor indsats for at anvende de samme data. Data omfatter bl.a. de geografiske opgørelser af potentialer og effekter, der også anvendes af Miljø- og Fødevareministeriet i andre sammenhænge i arbejdet med vandområdeplanerne. Ved at ensrette inputdata, så vidt det er muligt, kan forskelle i modelresultater tilskrives forskelle i modelleringsforudsætninger. Hermed bidrager sammenligningen til en bedre forståelse af resultaterne fra de forskellige modeller.
Nærværende rapport indeholder udelukkende en dokumentation af de tre modeller. Analyserne af de tre modellers forskelligheder i forhold til den omkostningseffektive løsning af VP3 afrapporteres i et kommende projekt, der har til formål at udføre følsomhedsberegninger med modellerne baseret på detaljerede analyser af de specifikke modeloutput. Nærværende rapport, hvor fokus er en gennemgang af modellernes optimeringsrutiner, detaljeringsgrad og inputdata, samt datahåndtering, danner dermed grundlaget for de kommende analyser
