Nielsen, H.H. & Clausen, P. 2019. Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 48 s. - Teknisk rapport nr. 154. http://dce2.au.dk/pub/TR154.pdf
Aage V. Jensen Naturfond og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet indgik i begyndelsen af 2007 en samarbejdsaftale om en udvidet overvågning af udvalgte yngle- og trækfugle i Vejlerne. I 2018 har konsulentfirmaet Avifauna Consult varetaget overvågningsopgaverne.
Denne rapport præsenterer resultaterne af overvågningen af fugle i Vejlerne i 2018.
For ynglefuglene gives en detaljeret gennemgang, mens rastefuglene behandles mere summarisk.
Formålet med den mere intensive fugleovervågning i Vejlerne er at tilvejebringe et detaljeret datagrundlag, som Vejlernes Naturråd, der er nedsat af Aage V. Jensen Naturfond, kan bruge ved planlægningen af driften i området. Overvågningen bidrager også til NOVANA-overvågningen af fugle, der har til formål at sikre et ensartet, kvalitetssikret og landsdækkende datagrundlag til Miljøstyrelsens udarbejdning af Natura 2000-planer, samt at skaffe data til den danske afrapportering til EU. Metoderne til overvågningen er nærmere beskrevet og fastlagt i tekniske anvisninger. I Vejlerne foretages en mere omfattende fugleovervågning, som dels omfatter flere ynglefuglearter end NOVANA programmet (hvis primære fokus er bilag 1 arter), dels indebærer en årlig overvågning, i modsætning til NOVANA, der typisk overvåger arterne hvert andet år. Tilsvarende overvåges rastefuglene året rundt, hvor arterne i NOVANA programmet kun overvåges i de måneder, hvor den nationale bestand forventeligt er størst (fx svømmeænder i september/oktober, dykænder ved midvinter, flere arter af vadefugle i april/maj eller august).
For ynglefuglenes vedkommende var der i 2018 rekordstore ynglebestande af skestork og sølvhejre (i en plantage umiddelbart vest for de Østlige Vejler). For flere af de engtilknyttede jordrugende arter, hvis forekomst typisk toppede i årene 2000-2003, var der i 2018 antal på niveau med eller lavere end i de forudgående ni år 2009-2017, men altså antal der stadig repræsenterer en tilbagegang i forhold til 2000-2003. Det gælder for strandengsfugle som vibe, stor kobbersneppe og rødben, men også brushane, engryle og havterne som har været i tilbagegang siden 1980’erne eller 1990’erne. Klyde havde med 178 par til gengæld en overraskende stor ynglebestand i 2018, den højeste registrerede bestand siden 2008. Bestanden af sortterne har også været jævnt faldende siden slutningen af 1970’erne og de 24 par som forsøgte at yngle i 2018 fik ingen unger. For flere af arterne kan de seneste års lave antal være forårsaget af et par tørre forår og somre, i kombination med et højt prædationstryk.
Bemærkelsesværdige forekomster blandt trækfuglene i 2018 var rekordantal af sølvhejre, fiskehejre, skestork, skeand og trane (sammenlignet med antal fra 2008-2017, jf. Nielsen & Clausen 2019), hvor antal af alle på nær skeand dog er domineret af lokale eller regionale ynglebestande med afkom. Svaner og blishøne blev talt i forholdsvis lave antal sammenlignet med førhen, mens de fleste gæs, svømmeænder og dykænder forekom i antal på niveau med de seneste år. En lang række arter forekom i 2018 i antal, der overstiger internationale eller nationale 1 %-bestandskriterier.
