Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 47: Erfaringer fra pilotprojekt om fangst, mærkning og telemetri på harer 2014

Sunde, P. & Haugaard, L. 2014. Erfaringer fra pilotprojekt om fangst, mærkning og telemetri på harer 2014. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 24 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 47
dce2.au.dk/pub/TR47.pdf

Sammenfatning

Nærværende rapport afslutter projektet: ”Haretelemetri-pilotprojekt” i samarbejde med Naturstyrelsen. Projektet er udsprunget af Forvaltningsplan for Harer Lepus europaeus (Naturstyrelsen 2013), hvori der angives flere mulige årsager til harens bestandstilbagegang, bl.a. killingedødelighed. I et forsøgsområde på Mols med en middelhøj haretæthed udførtes i løbet af 2014 forsøg med fangst og GPS-mærkning af voksne harer og VHF-mærkning af harekillinger. Fangstforsøg vha. gennemgangsfælder resulterede i 12 fangster i løbet af 986 fældedøgn i maj-juni (1 fangst per 81 fældedøgn) og 1 fangst i løbet af 230 fældedøgn i oktober-november. Ingen af de fangne dyr var født i det indeværende år, hvilket tyder på at ungdyr er mindre tilbøjelige til at gå i fælder end ældre individer. Af de i alt 12 fangne dyr, døde 1 (udmagret) individ under håndtering pga. stress, 2 undslap under håndtering, 2 blev frigivet og 7 blev mærket med GPS-halsbånd. Af de 7 mærkede individer, blev ét påkørt tre dage efter mærkning, ét gnavede halsbåndet af efter 26 dage, og ét forsvandt efter 20 dage (muligvis pga. tekniksvigt). De sidste fire halsbånd fungerede problemfrit og leverede alle mere end 3600 GPS-positioner. Ud fra de indsamlede observationer af dyrenes adfærd efter frigivelse, tyder intet på at fangst og mærkning med GPS-halsbånd påvirker harernes adfærd eller overlevelse mærkbart efter frigivelse. Med forbehold for et muligt tilfælde af sendersvigt, leverede de indkøbte halsbånd det specificerede antal positioner. Præcisionstests viste at 42 % af alle positioneringer havde en usikkerhed på under 5 m, 25 % på 5-10 m og 21 % på 10-15 m. Den mest upræcise positionering var 35-40 m fra den rigtige position. Denne præcision må betegnes som tilstrækkelig til alle gængse analyser af hares bevægelses- og fordelingsmønstre herunder angivelse af habitatvalg. Sub-sampling af positioner indikerede, at et minimumsinterval på 10 minutter eller mindre er nødvendigt for at opnå en troværdig gengivelse af de enkelte dyrs præcise bevægelsesruter. Harer som logges med 10 minutters-intervaller vil kunne følges i ca. 56 dage mod 160-180 dage ved en position hver time. I udstyrsindkøb og teknikertid brugt på fangst og data-download, svarede hver GPS-mærket hare til en udgift på ca. 30KKR. Projektet har vist hvorledes  de tekniske, praktiske, ressourcemæssige og adfærdsmæssige udfordringer forbundet med gennemførelse af GPS-telemetri på voksne harer kan løses, og giver dermed realistiske og praktiske anvisninger på hvorledes egentlige forskningsundersøgelser på GPS-mærkede voksne harer kan fremover planlægges og ressourcesættes.

Killinger blev uden succes forsøgt lokaliseret vha. en hunhares GPS-positioner ved tre anledninger. Dette negative resultat var i overensstemmelse med forventninger om at lokalisering af små harekillinger er teknisk vanskeligt og meget ressourcekrævende. Det forhold, at eftersøgninger efter harekillinger først kunne igangsættes i maj og juni måned, hvor afgrøden allerede stod høj og tæt, gjorde dog de aktuelle observationsbetingelser ekstra vanskelige. Man kan derfor ikke ud fra disse pilot-forsøg definitivt konkludere at lokalisering af harekillinger er umulig. Ved fremtidige GPS-undersøgelser af voksne hunharer i foråret, anbefaler projektet derfor at man samtidigt afprøver muligheden for at lokalisere afkom, for at afklare dette spørgsmål nærmere.