Vorkamp, K. & Rigét, F.F. 2013. Nye kontaminanter med relevans for det grønlandske miljø. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 112 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 19. http://www.dmu.dk/Pub/TR19.pdf
Forholdsvis flygtige og svært nedbrydelige organiske kemikalier kan transporteres fra deres anvendelsesområder til Arktis, hvor de ophobes i det arktiske miljø. Specielt fedtopløselige stoffer kan optages af arktiske dyr og stige i koncentrationen gennem fødekæden, med risiko for eksponeringen af den arktiske befolkning gennem traditionelle fødevarer. Denne problematik er kendt for en række organiske forbindelser (persistent organic pollutants, POPs), som derfor overvåges i udvalgte arter på Grønland. Mange POP forbindelser er reguleret globalt, f.eks. gennem Stockholm Konventionen.
Formålet med denne undersøgelse var at sammendrage viden om forekomsten af nye stoffer i Arktis, som hidtil ikke er omfattet af det dansk-grønlandske overvågningsprogram, og at vurdere deres relevans for videregående undersøgelser på Grønland, f.eks. under AMAP Core Programmet. Til dette formål er der gennemgået en række kilder, primært den videnskabelige litteratur, nationale rapporter, rapporter under Nordisk Ministerråd, lister og konventioner samt publikationer fra miljømyndigheder og ekspertgrupper. Fra dette materiale er der ekstraheret oplysninger om stoffernes forekomst i arktiske dyr, i abiotiske medier i Arktis, stoffernes forekomst i fødekæder udenfor Arktis, deres registrering på lister og i konventioner samt data på anvendelsesmængder og fysisk-kemiske egenskaber. Derudover er der inddraget teoretiske undersøgelser og modelberegninger om stoffernes potentiale til at være arktiske kontaminanter.
På basis af resultaterne er der først vurderet hvilke stoffer der muligvis kan forventes at akkumulere i grønlandske dyr, ud fra deres påviste forekomst i Arktis, prioritering i modelberegninger og klassificering på forskellige lister. Denne vurdering resulterede i 17 stoffer og stofgrupper som omfatter flammehæmmere, pesticider og øvrige kemikalier (phthalater, siloxaner, bis(4-chlorphenyl)sulfon og perfluoroethylcyclohexanesulfonate). Denne første vurdering er suppleret med en gennemgang af litteraturen udenfor Arktis, med fokus på stoffernes bioakkumulering, f.eks. i emissionsområder. Gennemgangen resulterede i en liste på 12 stoffer som understøtter og supplerer den første liste.
Litteraturen beskriver også forekomsten af stoffer i Arktis som muligvis er frigivet lokalt, f.eks. gennem spildevandsudledning og forbrændingsprocesser, og ikke transporteret fra industri- og landbrugsområder ved lavere breddegrader. Denne problematik er derfor også taget op i denne undersøgelse, men uden konsekvens for anbefalinger til overvågningsprogrammet, som fokuserer på langtransporterede og bioakkumulerende stoffer.
Ud fra de to vurderinger er der konkluderet, at 11 stoffer vil være særlig relevante for videregående undersøgelser i Grønland. Denne liste tager også højde for den aktuelle stofliste for luftovervågningen på Grønland og omfatter seks flammehæmmere (DPTE, TBPH, TBB, BTBPE, DBDPE, Dechlorane plus), pesticiderne endosulfan og chlordecone samt stofgruppen short-chain chlorinated paraffins (SCCP) og stofferne bis(4-chlorphenyl)sulfon og octachlorstyren. For endosulfan foreligger der allerede data fra grønlandsk biota, hvorfor der er foreslået en retrospektiv tidstrend på eksisterende prøver. For de øvrige stoffer er der foreslået en screening på eksisterende prøver, for at undersøge stoffernes eventuelle tilstedeværelse.
