• Udvaskningen af kvælstof fra landbruget er faldet med 12 % fra 2000 til 2007

• Målet om en reduktion på 25 % af landbrugets overskud af fosfor inden 2009 kan nås

• Brugen af pesticider er steget markant siden 2000, og målet om at reducere behandlingshyppigheden til 1,7 i 2009 nås ikke

 

 

---

HVAD HANDLER DET OM?

Udvaskningen af kvælstof fra landbruget er reduceret med 12 % mellem 2000 og 2007. Fosforoverskuddet (dvs. forskellen mellem udbragt og høstet fosfor) i landbruget er faldet med knap 27 % fra 2001 til 2007, mens der ikke er tegn på et fald i udvaskningen af fosfor. Landbruget har siden 2000 sprøjtet mere med pesticider, og behandlingshyppigheden er steget med mere end 50 % mellem 2000 (2,07 gange pr. år) og 2008 (3,16 gange pr. år).

Figur 1.2.1: Udvaskning af kvælstof fra rodzonen og overskud af fosfor i landbruget (dvs. forskellen mellem udbragt og høstet fosfor). For fosfor er angivet de tidligere mål fra Vandmiljøplan III (VMP III), da det nye mål vedtaget med aftalen om Grøn Vækst ikke kan sammenlignes med udviklingen pga. forskellige opgørelsesmetoder. For kvælstof er målet fra Grøn Vækst omregnet til udvaskning fra rodzonen og angivet i figuren. Kilde: Danmarks Jordbrugsforskning, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser.

HVAD ER STATUS?

Landbruget optager 62 % af Danmarks areal og har en stor betydning for natur og miljø. Landbrugets miljøeffekt vurderes bl.a. ud fra brugen af gødning og pesticider. Husdyrproduktionen skaber omtrent 35 mio. tons gylle og anden husdyrgødning om året [1], der spredes som gødning på markerne. Derudover gødes markerne med handelsgødning. Udvaskning af overskydende næringsstoffer (som kvælstof og fosfor) fra gødningen har ført til forurening af vandmiljøet. For mange næringsstoffer har givet øget algevækst og iltfattige forhold, så fisk og bunddyr har svært ved at overleve. Pesticider kan ende i grundvandet og det øvrige vandmiljø og derved forringe vandkvaliteten. Landbruget påvirker også miljøet ved udledning af forurenende stoffer til luften (bl.a. ammoniak, se 2.1 Udledning af forsurende gasser).

Figur 1.2.2: Behandlingshyppigheden med pesticider i landbruget. Fra 1998 er den beregnet efter en ny metode, men målsætningerne er fastsat efter den gamle metode, hvorfor resultatet opgjort efter den gamle metode også er vist. Kilde: Danmarks Statistik og Miljøstyrelsen.

HVAD ER MÅLET?

Ifølge Vandmiljøplan III [2] fra 2004 skal udvaskningen af kvælstof fra landbruget reduceres med 13 % frem mod 2015. Der kan i perioden 2004-2007 ikke påvises nogen reduktion. [3]. Målet for fosfor er en 25 % reduktion af fosforoverskuddet inden 2009 og en 50 % reduktion i 2015. Delmålet for 2009 er nået. Regeringens aftale om Grøn Vækst fra 2009 [4] erstatter VMP III med nye målsætninger. Tilførslen af næringsstoffer fra landbruget og til vandmiljøet skal reduceres med 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor frem mod 2015. Målet i Pesticidplanen 2004-2009 var, at behandlingshyppigheden skal nedsættes til 1,7 ved udgangen af 2009. Dette mål kan ikke nås [5]. I Grøn Vækst-aftalen ændres pesticidindikatoren fra behandlingshyppighed til behandlingsomfang med et mål på 1,4 (hvilket svarer til et mål på 1,7 i behandlingshyppighed) samtidig med at økologiske og ekstensive arealer, som ikke sprøjtes, medregnes i pesticidindikatoren. Pesticidmålsætningen fra 2009 udskydes til 2013.

 

---