Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vurdering: Skjern Enge fjerdevigtigste ferskvandsområde for trækkende vandfugle

Forskerne fra DCE, Aarhus Universitet, der har fulgt udviklingen af fuglelivet i det naturgenoprettede Skjern Enge, den nedre del af Skjern Ådalen ud mod Ringkøbing Fjord, bedømmer nu området til at være Danmarks fjerdevigtigste ferskvandslokalitet for trækkende vandfugle.

18.12.2014 | Steen Voigt

Vejlerne

Fugleliv i Vejlerne. Foto: Malene Thyssen, Wikimedie Commons

Foran Skjern Enge ligger Vejlerne, Maribosøerne og Tøndermarsken. Det er seniorforsker Preben Clausens bedste bud på en ranglistning af de gode ferskvandsområder for vandfuglene. 

”I virkeligheden er det jo svært at rangliste områderne, fordi det lidt svarer til at sammenligne grapefrugter og bananer. For hvad tæller mest: 100 skestorke eller 25.000 pibeænder?” siger Preben Clausen, der netop har gjort status over kvaliteten af 88 natur- og vildtreservater i Danmark. 

Herunder begrunder Preben Clausen listen:  

Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev i Nordjylland  

Reservatet i de Vestlige Vejler har i perioden 2008-2010 været internationalt betydende for kortnæbbet gås og var i perioden 1994-2010 landets næstvigtigste reservat for hjejle, tredjevigtigste for lille skallesluger og fjerdevigtigste for vibe. Østlige Vejler har i perioden 2008-2010 været internationalt betydende for kortnæbbet gås og krikand og var i perioden 1994-2010 landets vigtigste reservat for rastende skestork, krikand og trane og næstvigtigst for knarand. 

Lagde man disse og flere data sammen, ville Vejlerne mindst være internationalt betydende for kortnæbbet gås og krikand, det vigtigste reservat for skestork, krikand og trane, næstvigtigste for knarand, hjejle og formentlig også lille skallesluger og tredjevigtigste for vibe. Hvis man ser på ynglefuglene, er det også den suveræne top 1-lokalitet i Danmark for udprægede ferskvandstilknyttede arter som rørdrum, gråstrubet lappedykker, grågås, sortterne, dværgmåge (=eneste) og plettet rørvagtel. 

Maribosøerne ved Maribo på Lolland

Maribosøerne har siden 1990’erne udviklet sig til at være Danmarks vigtigste og eneste internationalt betydende rasteplads for knarand, mens det er landets næstvigtigste og også en internationalt betydende rasteplads for skeand. Maribosøerne var om efteråret i perioden 2008-2010 også af international betydning for grågås, taffeland og blishøne og var i perioden 1994-2010 landets vigtigste reservat for grågås og taffeland og det tredjevigtigste for blishøne. Det er også Danmarks vigtigste reservat for lille skallesluger og det næstvigtigste for troldand. 

Ser man på ynglefuglene, er det såmænd også en ret suveræn top 2-lokalitet i Danmark for flere ferskvandstilknyttede arter som rørdrum og grågås, og nok landets vigtigste yngleområde for troldand, taffeland, skeand og næst- eller tredjevigtigste for knarand.   

Margrethe Kog/Tøndermarsken i det vestlige Sønderjylland  

I Margrethe Kog/Tøndermarsken er der især talt fugle i den ydre del (inklusive Saltvandssøen), men ikke fra de indre ferske søområder, som jo egentlig er området, man skal sammenligne Skjern Enge med. Margrethe Kog var internationalt betydende for skeand i 2008-2010 samt landets vigtigste reservat for vibe og hjejle i 1994-2010.

Da top 3-listen over ferskvandsområder ikke skal omfatte alle de arter, der flyver ind til højvandsrast fra Vadehavet til Saltvandssøen – og da der næppe er forekomster af arter som grågås, taffeland, lille skallesluger og blishøne i de indre dele af Tøndermarsken, der slår antallet i enten Vejlerne og/eller Maribosøerne, så får Tøndermarsken svært ved at matche de andre.  For ynglefuglene rækker Tøndermarsken for de fleste arter nok kun til en 3., 4. eller 5. plads på en Danmarks-rangliste, dog med knarand som top 1 og sortterne som top 2.

Og Filsø? 

Hvorvidt denne rangliste så holder ret længe må tiden ifølge Preben Clausen så vise. Med naturgenopretningen af Filsø har Jylland fået sin næststørste sø tilbage, og det myldrer med fugle både i yngletiden og resten af året. Forskerne vil dog gerne lige se et par års data mere, før man kan bedømme søens kvalitet, da naturgenoprettede områder for nogle arter ofte indeholder meget store antal af fugle umiddelbart efter reetableringen. 

Genopretningen af Skjern Å gevinst for trækkende vandfugle (link) 

Kontakt: Seniorforsker Preben Clausen, tlf. 8715 8857, pc@bios.au.dk
              DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
              Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

 

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen