Vilde bestøvende insekter er generelt truede. De vilde bier, dagsommerfugle og svirrefluer stiller imidlertid forskellige krav til levestedet gennem forskellige dele af livscyklus, og derfor er der behov for forskellige virkemidler – foranstaltninger - for at gavne de mange forskellige vilde bestøvere.

For at modvirke tilbagegangen af insekterne kan iværksættes forskellige virkemidler, og forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har for Miljøstyrelsen sammenstillet kendt viden om både fødemuligheder og levesteder som basis for bedømmelsen af de enkelte virkemidler.

I rapporten er levestedskravene eller habitatressourcerne, som de også kaldes, grundigt beskrevet for humlebier, enlige bier, dagsommerfugle og svirrefluer.

Rapporten gennemgår relevante eksisterende og mulige fremtidige virkemidler i forhold til at tilgodese insekternes krav til levesteder. Fra gravehøje til halmballer og blomsterstriber giver forskerne et bud på mulighederne for at virkemidlerne kan understøtte og hjælpe til at standse tilbagegangen af de vilde insekter. Desuden indeholder rapporten anbefalinger til, hvordan det enkelte virkemiddel kan tilpasses, så det i højere grad understøtter vilde bestøvende insekter.

I modsætning til tidligere vurderinger af virkemidler i forhold til vilde bestøvende insekter, vurderer denne rapport både i hvilket omfang virkemidlet bidrager med egnede fødeemner, og også hvorvidt øvrige levestedskrav er opfyldt.

Derfor har forskerne bag rapporten opstillet oversigter over kendte krav til levesteder for de vilde bestøvende insekter gennem hele deres livscyklus – ikke blot for adgangen til føde, men også til levesteder, redesteder og adgang til vand.

Overlevelse kræver blomster, træer og ro
Almindelige vilde humlebier har med den tæthed kolonierne formodes at have i landbrugsland ifølge rapporten et samlet årligt sukkerbehov på godt 214 kg sukker per km². Selvom den enkelte humlebikoloni i gennemsnit kun har en levetid på omkring 2½ måned, er humlebierne ifølge rapporten aktive gennem en lang sæson, fra april til oktober, og da de har et meget begrænset lager af nektar, skal der være føderessourcer tilgængelige gennem hele sæsonen.

I flyvesæsonen viser rapporten, at en stor diversitet i plantesammensætningen er nødvendig for at understøtte diversiteten af vilde bestøvende insekter. Nogle af de planteslægter og/familier, der er vigtige, er pil, rosenfamilien, eksempelvis slåen og tjørn, kurvblomstfamilien, hvor eksempelvis høgeurt og knopurt er attraktive, skærmblomstfamilien og mange andre.

For sommerfuglene og svirrefluerne er tilstedeværelse af træer og buske i form af levende hegn, krat, skove og især skovlysninger og skovbryn samt fritstående gamle træer vigtig. En del sommerfugle og omkring halvdelen af svirrefluearterne lever i tilknytning til træer, og desuden udgør træer og buske en vigtig føderessource. Det gælder blomsterne, der tilbyder pollen og nektar, og det grønne løv, som er en nødvendig fødekilde for nogle sommerfuglelarver, viser rapporten.

Græs er en nødvendig fødekilde for en del sommerfuglelarver. Græs er dog ikke i sig selv en mangelvare, men for at sikre at larverne kan udvikles til voksne sommerfugle, er det essentielt, at græsset ikke slås eller pløjes i den periode, hvor sommerfuglenes æg og larver sidder på stråene.

Sommerfuglelarver på græs er blot ét eksempel på, at påvirkninger fra landbrugsaktiviteter kan være problematiske for de vilde bestøvende insekter.

Ifølge rapporten er der ikke tvivl om, at i Danmark, hvor landbrug udgør godt 60 % af landarealet, og hvor mere end 90 % af landbrugsarealet er marker, der omlægges hvert år, er påvirkningen fra den intensive landbrugsdrift en væsentlig trussel for vilde bestøvende insekter. Rapporten omhandler derfor virkemidler både på markfladen og i de mere naturlige småbiotoper i landbrugslandet.

Den intensive landbrugsdrift dækker over en lang række forhold, der kan påvirke insekterne negativt. Det gælder pesticidanvendelse, gødningsstoffer, nedlæggelse af småbiotoper, sammenlægning af marker- og dermed store marker og stor afstand mellem småbiotoper, der rummer vigtige habitatressourcer - samt ændret afgrødevalg med færre insektbestøvede afgrøder og dermed færre føderessourcer for de vilde insekter.

Læs hele rapporten ”VILDE BESTØVENDE INSEKTER OG VIRKEMIDLER” her. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Beate Strandberg, tlf. 86829006/30183151, email: bst@bios.au.dk.