Aarhus Universitets segl

Viden fra forvaltningsplan for kortnæbbet gås spredes internationalt

Forskningsresultater og erfaringer fra iværksættelsen og gennemførelsen af forvaltningsplanen for kortnæbbet gås skal spredes internationalt for at fremme videnbaseret forvaltning af vandfuglebestande.

Kortnæbbet gås
Forvaltningsplanen og det bagvedliggende forvaltningssamarbejde mellem de fire værtslande for kortnæbbet gås udmøntes i Danmark bl.a. gennem et omfattende samarbejde med lokale jægere under Danmarks Jægerforbund i Vest- og Nordjylland. Foto: Magnus Elander

Planen er sat i værk i Danmark fra denne jagtsæson og skal regulere den hurtigt voksende og i stigende omfang skadevoldende bestand af kortnæbbet gås ned fra godt 80.000 til 60.000 individer. De mange gæs volder især i Norge skade på landmændenes afgrøder og på den sårbare tundra på Svalbard, hvor de yngler.

Professor Jesper Madsen, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, der er primus motor bag planen, er netop blevet formand for en ny global arbejdsgruppe, Waterbird Harvest Specialist Group. Gruppen er tilknyttet organisationen Wetlands International og med tætte relationer til den mellemstatslige aftale om beskyttelsen af trækkende vandfugle, ”Vandfugleaftalen” (AEWA), hvor forvaltningsplanen for kortnæbbet gås er godkendt.

Jesper Madsen fortæller, at han er trådt ind som formand for specialistgruppen for at promovere international koordinering af forvaltningen af trækkende vandfugle - og med det klare strategiske sigte at fremme videnbaseret forvaltning globalt.

”Vi er allerede i arbejdstøjet i gruppen og skal i det kommende år stå for udvikling af guidelines for principper for bæredygtig udnyttelse af vandfugle, bl.a. baseret på de erfaringer, vi har gjort og gør os med implementeringen af planen for de kortnæbbede gæs. En vigtig pointe er, at bestandsmålet i planen også spænder et sikkerhedsnet ud under bestanden, og man dermed undgår en overudnyttelse,” siger Jesper Madsen.

Bestandsmål nyt element

Forvaltningsplanen og det bagvedliggende forvaltningssamarbejde mellem de fire værtslande for kortnæbbet gås – Danmark, Norge, Nederlandene og Belgien – udmøntes i Danmark bl.a. gennem et omfattende samarbejde med lokale jægere under Danmarks Jægerforbund i Vest- og Nordjylland.

Midlet til at opnå den ønskede regulering af bestanden er nemlig en optimering og effektiv, fleksibel regulering af jagten i Norge og Danmark, hvor der er jagttid på arten.  Det er første gang i europæisk vandfugleforvaltning, at man opererer med et bestandsmål, og at jagt er et værktøj, som indgår i international naturforvaltning. Bedre organisering af jagten er ét middel til at opnå dette mål. Det er samtidig vigtigt at jagten foregår på en forsvarlig måde, så anskydninger undgås. Derfor er oplæring af jægerne i den gode gåsejagt også et vigtigt element i projektet i Danmark.

Jesper Madsen og hans involverede kolleger på Aarhus Universitet har i forbindelse med forvaltningsplanen oprettet en særlig hjemmeside, http://kortnaeb.au.dk, med information om selve planen og med løbende, omfattende formidling og orientering til jægerne og de øvrige involverede interessenter.

Den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås er en såkaldt adaptiv plan. Planens adaptive koncept består i, at dens forskellige tiltag og deres indvirkning på bestanden kontinuerligt overvåges og evalueres forskningsmæssigt, således at tiltagene løbende kan justeres efter behov.

”Der er store forskningsmæssige perspektiver i udviklingen af det adaptive koncept, for vi kan udvikle modeller til forudsigelse af, hvordan bestanden vil respondere på et tiltag som for eksempel øget jagt. Den efterfølgende overvågning vil så vise, om vores forudsigelser holdt stik eller ej. Det bruger vi til at justere vore hypoteser og modeller. I løbet af en årrække skulle vi så gerne opnå bedre værktøjer til at rådgive de regulerende myndigheder,” siger Jesper Madsen.

Jesper Madsen var i august på Svalbard for sammen med norske kolleger at sætte overvågningen af gæssenes påvirkning af de sårbare tundraområder i system. Det voksende antal kortnæbbede gæs slider voldsomt på tundraens plantevækst og dermed på hele økosystemet som sådan.

”Der er ikke tale om, at dette økosystem forsvinder helt, men det kan blive voldsomt degraderet,” siger Jesper Madsen.

Kontakt: Professor Jesper Madsen, tlf. (+45) 2944 0204, jm@dmu.dk
              DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
              Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Hjemmeside for kortnæbbet gås

Overvåker svalbardtundraen (artikel fra Svaldbardposten)

AEWA Pink-footed Goose International Working Group

Wetlands International Waterbird Harvest Specialist Group