Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Velplejede strandenge kan lokke grådige gæs væk fra markerne

Store flokke af bramgæs kan nogle steder lave omfattende skader på markernes afgrøder. Velplejede strandenge og ferske enge kan lokke det stigende antal gæs væk fra markerne, viser undersøgelser i Guldborgsund Kommune.

15.01.2021 | Michael Strangholt

Hvis man kan gøre strandengene mere attraktive for bramgæs, kan man potentielt reducere skadesomfanget på de dyrkede arealer. (Foto: Palle Sørensen).

Der er kommet flere bramgæs de senere år. Mange flere. Og de gør økonomisk skade på landmændenes marker, når en kæmpe flok slår sig ned og begynder at spise af vintersæden eller den nyspirende vårsæd.

Men nye undersøgelser viser, at det er muligt at lokke gæssene væk, hvis man kan tilbyde noget lige så lækkert, for eksempel i form af en velafgræsset strandeng.

Det viser nye rapporter fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som i to dele beskriver dels hvordan gæssenes fødevaner i Guldborgsund Kommune afgør, hvor de slår sig ned for at æde, dels hvordan lodsejere af strandenge kan medvirke til at skabe alternative spisesteder for de store gåseflokke.

Rapporten indeholder en detaljeret kortlægning af strandenge og tilstødende ferske enge i området og giver forslag til, hvor og hvordan en plejeindsats kan prioriteres med henblik på at gøre engene mere attraktive for bramgæs, så de holder sig væk fra de dyrkede arealer.


Ved at gøre strandengene mere attraktive for bramgæs ved afgræsning med husdyr, vil man kunne fremme strandengenes biodiversitet, viser rapporten. (Foto: Palle Sørensen).  

Om foråret viste gæssene faktisk en klar præference for strandenge som fødesøgningshabitat, men en kortlægning af engenes tilstand i maj-juni 2020 viste, at kun omkring halvdelen af arealerne er egnede som alternativt fødested for gæs. De fleste strandenge er tilgroede på grund af manglende afgræsning af husdyr, og da gæssene foretrækker lav bevoksning, mister strandengene deres potentiale som fødesteder for gæssene.

Hvis man kan gøre de enge, der i dag er uegnede for gæssene, mere attraktive som fødesøgningshabitat, kunne det øgede areal ifølge rapporten potentielt reducere skadesomfanget på de dyrkede arealer, som især er følsomme i forhold til gæssenes afgræsning i vækstperioden om foråret.

Lodsejere: Lovkrav og økonomi står i vejen
I et dialogprojekt har forskerne bag rapporten forsøgt at afdække økonomiske og kulturelle barrierer for ejerne af strandengene.

Gennem interviews og en workshop med ejerne af strandengene i Guldborgsund Kommune er det undersøgt, hvorfor der ikke er afgræsning på strandengene, og hvilke forudsætninger, der skal være til stede for at genetablere afgræsningen. Undersøgelsen viste, at der skal være et økonomisk incitament, for at flere lodsejere ønsker at lade deres strandenge afgræsse, men at dette er svært at opnå, da mange af strandengene er små.

Myndighedernes lovkrav og sanktioner i forbindelse med gældende tilskudsordninger for afgræsning opfattes ifølge rapporten også af mange lodsejere som en barriere. Andre udfordringer inkluderer strandengenes hydrologi, sumphuller i engene, næringsfattighed, dårlige vejforhold, usikker drikkevandsforsyning, transport af dyr, hegning og tilsyn.

Rapportens forfattere anbefaler, at der skabes større sammenhængende enheder af strandenge i et samarbejde mellem lodsejere, dyreholdere og myndigheder. Det vil kunne give en fornuftig økonomi og biologisk effekt. Tydelig kommunikation vil give større sandsynlighed for, at et mål om flere afgræssede strandenge – og dermed færre gæs på de dyrkede områder – kan nås.

Udover at gøre strandengene mere attraktive for bramgæs kan afgræsning med husdyr fremme strandengenes biodiversitet. Et mildt græsningstryk med få dyr, tilpasset den pågældende strandeng, kan ifølge rapporten være optimalt både for gæs og biodiversiteten.

Rapporten består af to delrapporter:
Strandenge og ferske enge i Guldborgsund Kommune som potentielle aflastningsområder for bramgæs. Del 1: Kortlægning af tilstand, maj-juni 2020 

Strandenge og ferske enge i Guldborgsund Kommune som potentielle aflastningsområder for bramgæs. Del 2: Barrierer og muligheder for genetablering af afgræssede strandenge 

Man kan finde mere viden om adaptiv naturforvaltning og bramgæs her.

For yderlige oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved professor Jesper Madsen, jm@bios.au.dk, tel. +4529440204

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen, Myndighedsbetjening