Iltsvindet i de danske farvande er i år startet tidligere, og det er mere udbredt og mere intenst end på samme tid sidste år.  Den tidligere start på iltsvindet skyldes formodentlig en kombination af en våd start på året, mangel på blæsevejr og høje temperaturer i bundvandet.

Det fremgår af et nyt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som rapporterer om iltsvindets udbredelse og styrke på baggrund af målinger fra Miljøstyrelsen og data fra myndighederne i Tyskland og Sverige.

Arealerne med registreret kraftigt iltsvind var både i juli og august højt. I flere områder var der iltfrit i bundvandet, og i nogle af dem blev der registret frigivelse af giftig svovlbrinte fra bunden. Sidst i august blev der observeret døde bunddyr på en lokalitet i Smålandsfarvandet og døde bunddyr, fisk og planter i Halkær Bredning i Limfjorden.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande (inden for EEZ-linjen) udgjorde knap 750 km2 sidst i juli og knap 2.800 km2 midt i august, heraf var godt en tredjedel af arealet påvirket af kraftigt iltsvind. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande var i juli en del større end i juli 2021, og på niveau med udbredelsen i juli 2020. Iltsvinds-arealet i august var næsten dobbelt så stort som i august 2021, og knap 20 % mindre end i august 2020.

Klimaet har givet iltsvindet optimale forhold
Årets klima har ifølge notatet været kendetegnet ved forhold, som fremmer iltsvind. Meget nedbør har betydet stor afstrømning i starten af året og dermed en øget tilførsel af organisk stof og næringsstoffer til kyster og hav. Og relativt lidt blæsevejr har gjort, at iltrigt vand fra overfladen ikke er blevet blandet op med bundvandet.

Høj temperatur i bundvandet siden starten på året og overvejende svage vinde siden starten på foråret har både stimuleret iltforbruget og hæmmet ilttilførslen til bundvandet.  I juni var der meget lidt vind, mens der i juli periodisk var mere vind, mens bundvandet var relativt varmt. I august var der usædvanlig lidt vind og høj temperatur.

Bundvandstemperaturen i de danske farvende var ifølge forskerne bag notatet meget høj i starten af året og har siden stort set befundet sig i over de sidste mange års gennemsnit.

Vindhastigheden i 2022 har siden slutningen af februar overvejende ligget under gennemsnittet de seneste 30 år. Særligt i august var der usædvanlig lidt vind i år, fremgår det af notatet.

Iltsvind kan give giftig svovlbrinte i vandet
Iltsvind opstår, når der i vandet findes et overskud af næringsstoffer i kombination med relativt høje vandtemperaturer og rolige vindforhold. Disse forhold giver en opblomstring af alger, som øger iltforbruget ved bunden, når de døde alger synker ud af vandsøjlen og nedbrydes. Høje vandtemperaturer øger hastigheden af iltforbruget ved nedbrydningen og mindsker iltens opløselighed i vand.

Hvis bundvandet ikke tilføres tilstrækkelig ny ilt bliver iltforbruget større end ilttilførslen, og til sidst opstår der iltsvind. Stærk vind kan blande bundvandet med mere iltholdigt vand fra de øvre lag i vandsøjlen og dermed bringe mere iltholdigt vand til bunden. Hvis ikke det sker, kan havbunden afgive giftig svovlbrinte til vandet, og dermed yderligere forværre tilstanden for bunddyr og fisk.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi udsender hvert år fire iltsvindsrapporter. Rapporterne beskriver de aktuelle iltforhold i de danske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november. Perioderne dækker det tidsrum, hvor iltsvind typisk er mest udbredt. Den aktuelle rapport gør status for udviklingen og udbredelsen af iltsvind i de indre farvande i perioden fra 1. juli til og med 24. august 2022. Formålet er at give offentligheden et overblik over iltsvindssituationen i perioden.

Læs hele notatet ”Iltsvind i danske farvande - juli-august 2022” her. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, tlf. 30 18 31 09, e-mail jwh@ecos.au.dk.