Det kan koste det danske samfund op til en milliard kroner om året at leve op til målsætningerne i EU's vandrammedirektiv. Men hvis man vælger de mest målrettede løsninger, vil beløbet næsten kunne halveres. Og der vil oven i købet kunne hentes en gevinst på landbrugets C02-udledninger, ved at reducere kvælstofudledningen og opnå en god tilstand i havmiljøet. .

Udfordringen er en samlet reduktion af udledninger af næringsstoffer fra landbruget, som belaster den biologiske balance i de kystnære farvande. Opgaven er at reducere tilførslerne med lidt over 13.000 tons kvælstof.  Alt efter hvor målrettet man kan iværksætte tiltag så vil regningen blive mellem en halv og en hel milliard kroner om året.  

Udtag af jord kan være den mest omkostningseffektive løsning
I en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet beregnet omkostningerne ved at reducere kvælstoftilførslerne med 13.075 tons totalt per år. Det er det mål, som er sat i den tredje periode af vandplaner.

De samlede omkostninger er i rapporten beregnet til at ligge mellem 532 og 941 millioner kroner per år for landbruget for at opnå reduktionen på 13.075 tons kvælstof til havmiljøet.

De laveste omkostninger kan ifølge rapporten opnås, hvis der sker en markant udtagning af landbrugsjord i områder hvor indtjeningen er meget lav. Det vil ifølge rapporten også være omkostningseffektivt at rejse skov, plante energiafgrøder og anlægge vådområder. 

Hvis man vælger at kræve reduceret kvælstoftildeling til afgrøderne, anlæggelse af efterafgrøder i kombination med de nævnte tiltag som udtagning af landbrugsjord, skovrejsning og anlæggelse af vådområder, kan man nå i mål med at få reduceret tilførslen af kvælstof – men til lidt højere omkostninger.

CO2-gevinst kan blive en bonus
Selv om det bliver en stor regning, er det muligt at hente en del af de krævede CO2-reduktioner i landbruget, når kvælstofudvaskningen bliver begrænset med 13.000 tons.

Forskernes beregninger viser, at gennemførelse af kvælstofreduktionerne kan give sidegevinst for  klimaet på mellem 1 og 3 millioner tons ud af de 7,4 millioner tons årligt, som er målet for landbruget inden 2030.

Derimod vil der ikke være de store gevinster at hente på at skrue op for rensningen af spildevand, viser forskernes beregninger. Spildevandsrensning er ifølge rapporten kun omkostningseffektivt enkelte steder, hvor der ikke er potentiale for at udføre flere landbrugstiltag. Med andre ord får man reduceret tilførslen af næringsstoffer mest de steder, hvor der kan tages landbrugsjord ud af produktion.

To regnemodeller er vurderet
Forskerne har beregnet, hvad det koster at opnå kvælstofindsatsen ved at anvende og sammenligne to forskellige økonomimodeller – TargetEconN og SMART.

De samlede omkostninger for at nå den ønskede reduktion i kvælstofbelastningen er beregnet til at ligge mellem 532 og 941 millioner kroner pr. år, beregnet som erhvervsøkonomiske omkostninger, hvor de laveste omkostninger er beregnet med TargetEconN og de højeste med SMART.

Der er regnet på to scenarier med begge modeller:

1. en omkostningseffektiv opfyldelse af det samlede indsatsbehov på ca. 13.075 t N og

2. en på forhånd fastlagt fordeling imellem grupper af virkemidler - hvor ca. 25 % af indsatsbehovet opfyldes med kollektive virkemidler (vådområder, minivådområder, lavbundsprojekter og skovrejsning) – og ca. 75 % opfyldes af indsatsbehovet gennem målrettet regulering (efterafgrøder, reduceret gødskning, tidlig såning, udtagning mv).

I rapporten præsenteres resultaterne for hele landet, blandt andet med kort, der viser resultaterne fordelt på de i alt 108 kystoplande. Læs rapporten "ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER FOR VANDRAMMEDIREKTIVET I 2027 - Sammenligning af resultater fra de økonomiske modeller  SMART og TargetEconN" her.

Der er også lavet dokumentationsrapporter for de to modeller med mere detaljerede scenarier og resultater. Læs rapporten "Økonomiske konsekvensberegninger for vandrammedirektivet i 2027. Scenarier for fuld implementering af VP3 indsatskrav for kystvandoplande 2021-2027" her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Økonomi ved professor Berit Hassler, tlf. +45 22172274 eller bh@envs.au.dk.