Den samlede oversigt over naturens og vandmiljøets tilstand og udvikling i 2019 er nu tilgængelig for alle med offentliggørelsen af den sammenfattende NOVANA-rapport.

NOVANA-rapporteringen består af en række fagspecifikke rapporter og en sammenfattende rapport. De fagspecifikke rapporter er baseret på data fra den nationale overvågning (NOVANA), der giver et datagrundlag til at beskrive tilstand og udvikling i vandmiljøet, luften (inkl. luftkvalitet i byerne), den terrestriske natur og en række arter. Den sammenfattende rapport resumerer konklusionerne fra de fagspecifikke rapporter og giver dermed et kortfattet nationalt overblik til politikere, statslige og kommunale myndigheder samt interesserede borgere.

Rapporterne i overvågningsprogrammet er udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet i samarbejde med Miljøstyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Data stammer primært fra selve overvågningsprogrammet, men er suppleret med data fra kommunernes forsyningsenheder i forhold til spildevand og indvinding af drikkevand.

Rapporteringen af overvågningsdata for 2019 er foregået ad to omgange. Primo 2021 blev der fra DCE afrapporteret for naturtyper og arter, atmosfærisk deposition, luftkvalitet, søer, marine områder samt den økologiske tilstand i vandløb, mens resultater fra landovervågning og stoftransport har afventet et nyt korrigeret datasæt på nedbør udarbejdet af DMI samt en korrektion af total N-koncentrationer i vandløb i perioden 2009-2015, der er blevet foretaget for at rette op på de analysefejl, der tidligere er konstateret i perioden.

Den sammenfattende rapport er af hensyn til overskueligheden meget kortfattet. Det betyder, at en lang række oplysninger skal findes i de fagspecifikke rapporter.

Det gælder eksempelvis i spørgsmål om kvælstof. Opgørelserne for tilførslen af kvælstof til de dyrkede marker kan findes i rapporten ”Landovervågningsoplande 2019”. Hvis man ønsker at kende den mængde kvælstof, som i 2019 strømmede ud til havet fra de danske vandløb, skal man kigge i rapporten ”Vandløb 2019”. Den samlede tilførsel af kvælstof til havet fra land i Danmark er for 2019 beregnet til ca. 74.000 ton, hvilket er 49 % mere end i 2018 (50.000 ton). Den kraftige stigning i tilførsler mellem 2018 og 2019 skyldes sandsynligvis kombinationen af lave høstudbytter og  lav nedbør i 2018 efterfulgt af et nedbørsrigt 2019. Når man normaliserer for årets vandafstrømning i vandløbene (som er tæt knyttet til nedbøren) var tilførslen i 2019 ca. 67.000 ton. For de fem år forud for 2019 (2014-2018) har den afstrømningsnormaliserede kvælstoftilførsel været mellem 55.000-59.000 ton.

Vil man finde oplysninger om, hvordan kvælstof har påvirket udviklingen i havmiljøet, skal man læse rapporten ”Marine områder 2019, mens miljøtilstanden i søer og vandløb kan findes i rapporterne ”Søer 2019” og ”Vandløb 2019. Økologisk tilstand.”

Naturtypeovervågningen omfatter kortlægningen af 43 terrestriske habitatnaturtyper inden for habitat­områderne i perioden 2016-2019. Inden for den afgrænsning af Natura 2000-områderne, der var gældende indtil 2018, blev kortlagt 119.410 ha svarende til 38 % af habitatområdernes landareal. Justeringerne af Natura 2000-områdernes grænser efter 2018 har medført en forøgelse af det samlede kortlagte areal på 14.259 ha. Der var ikke væsentlig forskel på naturtilstanden af de lysåbne terrestriske naturtyper gennem de tre seneste kortlægningsperioder.

Artsovervågningen i 2019 omfatter i alt otte arter på habitatdirektivets Bilag II og IV. Gul stenbræk og hasselmus er fortsat i tilbagegang som følge af habitatforringelser. Hedepletvinge og grøn mosaikguldsmed er i fremgang ligesom flere af de øvrige arter.

Fugleovervågningen omfatter ynglefugle og trækfugle. Af 45 ynglefuglearter er 33 arter registreret på kendte lokaliteter, og heraf har fem arter faldende og 12 arter stigende bestande. De øvrige arter har været stabile eller er ikke registreret. Af de 49 trækfuglearter har flere arter været i tilbagegang, bl.a. tajgasædgås, troldand og sortand, og de øvrige har stabile eller meget varierende bestandsstørrelser, bl.a. som følge af vintrenes strenghed.

Nedenfor findes links til samtlige NOVANA-rapporter for 2019 fra DCE: 

Vandmiljø og Natur 2019 (NOVANA 2019 sammenfatning)
Atmosfærisk deposition 2019
Landovervågningsoplande 2019
Vandløb 2019. Kemisk vandkvalitet og stoftransport
Vandløb 2019. Økologisk tilstand
Søer 2019
Marine områder 2019
Arter 2019
Fugle 2018-2019
Kortlægning af habitatnaturtyper 2019

Status for naturtyper og arter kan desuden findes på siden novana.au.dk  

Yderligere information om NOVANA kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

For oplysninger omkring NOVANA 2019, kontakt venligst DCE ved chefkonsulent Susanne Boutrup sub@dce.au.dk +4587158794 / 22342561