Værste iltsvind i 20 år

Længerevarende iltsvind kan føre til, at der dannes hvide belægninger af svovlbakterier på havbunden – det såkaldte liglagen. Svovlbakterierne i liglagnet bruger det sidste ilt i bundvandet til at ilte svovlbrinte, der er trængt helt op i de øverste millimeter af havbunden, til gullighvid, elementært svovl. (Foto: AU/DCE).

Arealet med iltsvind er blevet otte gange større på blot en måned. (Ill. fra notatet ”Iltsvind i danske farvande 24. august – 21. september 2023”, DCE).

Modelleret arealudbredelse af moderat (2-4 mg l-1) og kraftigt (0-2 mg l-1) iltsvind midt i september i de indre danske farvande 2010-2023 samt den største og mindste udbredelse 1989-2023 og den gennemsnitlige udbredelse 1989-2009. Den stiplede linje angiver en statisk signifikant stigning siden 2010 (p=0,003). (Kilde: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi).

29. september 2023 af Michael Strangholt

Giftig svovlbrinte, døde fisk og liglagen på havbunden er i den seneste måned blevet udbredt i de indre danske farvande. Iltsvindet er udbredt i et omfang og en styrke, som ikke er set siden 2002.

Til trods for de kraftige sommerstorme har de høje temperaturer i kombination med næringsstoffer i havet og septembers relativt rolige vindforhold skabt historisk dårlige iltforhold for fisk, bunddyr og planter.

Det viser et nyt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som rapporterer om iltsvindets udbredelse og styrke på baggrund af målinger fra Miljøstyrelsen og data fra myndighederne i Tyskland og Sverige.

Områder med iltsvind større end Sjælland
Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde midt i september knap 7.500 km², dvs. et areal større end Sjælland. Heraf var ca. en fjerdedel påvirket af kraftigt iltsvind, svarende til arealet af Lolland-Falster. Iltsvindets udbredelse i september var i 2023 på niveau med udbredelsen i 1989 og 2000 og det næststørste for september, kun overgået af iltsvindet i 2002.

Notatet beskriver, hvordan forholdene midt i september var meget kritiske for især bundlevende dyr, fisk og planter. I de hårdest ramte områder søger dyr og fisk væk, og fastsiddende dyr som orme og muslinger dør. I flere af de værst ramte områder, herunder især det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og Det Sydfynske Øhav var en stor del af farvandenes areal og vandsøjle påvirket af overvejende kraftigt iltsvind. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande er steget markant siden 2010.

Forskerne bag notatet beskriver også, hvordan der for første gang i 15 år er udbredt iltsvind i den sydlige og den centrale del af Kattegat. En forsættelse eller forværring af den nuværende iltsvindssituation vil ifølge forskerne bag notatet være meget alvorlig for livet i de indre danske farvande og tilstødende områder.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi udsender hvert år fire iltsvindsrapporter. Rapporterne beskriver de aktuelle iltforhold i de danske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november. Det aktuelle notat gør status for udviklingen og udbredelsen af iltsvind i de indre farvande i perioden fra 24. august til og med 21. september 2023. Formålet er at give offentligheden et overblik over iltsvindssituationen i perioden.

Læs hele notatet ”Iltsvind i danske farvande 24. august – 21. september 2023” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, tlf. 30 18 31 09, e-mail: jwh@ecos.au.dk.