Ved seneste tælling 5. maj i år i Norge og Danmark viste resultatet 81.500 fugle, endnu et spring opad i forhold til 2012. Målet i en i europæisk sammenhæng enestående forvaltningsplan, der træder i kraft fra efteråret, er at nedbringe bestanden til 60.000 individer.

Professor Jesper Madsen, DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, er ekspert på trækkende vandfugle og primus motor bag forvaltningsplanen. Han påpeger, at iværksættelsen af planen er ekstra aktualiseret af den fortsatte tilvækst i bestanden.

Planen og det bagvedliggende forvaltningssamarbejde mellem de fire værtslande for kortnæbbet gås (udover Danmark og Norge er det Nederlandene og Belgien) er konfirmeret i den mellemstatslige aftale om beskyttelsen af trækkende vandfugle, ’Vandfugleaftalen’ (African-Eurasian Waterbird Agreement (AEWA) under Konventionen for Migrerende Arter).

Målet for planen er som nævnt at holde bestanden på ca. 60.000 individer og således, at der hverken er fare for bestanden som sådan eller for, at den tiltager kraftigt. Planen for kortnæbbet gås består af en palet af tiltag for på samme tid både at regulere størrelsen på bestanden og sikre dens leve- og fødevilkår på trækruten. Det indebærer samarbejde med f.eks. lokale jægere, myndigheder, landmænd og naturbeskyttelsesorganisationer.

”Kortnæbbet gås må jages i Danmark, men planen skal optimere jagten og minimere antallet af anskydninger på fuglene. Derfor har vi allerede en god dialog med Danmarks Jægerforbund, for planen kommer også til at stille krav til jægerne og deres kunnen. Planen indebærer også, at der skal tages hånd om nationale og regionale praksisser inden for f.eks. arealudnyttelse og støtteprogrammer, der modvirker planens overordnede mål om sikring af bestandens økologiske behov i dens årscyklus og sikring af bestandens naturlige trækmønstre i løbet af året,” siger Jesper Madsen.

Optimal jagtstrategi

Professor Jesper Madsen samarbejder for øjeblikket med to grupper af jægere i henholdsvis Vestjylland og Nordjylland. Jægerne deltager i et frivilligt forsøg til den kommende jagtsæson, hvor der er jagttid på kortnæbbet gås fra 1. september til årets udgang.

Ét element i det samarbejde er, at jagten i de to forsøgsområder flyttes rundt uge for uge. Det giver fuglene jagtfred i en uge med et roligt område, hvor de kan æde i fred, mens det giver jægerne en ugentlig jagtpremiere. Et andet element er øget uddannelse af jægerne, så bl.a. anskydninger minimeres.

”Der er en lignende situation i Norge, hvor man også på forsøgsbasis forsøger at organisere jagten bedre,” siger Jesper Madsen og peger på planens mange jagtrelaterede elementer:

”Vi skal nu definere en optimal jagtstrategi, der skal resultere i en aftale mellem Danmark og Norge om, hvordan den jagtlige udnyttelse af gæssene skal foregå. Vi arbejder i takt med jagttidsrevisionen i treårige perioder med årlige mål, der dels baseres på computermodelvurderinger af udviklingen i bestanden, dels på tal fra ynglesæsonen på Svalbard - de tal kommer her sidst i maj – og endelig på jagtudbyttet fra sidste sæson. På dette samlede grundlag beregner vi for 2013, hvor mange gæs der kan skydes. I de seneste par år har jagtudbyttet ligget på 11.000-12.000 gæs i Danmark og i Norge,” siger Jesper Madsen.

Nødbremse

Både Danmark og Norge er parate til at trække i nødbremsen og indføre jagtforbud, hvis en af de årlige forudsigelser viser, at bestanden er på vej under målet på 60.000 individer.

”Alle - også jægerne - har en klar interesse i at finde den rigtige balance for bestanden af kortnæbbet gås. Jagttrykket skal jo heller ikke blive så voldsomt, at dyrene forsvinder helt fra de enkelte områder,” siger Jesper Madsen.

Planen er en såkaldt adaptiv plan, hvor dens adaptive koncept består i, at dens forskellige tiltag og deres indvirkning på bestanden kontinuerligt overvåges og evalueres forskningsmæssigt, således at tiltagene løbende kan justeres efter behov.

”Der er store forskningsmæssige perspektiver i udviklingen af det adaptive koncept, for vi kan udvikle modeller til forudsigelse af, hvordan bestanden vil respondere på et tiltag som for eksempel øget jagt. Den efterfølgende overvågning vil så vise, om vores forudsigelser holdt stik eller ej. Det bruger vi til at justere vore hypoteser og modeller. I løbet af en årrække skulle vi så gerne opnå bedre værktøjer til at rådgive de regulerende myndigheder,” siger Jesper Madsen.

Han rejser til august til Svalbard for sammen med sine norske kolleger at sætte overvågningen af gæssenes påvirkning af de sårbare tundraområder i system. Det voksende antal kortnæbbede gæs slider voldsomt på tundraens plantevækst og dermed på hele økosystemet som sådan.

”Der er ikke tale om, at dette økosystem forvinder helt, men det kan blive voldsomt degraderet,” siger Jesper Madsen.

Kontakt: Professor Jesper Madsen, tlf. (+45) 2944 0204, jm@dmu.dk
                 DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
                 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Antallet af kortnæbbede gæs slår rekord (Naturstyrelsens hjemmeside)

1st Meeting of the AEWA Svalbard Pink-footed Goose International Working Group  

Unik europæisk forvaltningsplan for vandfuglebestand