Folketinget besluttede i 2020 at etablere to energiøer i dansk farvand, en i Nordsøen og en i Østersøen. Energistyrelsen har bedt DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø, Aarhus Universitet, om at vurdere påvirkninger af de geotekniske og geofysiske forundersøgelser på havpattedyr og Natura2000-områder udpeget på grundlag af havpattedyr.

I en ny rapport beskriver og vurderer forskerne effekter på populationerne af hhv. marsvin, hvidnæse, vågehval, spættet sæl og gråsæl i Nordsøen. Der er udarbejdet en tilsvarende vurdering for de relevante bestande af havpattedyr i Østersøen.

De geotekniske og geofysiske forundersøgelser er blevet vurderet af forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet i samarbejde med NIRAS A/S forud for de strategiske miljøkonsekvensvurderinger og udbud af koncessioner på havmølleparkerne.

Akustiske chokbølger
Vurderingen af mulige konsekvenser for havpattedyr har taget udgangspunkt i brugen af en geofysisk lydkilde, kaldet en sparker, som anvendes til højopløsningsopmålinger af havbunden.

Sparkeren er en lydkilde bestående af et stort antal metalelektroder, hvorimellem der kan påtrykkes en så stor elektrisk spænding, at der springer en gnist. Gnisten danner en luftboble, der kollapser efterfølgende, hvilket giver en akustisk chokbølge, der anvendes til kortlægning af bunden. Den akustiske puls har et meget højt lydtryk ved kilden og indeholder energi primært i området 1-4 kHz.

Denne lydkilde forventer forskerne vil være den dominerende i forhold til at kunne påvirke havpattedyr, både i omfang af undersøgelser og påvirkningsafstande på havpattedyr.

En række forskellige andre opmålingsinstrumenter skal anvendes i forundersøgelserne. Nogle af disse er passive (f.eks. magnetometer), andre udsender lyd, der ligger uden for havpattedyrs høreområde (f.eks. side-scan sonar). Disse typer udstyr er derfor ikke vurderet i rapporterne.

Sikkerhedsafstand mod høreskader
Risikoen for at havpattedyr pådrager sig permanent høretab som følge af forundersøgelserne er alene knyttet til tidspunkter, hvor sparkeren startes. Ifølge rapporten er det især marsvin og vågehvaler der kan være i risiko herfor, og afstand indenfor hvilken permanente høreskader kan opstå vil være op til 620 m for marsvin og 1400 m for vågehvaler. For spættet sæl, gråsæl og hvidnæse vurderes risikoen for at pådrage sig permanent høretab at begrænse sig til afstande < 50 m.

Risikoen for permanent høretab for havpattedyr kan ifølge rapporten efter al sandsynlighed reduceres til ubetydelig, særligt hvis man skruer langsomt op for udstyrets kildestyrke eller repetitionsrate for at skræmme dyrene bort før den fulde lydstyrke opnås til målingerne.

Forskerne vurderer, at alle havpattedyrarterne vil reagere på støjen fra forundersøgelserne i en afstand op til ca. 11 km fra undersøgelsesskibet. Det vurderes at påvirkningen på bestandsniveau fra adfærdsændringer er så begrænset i tid og rum, at effekten på populationsniveau for alle de vurderede arter i Nordsøen er lille.

Der ligger ifølge rapporten ingen Natura 2000-områder med havpattedyr på udpegningsgrundlaget i en afstand fra forundersøgelsesområdet, hvor aktiviteterne kan få betydning for havpattedyr inde i Natura2000-områder.

I Østersøen ligger to Natura 2000-områder, Adler Grund og Rønne Banke, inden for påvirkningsafstand, og havpattedyr vil derfor ifølge rapporterne blive påvirket af undersøgelserne i området Østersø 1, der grænser lige op til det danske Natura2000 område.  Påvirkningen af Natura 2000-områderne kan ifølge rapporten reduceres ved at flytte undersøgelsesområdet længere væk fra Natura 2000 området Rønne Banke og Adler Grund.

Læs rapporten ”Geotekniske og geofysiske forundersøgelser til Energiø Nordsø. Vurdering af påvirkning på havpattedyr” her. (link)

Læs rapporten ”Geotekniske og geofysiske forundersøgelser til Energiø Østersø. Vurdering af påvirkning på havpattedyr” her. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved specialkonsulent Line Anker Kyhn, lky@bios.au.dk, tlf.: +45 30183148.