Ultrafine partikler fra flytrafik er usynlige for øjet, men kan trænge dybt ned i luftvejene. Derfor er der opmærksomhed om emissionerne fra Københavns Lufthavn.

Nu har DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet - i et nyt notat opgjort udviklingen i partikelantal (PN) fra alle flyrelaterede aktiviteter i Københavns Lufthavn Kastrup fra 1995 til 2023. Notatet beskriver emissionsdata, som anvendes i Kræftens Bekæmpelses forskningsprojekt Helbredseffekter af ultrafine partikler fra Københavns Lufthavn, der er støttet af Miljø- og Ligestillingsministeriet..

Ifølge notatet er flyenes hovedmotorer langt den største kilde til ultrafine partikler. I 2023 står de for mere end 90 procent af PN-emissionerne, mens hjælpemotorer og handlingsudstyr samlet udgør knap 10 procent. Dæk- og bremseslid bidrager kun med en meget lille andel.

Flyenes hovedmotorer er største kilde
I de senere år er billedet blevet grønnere, når det gælder ultrafine partikler fra aktiviteterne i lufthavnen. ”Fra 2000 til 2023 viser beregninger i notatet et mindre fald i brændstofforbruget for hovedmotorerne på om-kring 13 procent, der skyldes et fald i antallet af flyoperationer og brugen af gradvist større og mere energief-fektive fly.

Der beregnes et større fald i PN-emissionerne på cirka 60 procent. Dette skyldes brugen af gradvist renere fly mht. hovedmotorernes PN-udslip.

Mindre kilder til partikelemissioner falder også
APU-motorer (Auxiliary Power Units) er små jetmotorer, der typisk sidder i halepartiet på flyet. De leverer el, trykluft og varme eller køling, når flyet står på jorden, og hjælper til at starte hovedmotorerne ved flyafgang. Dermed betyder APU’en især noget for forureningen på forpladsen. 

Handlingsudstyr dækker over det såkaldte ground support equipment. Der er blandt andet tale om push-back traktorer, bagagebånd, container loaders, cargo­biler, cleaning- og cateringkøretøjer og grej til påfyldning af flybrændstof, der betjener flyene på jorden. 

For APU-motorerne er PN-emissionerne beregnet til at være faldet omkring 80 procent fra 2001 til 2023, fordi motorerne er blevet gradvist renere mht. deres PN-udslip. Handlingsudstyrets PN-emissioner er reduceret med godt 30 procent siden 2010, selv om energiforbruget kun er faldet svagt. De senere års fald i handlingsudstyrets PN-emissioner skyldes at gradvist mere moderne og rene dieselmotorer er taget i brug i lufthavnen.

Partikler fra dæk og bremser
De ikke-udstødningsrelaterede kilder – dækslid ved landing og bremseslid under nedbremsning på banen – spiller samlet en mindre rolle i PN-regnskabet. Emissionerne herfra er beregnet ud fra internationale studier af, hvor meget materiale der slides af dæk og bremser, og hvor stor en del der ender som ultrafine partikler. 

Samlet er PN-emissionen fra dæk- og bremseslid beregnet til at være steget med omkring 43 procent fra 1995 til 2023, blandt andet fordi flyene er blevet tungere, men kilden er stadig lille sammenlignet med motorudstødningen.

Emissionsopgørelserne er i notatet fordelt i et fintmasket gitter hen over lufthavnen og for flere årstal. De skal bruges i efterfølgende spredningsberegninger af PN-koncentrationer på Amager, så forskerne kan vurdere, hvor meget lufthavnen bidrager til luftforureningen i nærområderne.

Læs notatet “PN-emissioner for flyrelaterede aktiviteter i Københavns Lufthavn” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver Morten Winther, mwi@envs.au.dk eller på tlf. 87158578.