Der skal udtages 100.000 ha kulstofrige lavbundsjorder. Kulstofrige lavbundsjorder er oprindeligt dannet i vådområder som moser og våde enge, hvor gamle planterester har dannet et højt indhold af kulstof i jorden.

Den største positive effekt for biodiversiteten opnås ved at tage eksisterende naturarealer ud af drift, sikre en effektiv beskyttelse mod skovbrug og landbrug og genoprette naturlig hydrologi og naturlig græsning i store sammenhængende områder.

Det viser en ny rapport, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi netop har afleveret til Miljøstyrelsen. Ud over klimakrisen er der også biodiversitetskrise, og Miljøstyrelsen har derfor bedt forskere fra DCE ved Aarhus Universitet om at undersøge biodiversitetspotentialerne ved udtag af 100.000 ha lavbundsjord.

Som led i at nå Danmarks klimamål skal 100.000 ha lavbundsjord ud af det samlede areal på ca. 291.000 ha vådlægges igen. Lavbundsjorder er jorder, der har et organisk kulstofindhold > 6%. De findes i hele Danmark, men større sammenhængende kulstofrige lavbundsjorder findes ofte i lavtliggende områder som fx ådale.

Selvom de kulstofrige lavbundsjorder kun udgør 7 % af det samlede landbrugsareal i Danmark, står de for over halvdelen af den samlede udledning af klimagasser ved dyrkning af jord, og klimaeffekten ved at vådlægge og genoprette disse arealer er derfor stor.

Jorde rangeret efter bio-værdi
I rapporten Prioritering af biodiversitet ved udtagning og genopretning af kulstofrige lavbundsjorder rangerer forskerne lavbundsjorderne efter deres nuværende og potentielle værdi for biodiversiteten samt den rumlige sammenhæng med naturen i det omkringliggende landskab.

Forskerne bag rapporten foreslår i rapporten en række biodiversitetsfremmende tiltag, som kan benyttes efter udtagning af lavbundsjorder: Reetablering af naturlige processer som naturlig hydrologi, naturlig græsning og naturlig tilgroning, genopretning af naturligt lave næringsniveauer og ophørt hugst i skove og krat. Tiltagene vil ifølge rapporten øge biodiversitetseffekterne efter udtagning og samtidig have synergi med klimaeffekterne.

Fysisk planlægning og politisk prioritering af biodiversitet i fx klimaprojekter kan være nøglen til Danmarks opfyldelse af EU’s naturpolitiske udspil om, at 30 % af arealet skal være beskyttet. Det danske areal, der vurderes at kvalificere sig som beskyttet areal, er ifølge Biodiversitetsrådet højst 2,3 % i 2022, så udtagning af 100.000 ha kan komme til at gøre en væsentlig forskel.

Læs rapporten ”Prioritering af biodiversitet ved udtagning og genopretning af kulstofrige lavbundsjorde” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Rasmus Ejrnæs +4520205829 eller rasmus@ecos.au.dk