Der har i en periode været forventninger om, at inddrage marine områder for at skabe kulstofbinding og på den måde reducere mængden af CO2-udledninger i Danmarks Nationale klimaregnskab.

Men en ny videnskabelig rapport for Miljøstyrelsen fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet viser, at marine områder kan bidrage til Danmarks klimaregnskab, men effekten på CO2-reduktion er begrænset. Rapporten fremhæver både muligheder og udfordringer ved at integrere havområder i klimastrategier.

Begrænset bidrag til reduktionsmål
De største CO2-udledninger sker på land, og derfor er det også her, der er størst fokus for at reducere mængden af CO2, der ledes videre ud i naturen.

Danmarks nationale drivhusgasopgørelse dækker lige nu kun landbaserede områder, men ifølge guidelines fra EU og IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change - på dansk: Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer) er det muligt at udvide med marine områder, hvis der anvendes præcise nationale data og avancerede målemetoder.

Men i rapporten fra DCE fremgår det, at nogle planter, der vokser i havet – som tang og ålegræs – har en naturlig evne til at optage og lagre CO2, hvilket potentielt gør dem interessante som en mulig del af klimaregnskabet.

Ikke permanent binding
Her har det været tanken at beplante udvalgte områder på havbunden med tang og ålegræs, som så kunne optage og binde CO2 og dermed reducere mængden, der når videre ud i naturen.

Ifølge rapporten fra DCE kan udplantning af ålegræs eksempelvis binde op til 6,2 ton CO2 pr. hektar over ti år. Dette svarer dog kun til en marginal andel af Danmarks årlige udledning på omkring 40 millioner ton CO2 (iflg. Danmarks Statistik).

Faktisk udleder én enkelt dansker i gennemsnit 6,7 ton CO2 per år. Det er samtidig en væsentlig udfordring er, at den CO2, som optages af marine planter, frigives igen, når de nedbrydes. Dermed kan marine planter aktuelt ikke levere en permanent løsning på klimaforandringer, selv om de potentielt kan bidrage positivt til klimaregnskabet på andre områder.

Behov for mere præcise målemetoder
Selvom marine områder i dag kun har et beskedent bidrag til CO2-reduktion, kan de spille en vigtig rolle i fremtidige klimastrategier. Rapporten anbefaler at:

• Udvikling af bedre modeller og målemetoder til at kvantificere kulstofbinding i havmiljøet.
• Man overvejer en udvidelse af nationale klimaregnskaber, så marine områder inkluderes.
• Integration af marine virkemidler, som ålegræs, i helhedsorienterede strategier for at støtte både klimamål og biodiversitet.

Ud over deres potentielle rolle i klimaregnskabet har marine områder betydelige økologiske fordele, såsom forbedring af havmiljøet og styrkelse af biodiversiteten. Ifølge rapporten bør sådanne positive effekter også vægtes, når man udvikler fremtidens klimapolitikker.

Læs rapporten "Muligheder og metoder for indregning af det marine område i den nationale drivhusgasopgørelse" her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved seniorforsker, Steen Gyldenkærne, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på sgy@envs.au.dk eller tlf. +45 87 15 85 43.