Store huller i viden om udsætning af jagtvildt
Der er store mangler i den generelle viden om effekterne af udsætning af jagtfugle, og der er behov for en forsknings- og rådgivningsindsats for at afdække de økologiske, økonomiske og etiske konsekvenser.

Der udsættes årligt ca. 1,5 millioner fasaner, 350.000 gråænder og 10.000 agerhøns i Danmark. Dermed kan der være en betydelig påvirkning af naturen og det omgivende samfund, men der mangler præcis viden om denne påvirkning, og hvad den betyder for de lokale økosystemer og eksisterende dyreliv.
Udsætning af jagtvildt til jagtformål er en omfattende praksis i Danmark, men et fagligt notat fra Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, viser, at der mangler væsentlig viden om de økologiske, økonomiske og etiske konsekvenser.
Notatet fremhæver, at de høje koncentrationer af udsatte fugle lokalt potentielt kan påvirke vilde bestande gennem konkurrence og spredning af sygdomme.
Halvdelen dør det første år
Dyrevelfærden for de udsatte fugle er et centralt tema i notatet, idet mange dør kort tid efter udsætningen, ofte uden at blive jaget eller anvendt som føde. Fuglene opdrættes som tamdyr og har derfor ikke den nødvendige evne til at overleve i naturen, og over halvdelen af de udsatte fasaner dør af andre årsager end jagt i løbet af det første år.
Svenske undersøgelser viser ifølge notatet, at overlevelsen blandt udsatte gråandællinger var en tiendedel af overlevelsen blandt ællinger, der var naturligt produceret. Der er ikke kendskab til overlevelsen blandt udsatte agerhøns.
Økonomi og biomasse
Politisk og etisk er der uenighed om praksissen med udsætning. Forslag om udfasning af udsætning af gråænder over fem år og skærpede krav til uddannelse og biotopplaner har allerede været til debat.
Samtidig rejser den store biomasse af udsatte fugle spørgsmål om bæredygtighed og balancen i økosystemerne. Udsætningen er også økonomisk betydningsfuld, da den giver lokal omsætning, men samtidig er præget af høje omkostninger.
Dertil kommer jagtetiske hensyn, hvor manglende indsigt i anvendelse af det nedlagte vildt gør det uklart, i hvilket omfang og hvor effektivt de nedlagte fugle bliver omsat til fødevarer.
Behov for strategisk forskning
Aarhus Universitet opfordrer i notatet til en samlet forsknings- og rådgivningsindsats for at lukke de videnshuller, der præger forvaltningen af udsætning af jagtvildt. Der foreslås projekter, der skal afdække alt fra udsætningens effekter på vilde bestande og økosystemer til dens socioøkonomiske betydning og klimaaftryk.
Notatet understreger behovet for en strategisk tilgang til fremtidens vildtforvaltning og inviterer til bredt samarbejde. Med en styrket indsats vil der ifølge notatet være langt bedre mulighed for at opnå en mere bæredygtig og balanceret forvaltning af udsat jagtvildt i Danmark.
Læs notatet ”Videnshuller i forvaltningen af udsætning af jagtvildt” her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved vildtbiolog Niels Kanstrup, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, på nk@ecos.au.dk eller tlf. +45 20 33 29 99.