Aarhus Universitets segl

Status på Danmarks natur

Nu er rapporterne fra det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen - NOVANA 2017 offentliggjort.

Nu er rapporteringen for NOVANA-programmet for 2017 offentliggjort. (Foto: Colourbox).

Den samlede oversigt over naturens og vandmiljøets tilstand og udvikling er nu tilgængelig for alle med offentliggørelsen af NOVANA-rapporterne for 2017.

NOVANA-rapporteringen består af en række områdespecifikke rapporter og en faglig sammenfatning. Sammenfatningen giver et nationalt overblik til de statslige og kommunale institutioner, der har bidraget til gennemførelse af overvågningsprogrammet eller arbejder med forvaltningen af vandmiljøet og naturen.

Overvågningen i 2017 omfattede overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet, luften (inkl. luftkvalitet i byerne), den terrestriske natur og en række arter. Som noget nyt er rapporten om skovnaturtyper i 2017 suppleret med en beskrivelse af overvågningen af 10 skovnaturtyper og deres overvågningsparametre.

Rapporterne er udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet i samarbejde med Miljøstyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og på baggrund af rapporter fra fagdatacentrene. Data stammer primært fra selve overvågningsprogrammet, men er suppleret med data fra kommunernes forsyningsenheder ift. spildevand og indvinding af drikkevand.

Sammenfatningen af rapporterne er af hensyn til overskueligheden gjort meget kort. Det betyder, at datagrundlaget, forbehold i forhold til f.eks. usikkerheder på resultater eller særlige forhold i enkeltår ikke er medtaget, men skal findes i de faglige baggrundsrapporter, som bør læses i sammenhæng.

Det gælder eksempelvis i spørgsmål om kvælstof. Opgørelserne for tilførslen af kvælstof til de dyrkede marker - med gødning, med nedbør fra luften mv.  - vises i det såkaldte markoverskud, der udgør det tilførte kvælstof minus det høstede kvælstof.  Siden 2015 er kvælstofoverskuddet steget 32.000 og 17.000 tons N i de to år 2016 og 2017 i forhold til 2015 – primært fordi landbruget har fået lov til at gøde markerne mere efter vedtagelse af Fødevare- og landbrugspakken. En del af kvælstofoverskuddet udvaskes fra markerne til vandløb, søer og havet. Øget dyrkning af efterafgrøder om efteråret er med til at give mindre udvaskning, men det er endnu for tidligt for forskerne at vurdere, om efterafgrøder fuldt ud kompenserer for den tilladte mergødning i 2016 og 2017. Disse oplysninger kan findes i rapporten ”Landovervågningsoplande 2017”.

Hvis man ønsker at kende den mængde kvælstof, som i 2017 strømmede ud til havet fra de danske vandløb, skal man kigge i rapporten ”Vandløb 2017”. Her fremgår det, at den samlede kvælstoftilførsel til havet var i 2017 ca. 64.000 ton – mod ca. 62.000 ton  i 2016. Når man korrigerer for årets nedbør var tilførslen i 2017 ca. 60.000 ton.

Vil man finde oplysninger om, hvordan kvælstof har påvirket udviklingen i havmiljøet, skal man læse rapporten ”Marine områder 2017”, mens udviklingen af miljøstilstanden i søer kan findes i rapporten ”Søer 2017”.

Nedenfor findes links til samtlige NOVANA-rapporter for 2017:

Vandmiljø og Natur 2017 (NOVANA 2017 sammenfatning)

Atmosfærisk deposition 2017

Landovervågningsoplande 2017

Vandløb 2017

Søer 2017

Marine områder 2017

Skovnaturtyper 2007-2016

De øvrige NOVANA-rapporter (arter, fugle) kan findes her.

For oplysninger omkring NOVANA 2017, kontakt venligst DCE ved chefkonsulent Susanne Boutrup sub@dce.au.dk +4587158794 eller kommunikationskonsulent Michael Strangholt mis@dce.au.dk +4587151354.