Siden 1. januar 2023 har danske landmænd haft mulighed for at etablere småbiotoper på deres landbrugsjord. Disse områder, der spænder fra 100 m² til 1 hektar, skal give naturen mulighed for at udfolde sig frit og øge biodiversiteten. I det første år med denne ordning blev der oprettet 10.137 småbiotoper, som dækkede et samlet areal på 2.433 hektar.

Et notat som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udført for Landbrugsstyrelsen peger på, at småbiotoper sandsynligvis har størst gavnlig effekt, hvis de oprettes direkte i forlængelse af eksisterende natur. Samtidig viser det sig, at 12% af de oprettede småbiotoper ligger på jord, der allerede er beskyttet natur. 

Småbiotoper skal give mere natur
Småbiotoper er udvalgte områder, der ligger på landbrugsjord. Ved at ændre dem fra landbrugsjord til småbiotoper, skal de være med til at styrke naturlig flora og fauna og øge biodiversiteten i Danmark.

Langt de fleste småbiotoper bliver oprettet i områder, der er svære at dyrke, som f.eks. udkanten af marker, som i forvejen ligger i forlængelse af uopdyrket natur. Trods den korte tid siden ordningens indførelse er den hurtigt blevet populær, og der blev således oprettet 10.137 småbiotoper i løbet af ordningens første år.

Bedst effekt tæt på eksisterende natur
Notatet peger på, at småbiotoper gør mest gavn for naturen, når de ligger i direkte forlængelse af andre naturområder. Så er det nemlig muligt for planter og dyr hurtigt at sprede sig til småbiotoperne, som dermed bliver en del af et større naturområde.

Det vil sandsynligvis have den største gavnlige effekt på biodiversiteten i de valgte områder. Det er tvivlsomt, om det f.eks. vil have en gavnlig natureffekt, hvis småbiotoper placeres midt inde i en opdyrket mark, fordi planter og dyr så vil have sværere ved at sprede sig til området.

En del småbiotoper er oprette i beskyttede områder
Notatet fra DCE viser, at cirka 12 procent af de etablerede biotoper er oprettet i områder, som i forvejen er hører ind under den vejledende udpegning af naturtyper beskyttet under naturbeskyttelseslovens §3. Det vil eksempelvis sige søer, enge, moser, heder og overdrev. Altså områder, hvor jorden i forvejen ikke dyrkes.

Det vurderes som uhensigtsmæssigt at etablere småbiotoper her, da ændringen ofte kun sker på papiret. For når småbiotoper oprettes i beskyttede områder, er der tale om naturarealer, som allerede ligger udenfor opdyrkede arealer.

Der kan desuden være en risiko for, at naturtilstanden på det beskyttede naturareal forringes i forbindelse med udlægningen. Det kan ske ved, at der foregår aktiv tilplantning eller gravning af vandhuller eller andre ændringer, der påvirker plante- og dyreliv i området negativt. Det vil med andre ord være spild af penge at betale for at oprette biotoper i netop disse områder, og i værste fald kan det faktisk betyde forringelser i biodiversiteten.

Dertil kommer at tilskuddet er et enkelttilskud og der er således ikke krav til at småbiotoperne bevares eller plejes efter oprettelse. Derved kan ordningen, i værste fald medføre et tab af eventuelle nytilkomne arter og levesteder.

DCE vil i de kommende år fortsætte med at undersøge småbiotopers eventuelle betydning for arter og levesteder i Danmark, samt betydningen af deres placering i landskabet.

Læs notatet ”Nye småbiotoper i agerlandet 2023” her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved professor Rasmus Ejrnæs, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på rasmus@ecos.au.dk eller tlf. +45 20 20 58 29.