Selv om Danmark er på rette vej, er der behov for yderligere tiltag, hvis de strammere WHO-retningslinjer for partikler og kvælstofdioxid skal overholdes inden for en overskuelig tidshorisont.

EU-Kommissionen er i disse dage i færd med at lægge allersidste hånd på et nyt luftkvalitetsdirektiv, som blandt andet omfatter nye grænseværdier, der skal gælde fra 2030. Der er ikke helt så stramme krav til grænseværdierne i Kommissionens forslag til nyt luftkvalitetsdirektiv, som der er i de anbefalede retningslinjer fra WHO.

Det fremgår i en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Rapporten, udarbejdet på opdrag fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, vurderer mulighederne for at fremskynde overholdelsen af WHO’s retningslinjer for luftkvalitet, som blev opdateret i 2021.

WHO’s retningslinjer, som dækker skadelige luftforureningskomponenter som kvælstofdioxid (NO₂) og fine partikler (PM₂,₅), er markant strammet i de seneste år. Den største helbredsrisiko i Danmark er forbundet med eksponeringen for fine partikler (PM₂,₅), som hovedsageligt kommer fra langtransporteret luftforurening fra udlandet.

Elbiler er en vigtig nøgle til at nå nye mål for kvælstofdioxid
Ifølge rapporten viser målinger, at størstedelen af den danske befolkning ikke er udsat for overskridelser af WHO’s retningslinjer for kvælstofdioxid. Dog er der fortsat udfordringer i områder med høj trafik, især i København, hvor gader som H.C. Andersens Boulevard ligger over de nye retningslinjer for både årsmiddel og korttidseksponering.

På trods af forbedringer de seneste år vil en hurtigere overholdelse af WHO’s retningslinjer kræve yderligere tiltag, såsom at få flere til at købe elbiler. Rapporten vurderer, at en fuld elektrificering af bilparken vil kunne eliminere overskridelserne af kvælstofdioxid i meget trafikerede gader inden 2030.

Grænseoverskridende partikler
Omstillingen af energisektoren og international regulering af skibstrafik vil ifølge forskerne også spille en vigtig rolle i at reducere de helbredsskadelige partikler, især de langtransporterede forurenende stoffer, som Danmark ikke kan reducere alene. Danmark vil være afhængig af et stærkt internationalt samarbejde for at nedbringe luftforureningen fra udenlandske kilder.

Brændeovne og anden træfyring i små fyringsanlæg er den største kilde til udledning af partikler fra danske kilder. Regulering af brændeovne har derfor et vist potentiale for at fremrykke overholdelse af WHO’s retningslinjer for PM_2,5.

WHO’s retningslinje for årsmiddelværdien af PM_2,5 fra 2021 ligger på 5 µg/m³, og her ligger årsmiddelværdierne alle over retningslinjen for alle målestationerne.

Da kun cirka 15 % af de fine partikler kommer fra Danmark, er det begrænset, hvor meget man kan gøre nationalt.

WHO’s retningslinjer for luftkvalitet er vejledende og ikke lovpligtigt bindende som grænseværdierne i luftkvalitetsdirektivet.

Læs rapporten her: ”Vurdering af mulighed for fremrykning af overholdelse af WHO’s retningslinjer for luftkvalitet”.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Steen Solvang Jensen, ssj@envs.au.dk, tlf. 3018 3127.