Antallet af for tidlige dødsfald i Danmark som følge af privat indenlandsk brændefyring estimeres i nye modelberegninger til at ligge på 200-250 om året.

Forskere fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, og fra forskningscentret CEEH (Centre for Energy, Environment and Health) har udført de nye modelberegninger med EVA-modelsystemet. På baggrund af data for 2008 er der foretaget nye beregninger af den danske brændefyrings relative andel af den samlede luftforurening i Danmark og for antallet af for tidlige dødsfald relateret til brændefyring. For nuværende er alene helbredseffekter af en række gasser og uorganiske partikelbundne forbindelser med i EVA-systemet, og systemet inkluderer således ikke effekter af sekundære organiske partikler, som vurderes at være vigtige i relation til brændeovne.

Estimatet af for tidlige dødsfald som følge af privat indenlandsk brændefyring lyder som nævnt på 200-250 for tidlige dødsfald om året i Danmark. Til sammenligning er det centrale estimat for det totale antal for tidlige dødsfald i Danmark hidrørende fra al luftforurening på ca. 2.700-3.200, hvoraf langt hovedparten (ca. 75 procent) skyldes luftforurening fra udlandet. Det estimerede antal af for tidlige dødsfald i Danmark som følge af dansk brændefyring udgør knap 8 procent af det samlede antal for tidlige dødsfald relateret til den totale luftforurening i Danmark. Bidraget fra privat indenlandsk brændefyring set i relation til alle danske kilder alene er således ca. 30 procent.

Brændefyring bidrager derfor til de samlede luftforureningsrelaterede negative helbredseffekter. Beregningerne er baseret på den bedst tilgængelige viden inden for området, men der knytter sig mange forudsætninger til beregningerne, og talværdierne er derfor forbundet med væsentlige usikkerheder. Der er behov for mere viden med henblik på at reducere disse usikkerheder.

EVA - Economic Valuation of Air pollution

I regi af bl.a. CEEH er udviklet et integreret modelsystem, EVA (Economic Valuation of Air pollution), der kan bruges til at beregne de helbredsrelaterede omkostninger fra luftforurening og estimere, hvordan omkostningerne er fordelt på de forskellige luftforureningskilder og emissionssektorer for at kunne understøtte politiske beslutninger med henblik på regulering af emissioner.

Det grundlæggende princip bag EVA-systemet er at bruge de bedst mulige videnskabelige metoder og den bedst tilgængelige viden i alle leddene af ”impact-pathway”-kæden, der dækker alle leddene fra udslip af kemiske stoffer fra specifikke kilder over spredning og kemisk omdannelse i atmosfæren, eksponering af befolkningen og beregning af helbredseffekter til den økonomiske værdisætning af disse helbredseffekter.

Den økonomiske værdisætning af effekter kaldes også for indirekte eller eksterne omkostninger. De indirekte omkostninger er knyttet til for eksempel sygdom, for tidlige dødsfald eller sygedage med deraf tabt arbejdsfortjeneste eller omkostninger for samfundet i form af tabt omsætning eller større sygehusomkostninger. Antallet af for tidlige dødsfald er beregnet ud fra metoden YOLL (Years Of Life Lost).

De kemiske stoffer, som er medtaget i EVA-systemet mht. helbredseffekter er: primært emitterede partikler PM_2,5 (som bl.a. indbefatter sod, organisk kulstof og mineralsk støv), de sekundært dannede uorganiske partikler, der indeholder sulfat, nitrat og ammonium samt gasserne SO₂ (svovldioxid), CO (kulilte) og O₃ (ozon). For nuværende er kun helbredseffekter af disse gasser og partikelbundne forbindelser medtaget i EVA-systemet og således inkluderer systemet p.t. som tidligere nævnt ikke effekter af sekundære organiske partikler.

Beslutningsstøtteværktøj

Systemet kan bruges til at undersøge bidraget fra forskellige kilder til luftforureningen og kan derfor bruges som beslutningsstøtteværktøj ved prioritering af indsatsen mod luftforurening. Fordelen ved at beregne den indirekte omkostning er, at effekterne fra forskellige typer af kilder kan sammenlignes på baggrund af en fælles enhed (penge). Desuden kan de samlede eksterne omkostninger indgå i overordnede politiske prioriteringer – dvs. sættes i forhold til andre samfundsmæssige omkostninger.

Systemet er dokumenteret i en rapport, der er udarbejdet i CEEH. CEEH er et 5-årigt forskningscenter, støttet af Det Strategiske Forskningsråd. Desuden findes der en mere populærvidenskabelig beskrivelse af systemet med fokus på effekterne fra brændeovne i år 2000 i tidsskriftet Miljø og Sundhed.

Resultater og konklusioner i hovedtræk

Tidligere estimater af antallet af for tidlige dødsfald i år 2000 som følge af den samlede boligopvarmning (dvs. privat brændefyring, oliefyr, mv.) i Danmark var ca. 150 i Danmark og ca. 500 i Europa, inkl. Danmark. Ifølge beregningerne ligger de største effekter således udenfor Danmark som følge af spredningen af luftforureningen med vinden. Der sker en betydelig fortynding af brænderøgsforureningen under transporten med vinden væk fra Danmark, men til gengæld sker der en påvirkning af meget store befolkningsgrupper i Europa, hvor brænderøgen bidrager til en stigning i de generelle partikelkoncentrationer.

Opdateringen med 2008-data

Ved brug af EVA-systemet er beregningerne opdateret med data for år 2008. I beregningerne er forudsat, at alle typer partikler er lige sundhedsskadelige, og ved denne forudsætning estimeres ca. 200 for tidlige dødsfald i Danmark.

Nogle studier tyder imidlertid på, at de primært emitterede partikler er mere skadelige end de uorganiske sekundære partikler (dvs. partikler, der emitteres som gas og ved kemiske processer i atmosfæren bliver omdannet til partikler). Som en følsomhedsanalyse er der derfor gennemført beregninger, hvor de primært emitterede partikler antages at være 1,3 gange så skadelige som en gennemsnitlig partikel, og at de sekundære uorganiske partikler er 0,7 gange så skadelige. Under disse forudsætninger estimeres antallet af for tidlige dødsfald i år 2008 fra privat brændefyring i Danmark til ca. 250.

Bidraget fra privat brændefyring til antallet af for tidlige dødsfald i Europa (inkl. Danmark) er estimeret til mellem ca. 650 og 750.

Set i forhold til andre emissionssektorer konkluderes det, at privat indenlandsk brændefyring bidrager med 8 procent af de negative sundhedseffekter relateret til luftforurening i Danmark. Brugen af brænde er ifølge estimater fra Energistyrelsen mere end fordoblet fra år 2000 til år 2008, hvilket har øget bidraget fra denne sektor. Emissionerne fra brændeovne er ikke steget helt så meget som stigningen i brændeforbruget. Det skyldes, at der sker en løbende udskiftning af ældre og mere forurenende brændeovne til nyere og mere effektive brændeovne.

I øvrigt er befolkningen påvirket i positiv retning af kampagner fra myndighederne til at fyre og optænde mere hensigtsmæssigt, hvilket er medvirkende til mindre emissioner. Denne effekt er imidlertid svær at kvantificere og er derfor ikke direkte afspejlet i opgørelsen af emissioner fra træfyring.

Bedste metoder og data – og væsentlige usikkerheder

I beregningerne er benyttet de bedste metoder og data inden for hvert led i ”impact-pathway”-kæden, og resultaterne repræsenterer således den bedste viden vi p.t. har inden for området. Der er imidlertid væsentlige usikkerheder forbundet med at beregne brændeovnenes bidrag til sundhedseffekterne.

De væsentligste usikkerheder er:

1. Brændefyring er formentligt den kildetype, hvor der er størst usikkerhed på emissionerne, idet både brændselsforbrug og emissionsfaktorer (gram forurening per kilo brændsel) er behæftet med stor variation og dermed usikkerhed. I praksis afhænger emissionsfaktorer ikke blot af anlæggets type, men også af installationen og i høj grad af brugerens betjening af brændeovnen. Beregningerne er baseret på en emissionsopgørelse, der opdeler brændeovne og -fyr i i alt ti forskellige klasser, som hver er tildelt en gennemsnitlig emissionsfaktor. Emissionerne er opgjort på kommuneniveau, og brændeforbruget er taget fra en opgørelse, som Energistyrelsen har udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelser.
2. I beregningerne er betydningen af dannelsen af sekundære organiske partikler fra udledning af NMVOC (andre flygtige organiske forbindelser end metan) fra brændeovne ikke medtaget. Hvis de medtages, så vil dette betyde en stigning i partikelkoncentrationerne, som stammer fra brændefyring, men der findes p.t. ikke det nødvendige videngrundlag til at afgøre hvor meget.
3. Der er stor usikkerhed om, hvilken typer af partikler (både størrelse og kemisk sammensætning), der giver de største sundhedseffekter. Vores viden p.t. er, at der er en klar sammenhæng mellem koncentrationen af partikler mindre end 2,5 mikrometer (opgjort som masse) og f.eks. for tidlige dødsfald. Med vores nuværende viden kan vi ikke skelne sundhedseffekterne af partikler med forskellige størrelse og kemisk sammensætning, og derfor er de behandlet ens i beregningerne. Visse studier tyder på, at de primært udledte partikler er farligere end de sekundært dannede uorganiske partikler, og derfor er der gennemført et følsomhedsstudie, der skelner mellem disse kategorier af partikler. Følsomhedsstudiet ændrer ikke de overordnede konklusioner.

Der er fortsat behov for mere viden vedrørende luftforurening fra brændefyring og de resulterende sundhedseffekter. Gennemførelsen af et større studie i Danmark med fokus på sundhedseffekter fra forskellige typer af atmosfæriske partikler vil kunne forbedre grundlaget for fremtidige vurderinger af de helbredsmæssige effekter relateret til brænderøgsforurening og andre kilder.

Kontakt: Seniorforsker Jørgen Brandt, tlf. 8715 8522, jbr@dmu.dk
DCE - Nationalt Center for Energi og Miljø,
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet og CEEH (Centre for Energy, Environment and Health)

CEEH-rapporten

Assessment of Health-Cost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model System.Brandt, J., J. D. Silver, J. H. Christensen, M. S. Andersen,  J. Bønløkke, T. Sigsgaard, C. Geels, A. Gross, A. B. Hansen, K. M. Hansen, G. B. Hedegaard, E. Kaas and L. M. Frohn, 2011a. CEEH Scientific Report No 3, Centre for Energy, Environment and Health Report series, March 2011, pp. 98.   

Hele rapporten i pdf-format

Artikel i tidsskriftet Miljø og Sundhed

EVA– en metode til kvantificering af sundhedseffekter og eksterne omkostninger. Brandt, J., J. D. Silver, J. H. Christensen, M. S. Andersen, J. H. Bønløkke, T. Sigsgaard, C. Geels, A. Gross, A. B. Hansen, K. M. Hansen, G. B. Hedegaard, E. Kaas and L. M. Frohn, 2011. Temanummer om helbredseffekter af vedvarende energi. Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed. Formidlingsblad 17. årgang, suppl. 1, okt. 2011, pp 3-10.

Artiklen i pdf-format