Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Præcisering af DNA-analyser af ulv i Danmark

I sidste uge blev der i medierne sået tvivl om oplysningerne om antallet af ulve, som i de senere år har været i Danmark.

26.02.2016 | Michael Strangholt

Statens Naturhistoriske Museum i København kunne kun finde spor af én ulv i 200 prøver, mens DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet - har fundet DNA-rester af ulv i 144 af 566 prøver. I forbindelse med artsbestemmelsen af ekskrementprøver er det blevet fremhævet, at DCE tager fejl af ulve- og rævesekvenser i DNA, når der ikke bliver testet for ræv.

”Der er stor forskel på DNA-sekvenser fra ulv og ræv, og metoden, som DCE benytter, sikrer, at det ikke er muligt at tage fejl af ulv og ræv,” understreger Liselotte Wesley Andersen, seniorforsker ved DCE. Der  er dermed ingen grund til at revidere de hidtil publicerede forekomstkort over ulveforekomster i Danmark.

Ekskrementprøverne, der benyttes til at påvise ulve, indsamles af frivillige, som herefter sender deres fund til enten DCE eller Statens Naturhistoriske Museum. Derfor er det umuligt at sammenligne resultaterne.

”Jeg vil gerne slå fast, at det ikke er de samme prøver, der er analyseret på Statens Naturhistoriske Museum og DCE ved Aarhus Universitet.,” siger Liselotte Wesley Andersen.

Derimod medgiver hun, at der er større usikkerhed på bestemmelsen af antal forskellige individer, end det hidtil er fremgået af de udmeldte resultater.

”På grund af prøvernes kvalitet er de forskellige individer identificeret med forskellige grader af sikkerhed. Ud over Thy-ulven er der p.t. tre individer, hvor der er fundet en matchende DNA-profil i den tyske database over ulveindivider ved Senckenberg-instituttet i Tyskland. Derudover er der yderligere prøver, der kan bestemmes til individ med forskellig sikkerhed, men hvor det endelige identifikationsarbejde fortsat pågår,” siger Liselotte Wesley Andersen.

DCE-forskerne har ledt efter spor af ulv i DNA’et fra ekskrementerne, og ved tolkning af måleresultaterne arbejdet med at adskille DNA-profilerne, på trods af at de var ufuldstændige. På Senckenberg-instituttet i Tyskland har forskere arbejdet med DNA-analyser fra ulv siden 2000 og har derfor en stor erfaring med arbejdet. 

”De benytter en konservativ tilgang til tolkningen af deres analyser for at få så komplet en DNA -profil som muligt, før de leder efter sammenfald med kendte ulveindivider i deres database. Det giver større sikkerhed på den enkelte individbestemmelse, men kræver forholdsvis friske ekskrementer med ikke særligt nedbrudt DNA,” forklarer Liselotte Wesley Andersen.

”Den viden vi har fået gennem de sidste år i samarbejde med de frivillige indsamlere og observatører har gjort, at prøverne, vi får ind, bliver friskere, da det er muligt at gå mere målrettet efter at samle ind fra områder, hvor der vides, at der er ulv,” siger Liselotte Wesley Andersen.

Det betyder, at DNA-profilerne bliver mere sikre, og at det derfor fremover bliver langt lettere at sammenligne de danske fund med den tyske database.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Seniorforsker Liselotte Wesley Andersen
lwa@bios.au.dk eller +45 87158842
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen