Aarhus Universitets segl

Positiv udvikling i biodiversitet i europæiske vandløb sat på pause

Nyt studie viser, at en ellers meget positiv udvikling i biodiversitet i en række europæiske landes vandløb er stoppet. Studiet er netop bragt i det ansete tidsskrift Nature.

Biodiversiteten er stagneret i Europas vandløb, viser nyt studie i Nature. (Foto: Colourbox).

Især insekter er blandt de mange arter af smådyr, som møder udfordringer i Europas vandløb. Et nyt studie i tidsskriftet Nature viser, at ganske vist er biodiversiteten af smådyrene øget markant gennem halvfemserne og nullerne, men derefter er den positive udvikling stagneret.

Studiet forklarer den positive udvikling med bl.a. forbedret rensning af byernes spildevand og fysisk restaurering af vandløb. Vandløb påvirket af opstemninger, fx til vandkraft, og af byområder og landbrugsdrift har vist færrest forbedringer. Forskerne bag artiklen vurderer, at stagnationen ud over disse velkendte påvirkninger også skyldes nye forurenende stoffer, klimaændringer og indvandrede og invasive arter af smådyr.

”I Danmark er den vigtigste årsag til den tidligere positive udvikling forbedret spildevandsrensning i byerne, men også stop for ulovlige udledninger af gylle og lignende fra landbrugsejendomme” siger Peter Wiberg-Larsen, Ph.d. og emeritus fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Han er en af i alt 96 forskere bag undersøgelsen.

Undersøgelser ved Institut for Ecoscience har vist, at indholdet af forurenende organiske stoffer allerede i starten af halvfemserne var nedbragt markant i mange danske vandløb. Og at rentvandskrævende smådyr efterfølgende har formået at sprede sig til tidligere ubeboelige vandløb. Men den positive udvikling er ikke fortsat efter 2010. 

”Den nok vigtigste årsag til de seneste 10 års stagnerende udvikling i vores vandløb er, at mange af disse – på trods af en del fysiske restaureringer – stadig er stærkt udrettede og uddybede. Desuden fjernes størstedelen af plantevæksten stadig i mange vandløb. Det umuliggør levemulighederne for mange arter af smådyr,” siger Peter Wiberg-Larsen. Hans vurderinger bygger på resultater fra det nationale overvågningsprogram, NOVANA.

Han mener dog også, at der er flere negativt virkende faktorer, for eksempel udledning af pesticider og hormonforstyrrende stoffer samt vandindvinding. Ligesom den tørre sommer 2018, hvor mange vandløb ”løb tør for vand”, utvivlsomt har haft stor negativ betydning.

Studiet i Nature bygger på data fra 22 europæiske lande og 1816 vandløbslokaliteter. Det er enestående i kraft af, at der indgår mange lande og lokaliteter, at der er anvendt lange tidsserier af data og ikke mindst grundige statistiske analyser af tidsserierne.

Fra hver lokalitet og år er der lavet lister over hvilke arter af smådyr, der findes, og deres antal. I alt indeholder datamaterialet over 2600 arter.

Tidsserierne er fra perioden 1968-2020, og hver serie spænder over 8-32 år. Et meget stort datamateriale. Danmark har leveret data fra hele 248 lokaliteter, der indgår i NOVANA.

Som mål for biodiversitet, biologisk mangfoldighed, i analyserne har forskerne bl.a. brugt antallet af forskellige arter, det samlede antal individer, men også såkaldt ”funktionel” diversitet. Det sidste bygger på en række bestemte egenskaber, som hver art har i større eller mindre grad. Der er analyseret på i alt 10 forskellige egenskaber, fx hvad en art spiser, hvor stor den er, og hvordan den spredes.

Læs hele studiet her: https://doi.org/10.1038/s41586-023-06400-1

Nærmere oplysninger hos medforfatter på artiklen i Nature: Peter Wiberg-Larsen, Ph.d., emeritus, Ecoscience, Aarhus Universitet tlf. 2992 3904