Aarhus Universitets segl

Planteindikatorer for søers økologiske tilstand kan øge behov for fosforreduktion

DCE-beregninger på grundlag af to yderligere indikatorer for fosforpåvirkningen af søer - udover den hidtil benyttede klorofyl a-indikator - kan skærpe reduktionsbehovet for fosfor for at opnå EU-vandrammedirektivets mål om mindst "god økologisk tilstand" i danske søer.

Sø

De to indikatorer, såkaldte biologiske kvalitetselementer, er planteplankton (fytoplankton) og undervandsplanter (makrofytter), der forventes anvendt i den næste generation af vandplaner i fastsættelsen af den økologiske kvalitet i søer.

Seniorforskerne Martin Søndergaard og Søren Larsen og forsker Rikke Bjerring, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har foretaget beregningerne med udgangspunkt i de data, som Naturstyrelsen har anvendt til beregning af danske søers økologiske tilstand i det første sæt vandplaner. Disse planer omfatter i alt 924 søer.

Beregninger af de to kvalitetselementer planteplankton og undervandsplanter viser overordnet, at planteplanktonindekset er det mest vidtgående af de to. I mange søer stiller det krav om mere vidtgående fosforreduktion end i det første sæt vandplaner for at opnå mindst en god økologisk tilstand. Således mere end fordobler planteplanktonindekset fosforreduktionsbehovet i 147 søer, hvor der i de første vandplaner er angivet et behov. Beregningerne er behæftet med en række forskellige usikkerheder, og behovet for fosforreduktion stiger i takt med, at man ønsker at opnå højere sandsynlighed for mindst en god økologisk tilstand.

Undervandsplanter og klorofyl a

Forekomsten af planteplankton og undervandsplanter påvirkes af mængden af næringsstoffet fosfor og kan derfor bruges som indikator for den menneskelige påvirkning af den enkelte sø. Både forekomsten af planteplankton og undervandsplanter påvirkes dog også af andre forhold end næringsstoffer, og derfor er det en sammenhæng med betydelig variation.

Klorofyl a er det kvantitativt vigtigste pigment i planteplankton og kan anvendes som et udtryk for planteplanktonets biomasse om end forholdet mellem klorofyl a og biomasse varierer afhængig af bl.a. lysintensitet, algernes sammensætning og vækstrater.  Søernes indhold af klorofyl a kan omregnes til krav om maksimalt fosforindhold, der igen kan relateres til den eksterne fosfortilførsel, f.eks. fra spildevand og landbrugsgødning, og eventuelt krav til reduktion af fosfortilførslen.

Kontakt: Seniorforsker Martin Søndergaard, tlf. 8715 8995, ms@dmu.dk
               DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
               Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

 

Konsekvensanalyse vedrørende vurdering af økologisk tilstand ved anvendelse af kvalitetselementerne fytoplankton og makrofytter i søer. Martin Søndergaard, Søren E. Larsen & Rikke Bjerring. 2012. Notat fra DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. S. 21 
Notatet

Biologiske indikatorer til vurdering af økologisk kvalitet i danske søer og vandløb. Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Kristensen, E.A, Baattrup-Pedersen, A., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R. & Friberg, N. 2013. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 32 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 59. 
Rapporten