Miljøstyrelsen (MST) har i forbindelse med ”second opinion” af grundlaget for vandområdeplanerne, der blev aftalt i aftalen om grøn omstilling af landbruget, bestilt en opdatering af baselinefremskrivning til 2027.

Med baseline menes i denne sammenhæng effekten af allerede vedtagne initiativer samt øvrig udvikling i landbrugserhvervet og i klimaet, som kan få indflydelse på næringsstoftab fra de dyrkede arealer i 2027.

Effekten af de baselineelementer, som AU her vurderer, danner grundlag for en vurdering af, hvor meget nitratudvaskningen og fosforudledningen forventes at ændre sig frem til 2027. Det er sammen med målbelastningen og statusbelastningen vigtige elementer ift. at fastlægge et indsatsbehov og virkemidler til at opfylde vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand i fersk- og kystvande.

Referenceåret for AU’s opgørelser af baselineeffekter er 2021. Hvis man sammenligner baseline for de elementer, der både blev vurderet af AU i Baseline 2027 samt i nærværende opdatering af Baseline 2027, kan man helt overordnet se en reduktion i den vurderede baselineeffekt for langt de fleste elementer.

Det er helt forventeligt, at effekten vil blive mindre, eftersom den i sidste rapport inkluderede den samlede effekt over en ni-års fremskrivningsperiode, mens den i denne opdatering er over en seksårig periode. Når antal af år i fremskrivningsperioden er færre, vil det i sig selv, alt andet lige, give en lavere effekt på nitratudvaskningen af de samme baselineelementer. Derudover bygger nærværende rapport på et opdateret datagrundlag for en række elementer, og de seneste fremskrivninger for udviklingen i landbruget benyttes.

Nærværende fremskrivning af baselineelementer viser et forventet fald i nitratudvaskningen frem mod 2027, bl.a. som følge af forventning om, at kvælstofindholdet i husdyrgødning bliver mindre, allerede vedtaget forbud mod udbringning af fast gødning i efteråret, forventning om øgede udbytter, nedgang i dyrket areal, skovrejsning, øget areal med økologi samt nedgang i den atmosfæriske deposition af kvælstof. Derudover bidrager udtagning af lavbundsjorde samt kollektive virkemidler som vådområder og minivådområder også til et fald i kvælstofudvaskningen.

Baselinefremskrivningen for fosforudledning viser som ved sidste baseline en positiv effekt af udtagning af landbrugsjord samt skovrejsning. Effekten er dog markant mindre end ved sidste baseline. Dette skyldes som for kvælstofs vedkommende dels en kortere fremskrivningsperiode og dels et opdateret datagrundlag, hvor især forventningen til udtagning af landbrugsjord samt afgrænsning af de skovrejsningsprojekter, der indgår i baselinefremskrivningen, har betydning.

Samlet set vurderes der fortsat at være en baselineeffekt, der bevirker en reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor frem mod 2027. Det skal bemærkes, at der er betydelige usikkerheder knyttet til en sådan fremskrivning af de enkelte elementer, der bl.a. afhænger af de internationale konjekturer, den samfundsmæssige udvikling, udviklingen i landbruget, politiske tiltag og ambitioner, udviklingen i vejr og klima og mange andre faktorer. 

Derudover vil der også være en vis tidshorisont fra virkemidlerne er implementeret, indtil der kan måles en effekt på næringsstoftilførslen til havet.

Størrelsen på denne tidsforsinkelse afhænger både af baselineelement og af placering af baselineelement, da der er geografisk variation i tidsforsinkelse mellem marken (rodzonen) og vandløbskant. I denne opdatering af baseline 2027 er der generelt medtaget ændringer, som ligger på marker i 2027, og det vil i sig selv betyde, at ændringer på marker, der ligger i de seneste baselineår, vil tage længere tid om at slå igennem på næringsstoftransporten til fersk- og kystvande. Derfor kan det ikke forventes, at den fulde baselineeffekt er slået igennem på næringsstoftransporter for alle elementer i 2027.

Desuden kan øget klimabetinget afstrømning øge udledning af næringsstoffer. De seneste 10 år har vist øget frekvens af tørke og lave udbytter end tidligere, hvilket ligeledes vil øge udledning af næringsstoffer til fersk- og kystvande efter disse specifikke tørkeår. Sådanne effekter er svære at kvantificere og forudsige størrelsen af, og de er derfor ikke indregnet i nærværende baseline.

Læs rapporten: ”Opdatering af baseline 2027” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, tlf.: (+45) 87158769 eller via mail: gbm@ecos.au.dk