Mikroplastik ender i landbrugsjord gennem både landbrugsaktiviteter og udbringning af organiske gødninger.  I naturen kan både mikroplast og PFAS påvirke jordens naturlige dyre- og planteliv, hvis de forekommer i for høje koncentrationer. 

Derfor er det vigtigt at kunne lave pålidelige risikovurderinger af både mikroplast og PFAS, når organiske restprodukter genbruges til gødning. Det kan f.eks. i form af spildevandsslam, biogasrester eller kompost, som alle kan indeholde varierende mængder af mikroplastik og PFAS. 

En ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, udarbejdet for Innovationscenter for Økologisk Landbrug, beskriver nu en forskningsbaseret metode til at vurdere risikoen ved disse forureningsstoffer i genanvendte organiske gødninger. 

Her indgår artsfølsomhedsmodeller (SSD) til at fastsætte tærskelværdier for økotoksikologiske effekter, der kan bruges på både spildevandsslam, kompost og biogasrester. Metoderne er ens uanset gødningstype, men hovedfokus i denne rapport ligger på spildevandsslam, fordi det er den gødningstype, der foreligger flest informationer om. 

Mikroplast i jordmiljøet – mange kilder, begrænset viden
De økotoksikologiske effekter af mikroplast i jordmiljøet er komplekse, og datagrundlaget begrænset. På baggrund af 27 studier og 50 datasæt blev der i rapporten fastsat tærskelværdier for mikroplastik i størrelsesordenen 0,8–1,5 x 10⁸ partikler/kg tør jord, afhængigt af scenariet. 

Usikkerheden er dog høj, især fordi mikroplast er blivende i miljøet og kan transporteres til andre dele af naturen som grundvand og overfladevand. På trods af usikkerheder tyder en sammenstilling af de beregnede tærskelværdier og koncentrationer i jord efter udbringning af slam på en høj sikkerhedsmargin. 

Dette betyder, at der ikke aktuelt er tegn på en økotoksikologisk risiko for jordens organismer under nuværende praksis.

PFAS – fokus på PFOS og PFOA
PFAS er en stor og kompleks stofgruppe, men rapporten fokuserer på de to bedst undersøgte stoffer: PFOS og PFOA. 

Ved brug af SSD-metoden blev der fastsat tærskelværdier for jord på henholdsvis 0,08 mg/kg for PFOS og 0,3 mg/kg for PFOA. De øvrige PFAS-forbindelser er næsten ikke undersøgt, men vurderes ikke at være mere giftige end disse to, og de forekommer typisk i lavere koncentrationer. 

Data fra danske renseanlæg viser, at koncentrationerne af PFOS og PFOA i slam ligger henholdsvis 15.000 og 500.000 gange under de niveauer, hvor der teoretisk kunne være en økotoksikologisk risiko for jordens organismer. 

Selv under konservative antagelser, hvor PFAS ikke nedbrydes eller fjernes fra jorden, ser der altså ikke ud til at være fare for at der bliver opbygget kritiske koncentrationer over en realistisk tidshorisont.

Forskning giver metodegrundlag – men dækker ikke alt
Rapportens konklusion er klar: Der er ikke fundet indikationer på, at brugen af spildevandsslam udgør en risiko for jordlevende dyr og planter med hensyn til mikroplast eller PFAS. 

Rapportens fokus er er dog udelukkende på økotoksikologiske effekter i selve dyrkningsjorden, risici i forhold til andre miljøkomponenter – såsom grundvand, overfladevand, afgrøder eller andre kemikalier i slam – er ikke vurderet i denne sammenhæng. Derfor anbefaler rapporten også, at de gældende grænseværdier for PFAS fortsat overholdes. Ifølge rapporter er vores viden om mikroplast stadig begrænset. 

De langsigtede konsekvenser, herunder partiklernes evne til at spredes i miljøet og deres interaktion med jordens organismer, er endnu ikke fuldt forstået. Rapporten anbefaler derfor fortsat overvågning og yderligere forskning på området.

Læs notatet ”Risikoevaluering af mikroplastik og PFAS i genanvendte organiske gødninger med fokus på dyrkningsjordens dyre- og planteliv” her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved viceinstitutleder og seniorforsker, John Jensen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på jje@ecos.au.dk eller tlf. +45 41 16 16 06.