Antallet af anskudte kortnæbbede gæs ser ud til at stige igen efter ellers gode resultater af Miljøministeriets ”Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt”, der løb til og med 2005. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, anbefaler på baggrund af nye undersøgelser af anskydningen, at jægerne informeres på ny og i større dele af landet. For edderfugl og ræv er planens positive virkninger fastholdt i 2008-2011.

DMU (nu Nationalt Center for Miljø og Energi) overvågede i årene 1998-2005 intensivt effekterne af Miljøministeriets handlingsplan og forskede i risikoen for anskydning i forhold til blandt andet jagtform, skudafstand og træfsikkerhed. I planen blev tre jagtbare arter overvåget: edderfugl, kortnæbbet gås og ræv. For disse tre arter havde handlingsplanen en målbar effekt for andelene af individer med hagl i kroppen. For at fastholde en passende grad af fokus på problemet har Naturstyrelsen i perioden 2008-2011 bedt Nationalt Center for Miljø og Energi videreføre en overvågning af handlingsplanens effekter på de tre arter.

De nye undersøgelser tyder klart på, at handlingsplanens positive virkninger er fastholdt for edderfugl og ræv i 2008-2011. Intet i resultaterne tyder på, at andelen af anskudte individer igen er begyndt at stige, og resultaterne må fortolkes sådan, at de gode virkninger af handlingsplanen er fastholdt. For kortnæbbet gås er der indikationer på, at anskydningsraten er steget mellem 2005 og 2009-2011. i forhold til det forventede fald er der tale om en signifikant stigning.

Procenten af kortnæbbede gæs med hagl i kroppen i årene 1997-2011. De grå kurver viser den forventede udvikling, hvis omfanget af anskydning faldt med hhv. 25 %, 50 %, 75 % og 100 % efter at Handlingsplanen trådte i kraft, mens punkterne viser den faktisk observerede udvikling 1997-2011.

Biolog Thomas Eske Holm forklarer, at væksten i bestanden af kortnæbbet gås har medført, at gæssene i dag spredes over langt større områder i Vest- og Nordjylland om efteråret, og at de forbliver i landet gennem hele efteråret.

”Disse forhold har givet et stigende jagtudbytte, men også medført, at gæssene jages i nye områder og af jægere, som ikke har erfaring med gåsejagt og ikke nødvendigvis har fået information om anskydning, skudafstande og jagtmetoder fra handlingsplanen,” siger Thomas Eske Holm.

Kortnæbbet gås med tre hagl i kroppen (sorte pletter). I både 2009 og 2011 havde over 22 procent af de gamle fugle hagl i kroppen. Tallet er signifikant højere end de knap 16-17 procent, der skulle have haft hagl ifølge en prognose fra 2005. Procenten er dog stadig klart under de 36, der blev fundet i årene 1990-1996.

Stigende jagttryk på kortnæbbet gås i Norge, hvor man ikke har samme fokus på anskydningsproblematikken som i Danmark, kan dog også være en medvirkende årsag til den stigende tendens. En del af de fundne hagl kan således stamme fra anskydninger under gæssenes ophold i Norge.

Kontakt: Biolog Thomas Eske Holm, tlf. 8715 8761, teh@dmu.dk
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Anskydning af vildt. Nye undersøgelser 2008-2011. Thomas Eske Holm, Jesper Madsen & Lars Haugaard. 2011. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 16 s. Teknisk rapport nr. 1.

Sammenfatning | Hele rapporten i pdf-format (0,9 MB)