Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nye baselinescenarier for fosfor og nitrat frem mod 2027

En ny rapport fremskriver udvaskningen af nitrat fra rodzonen og fosforudledning til søer og åer for udvalgte baselineelementer for perioden 2019-2027. Effekterne af forskellige scenarier for udvikling i landbrugsproduktion og nedgang i det dyrkede areal, mere skov, større arealer med økologisk dyrkning, mindre tilførsel af kvælstof fra atmosfæren samt udtagning af lavbundsjorde med et klimaformål er blandt de elementer, som forskere fra Aarhus Universitet har vurderet.

04.11.2020 | Michael Strangholt

En ny teknisk rapport udgør en vurdering af ændring i nitratudvaskning fra rodzonen og i fosforudledning til ferskvand i 2027 for udvalgte baselineelementer. Vurderingen viser et forventet fald i nitratudvaskningen for baselineelementerne atmosfærisk deposition, nedgang i det dyrkede areal, skovrejsning og øgede udbytter og ændringi den økonomisk optimale norm frem mod 2027. (Foto: Kathe Møgelvang).

En baseline for fosfor og kvælstof kan sammenlignes med en budgetfremskrivning, og i rapporten ”BASELINE 2027 FOR UDVALGTE ELEMENTER” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi beskriver forskerne, hvordan allerede vedtagne initiativer og den øvrige udvikling i landbrugserhvervet kan påvirke udvaskningen af næringsstoffer.

I rapporten belyser forskerne en række elementer og vurderer, hvordan man forventer, de vil udvikle sig i de kommende år i forhold til udvaskning af næringsstoffer: Nedgang i det dyrkede areal, skovrejsning, øget økologiske produktion, anvendelse af bioforgasning og af genanvendt affald, nedgang i atmosfærisk deposition, slæt frem for afgræsning, udvikling i udbytter og i de økonomisk optimale kvælstofnormer.

Disse elementer bliver i rapporten beregnet for forskellige scenarier, og resultaterne kan i rapporten ses på regionalt niveau.


Geografisk afgrænsning af de 23 hovedvandoplande. De farvede oplande viser den geografiske afgrænsning i Vandområdeplaner 2015-2021. Den grå linje i oplandene 1.10, 2.5 og 2.4 viser ændringen i den geografiske afgrænsning mellem Vandplan 2 og 3.

Forskerne har i arbejdet med at fremskrive effekterne af de forskellige virkemidler fordelt effekten over landet på de såkaldte hovedvandoplande, så myndighederne kan få et geografisk billede af, hvordan udvaskningen af næringsstoffer fordeler sig rundt omkring i landet ved forskellige, forventede udviklinger inden for eksempelvis øget økologisk dyrkning eller hvor meget ny skov, der bliver rejst.

Forskerne kan på denne måde vurdere, hvor stort potentialet udgør for at nedbringe udvaskningen af næringsstoffer fordelt på et udvalg af forskellige virkemidler og fordelt ud over landet.

Fald i udledningerne – klimaet er en joker
Overordnet viser vurderingerne i rapporten et forventet fald i nitratudvaskningen for atmosfærisk deposition, nedgang i det dyrkede areal, skovrejsning, øget økologisk dyrkning, mens der for øgede udbytter og ændring i den økonomisk optimale gødningsnorm er en betydelig usikkerhed om effekten frem mod 2027.

I forhold til fosforudledningen forventer forskerne bag rapporten, at der vil der et fald i udledningen på grund af nedgang i det dyrkede areal og forventet øget skovrejsning.

Rapporten giver desuden en vurdering af potentialet for kvælstof- og fosforfjernelse ved at vådlægge dyrkede lavbundsarealer på jord med højt indhold af organisk stof samt mulig kvælstofeffekt af skovrejsning med et klimaformål.

En vigtig pointe i rapporten er også, at med klimaforandringer kan der forventes øget nedbør, og de stigende mængder regn vil for nogle regioner i landet kunne øge udvaskningen af næringsstoffer.

En væsentlig del af den forventede baselineeffekt vil ikke have fuld virkning i 2027, idet den forventede effekt på nitratudvaskningen i rapporten er vurderet som effekten, der fremkommer inden for en tidshorisont på 5-10 år.

Kvælstof fra luften svært at beregne
Der bliver tilført kvælstof fra luften til jord og hav i Danmark. Det stammer primært fra ammoniak, som føres med vinden ind over landet.

Rapporten viser et forventet fald i nitratudvaskningen frem mod 2027 for en prognose for nedgang i den atmosfæriske deposition af kvælstof, som forudsætter, at prognoserne for udviklingen i emissionerne af kvælstof holder stik, og af at EU-landene overholder de vedtagne emissionslofter for 2027/2030.  

Gennemsnitlig årlig deposition af kvælstof til danske landområder angivet som deposition af kvælstof pr. arealenhed (kg N/ha) for 2017/2018 (venstre) og scenarieberegning for 2027 (højre). Tallene angiver gennemsnit for beregninger med de meteorologiske forhold for 2017, 2018 og 2019.

Effekten af de udvalgte baselineelementer, som Aarhus Universitet har vurderet, skal sammen med effekten af øvrige elementer og virkemidler, som Miljø- og Fødevareministeriet vurdere danne et samlet grundlag for, hvor meget nitratudvaskningen og fosforudledningen forventes at ændre sig frem til 2027.

Læs hele rapporten "BASELINE 2027 FOR UDVALGTE ELEMENTER" her.

For yderligere oplysninger kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Gitte Blicher-Mathisen, gbm@bios.au.dk eller +87158769.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen
Tags: baseline, kvælstof