Historiske oplysninger om alt fra gødningsopbevaring og græssende dyr til nedbør og byernes kloakker ligger bag arbejdet med at beskrive næringsstofbelastningen fra land til kyst omkring år 1900.

I en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi beskriver forskere fra Aarhus Universitet, DMI, GEUS og DTU på opdrag fra Miljøstyrelsen næringsstofbelastningen fra land til kyst omkring år 1900.

Der var i Danmark omkring år 1900 en større udvaskning og transport af næringsstoffer end hvad de fleste tidligere studier er kommet frem til. Dette skyldes sandsynligvis forskelle i landskab, landbrugspraksis og vandafstrømning mellem de undersøgte områder i og uden for Danmark, men også forskelle, der afspejler i hvor høj grad landbrugspraksis og næringsstofdynamikken er inkluderet i disse studier.  Rapporten samler viden fra mange forskellige fagligheder og er den hidtil mest grundige, videnskabelige undersøgelse af udvaskningen og næringsstoftransporten i år 1900.

Forskerne har undersøgt forskellige faktorer, der påvirker næringsstoftilførslen og transporten, og beregnet næringsstoftilførslen og transporten gennem rodzonen, grundvandet, vandløb og til kysten. Arbejdet er udført ud fra tilgængelige data fra omkring år 1900, litteratur, komparative analysemetoder og modellering.

Forskerne har kigget på en række faktorer, der påvirker næringsstofudvaskningen – og dermed hvor meget næring, der formentlig blev tilført havet.

Hidtil mest omfattende datagrundlag
De vigtigste faktorer, som forskerne bag rapporten har belyst er klima, hydrologi, arealanvendelse, landbrugspraksis og dræning, byudvikling og landskabsforhold.

Blandt andet har forskerne forsøgt at skabe et realistisk billede af næringsstofbelastningen fra datidens kloakering, ligesom landbrugspraksis og arealanvendelse i forskellige dele af landet er blevet analyseret i detaljer.

Eksempelvis er rodzonekoncentrationen af kvælstof blevet fastsat ved opdeling i forskellige kategorier af arealanvendelse. Analyserne af arealanvendelsens betydninger er foretaget på baggrund af gamle landbrugsstatistikker på sogneniveau fra Danmark og Nordtyskland, idet en del af Sønderjylland omkring år 1900 omfattede arealer, der var tyske.

Den nationale kvælstofmodel (NKM) er i arbejdet med rapporten blevet anvendt til at modellere koncentrationen og transporten af kvælstof til havet.

Modellen kræver geografisk opdelt input af klimavariabler, såsom nedbør, temperatur og vandafstrømning, tilførsel af kvælstof fra rodzonen og punktkilder, data om grundvandets dybde og mængden samt placeringen af vådområder, søer og vandløb. Med alle disse oplysninger har det været muligt at vurdere den tilbageholdelse af kvælstof, der forekommer i grundvandet og overfladevandsystemet, og dermed få et estimat af kvælstoftilførsel til havet.

Læs rapporten "TRANSPORT OF NITROGEN AND PHOSPHORUS FROM LAND TO SEA  AROUND YEAR 1900" her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver  Hans Thodsen, hath@ecos.au.dk eller  +45 87158791.