Ny hvalperekord for den danske ulvebestand

Fra Nordjylland til Sønderjylland er der i år dokumenteret ulvepar med hvalpe. Den foreløbige opgørelse tæller 11 kobler, altså par med hvalpe, mod syv i det foregående overvågningsår. 

Status over de danske ulve i august 2026 viser mindst 61 hvalpe fordelt på de 11 kobler. Til sammenligning blev der i ynglesæsonen 2025 talt 45 hvalpe fordelt på syv kuld. Det svarer til en foreløbig stigning i antal hvalpe på 35 % og i antal kobler på 57 % i forhold til 2025.

Det viser et nyt notat fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, udarbejdet for SGAV - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø af DCE og Naturhistorisk Museum Aarhus. Opgørelsen er foreløbig og kan blive justeret, når nye oplysninger kommer til.

I forhold til det foregående overvågningsår er Råbjerg, Estvad, Dejbjerg og Løgumkloster kommet til blandt revirerne med hvalpe. I hvert af de fire områder er der dokumenteret mindst fire hvalpe i 2026.

Mindst 15 revirer i Jylland
I Skjern- og Hovborg-revirerne er der registreret mindst ni hvalpe, mens Klosterhede-reviret har mindst otte hvalpe. De øvrige revirer med hvalpe er Lille Vildmose, Ulfborg, Lønborg og Oksbøl. Alle de registrerede ynglerevirer ligger i Jylland.

Samlet opgør notatet mindst 15 revirer med stedfaste ulve. Et revir er et område, hvor en enlig ulv, et ulvepar eller et ulvekobbel (par med hvalpe) har fast tilhold. Ud over de 11 kobler omfatter opgørelsen to par uden dokumenterede hvalpe samt to enlige, revirhævdende hanulve.

Parrene er registreret i Nørlund og Renbæk, mens de enlige hanulve holder til ved Hanstholm og Løvenholm. I Nørlund er status dog usikker, og det er endnu uafklaret, om der er født hvalpe i området.

Også ved Feldborg, Randbøl og Varde undersøges observationer af flere voksne ulve, der færdes sammen. Her skal overvågningen afklare, om der er tale om nye etableringer eller om strejfende ulve fra nærliggende revirer.

Optællingen fortsætter
Opgørelsen bygger blandt andet på vildtkameraer, DNA-spor og indberettede observationer. Fundene vurderes efter fælles internationale kriterier, så sikre fund kan skelnes fra sandsynlige og mulige observationer. DNA-analyser kan desuden genkende den enkelte ulv og forbinde fund fra forskellige steder.

Ulveovervågningen følger et år, der begynder 1. maj og slutter 30. april året efter. Perioden er valgt, fordi ulvene normalt får hvalpe omkring begyndelsen af maj. Den aktuelle status dækker derfor kun de første måneder af overvågningsåret 2026/2027. 

Tallene beskriver revirer og minimumsantal af hvalpe og er ikke en samlet optælling af alle ulve i Danmark. Både antallet af kobler, par og enlige ulve kan ændre sig, efterhånden som overvågningen giver ny viden.

Bestand forventes at kunne vokse yderligere
Selv om antallet af ynglende par såvel som hvalpe er steget i forhold til forrige ynglesæson, vurderer forskerne, at der er biologisk potentiale for, at bestanden vil kunne vokse en del mere i de kommende år.

Det bygger på to forhold. For det første er der dele af Jylland, som vurderes egnede for ulve, hvor ulve endnu ikke yngler, for eksempel Djursland og Thy. 

For det andet får de eksisterende par fortsat store kuld (foreløbigt 5,5 hvalpe pr. kuld i 2026, men dette tal forventes at stige, da ikke alle hvalpe kan være talt endnu), hvilket viser, at der er føde nok og dermed plads til endnu flere ulvepar dér, hvor ulve allerede findes.

Der er altså ifølge notatet ikke noget, der tyder på, at bestanden endnu har nærmet sig sin biologiske bæreevne.

Læs notatet “Foreløbig status på stedfaste ulve (Canis lupus) i Danmark i overvågningsåret 2026/2027 – Status pr. august 2026”.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Naturhistorisk Museum Aarhus ved videnskabelig chef og seniorforsker Kent Olsen eller DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, ved professor Peter Sunde.