Aarhus Universitets segl

Model: Havvindmøller ingen trussel mod marsvin

Bestandene af marsvin i de indre danske farvande og i den vestligste del af Østersøen påvirkes næppe i større omfang af støjen fra de eksisterende havvindmølleparker. Det viser en computermodel med virtuelle marsvin, som er udarbejdet ved Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Marsvin.

Bestandene af marsvin i de indre danske farvande og i den vestligste del af Østersøen påvirkes næppe i større omfang af støjen fra de eksisterende havvindmølleparker. Det viser en computermodel med virtuelle marsvin, som er udarbejdet ved Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Støj fra skibstrafikken kan til gengæld være en joker i forhold til, hvordan de trængte danske bestande klarer sig.

Modellen, hvis resultater beskrives i rapporten” Effects of wind farms on harbour porpoise behavior and population dynamics”, er en agentbaseret model, der både kan simulere marsvinenes detaljerede bevægelsesmønstre og hvordan bestanden udvikler sig over tid. Her styres bestandsudviklingen af variationer i fødemængden og af de virtuelle dyrs reproduktion og dødelighed. Marsvinenes spredningsmønstre i modellen svarer nøje til dem, man kan observere hos en række virkelige marsvin, som forskerne har udstyret med satellitsendere. Et enkelt marsvin– arketypen for alle modellens marsvin – er fulgt med særlige navigationsinstrumenter, der giver forskerne et meget detaljeret billede i 3D af dyrets rute og variationer i dykkedybde.

En truet bestand


Optællinger af marsvin i 1994 og 2005 tyder på, at de danske bestande er nedadgående, og da marsvinet er en særligt beskyttet art, er det nødvendigt at øge indsigten i, hvad en stadig mere intens menneskelig udnyttelse af de danske havområder betyder for bestandene. Påvirkningen kan være i form af skibstrafik og havvindmølleparker, der formodes at skræmme dyrene væk fra føderige havområder. Dette kan bevirke, at de enkelte marsvin har adgang til mindre føde, hvilket påvirker deres fysiske velbefindende og reproduktion og dermed også bestandenes størrelse. Et ukendt antal marsvin går desuden også til i fiskeriet som bifangst.

Modellen, der har fået navnet Porpoise-POP, viser, at de eksisterende havvindmølleparker ikke har nogen nævneværdig indflydelse på udviklingen i væksten og størrelsen af bestanden i de indre danske farvande. Dette skyldes, at de lyde som vindmøller udsender ikke kan høres ret langt væk, at havmølleparkerne kun dækker et ret beskedent areal og at de områder, som møllerne evt. skræmmer marsvinene væk fra, ikke er essentielle for marsvinebestandens udvikling.

Det er seniorforsker Jacob Nabe-Nielsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, der har konstrueret modellen over de seneste halvandet år. Han siger, at marsvinemodellen i forhold til havvindmølleparker beskriver et worst case-scenarie:

”Modellen viser, at de eksisterende havvindmølleparker ikke er skyld i nedgangen i marsvinebestandenes størrelse, og møllerne ser heller ikke ud til at påvirke deres chance for at overleve på længere sigt. Konstruktionen af nye parker ved Kriegers Flak og Store Middelgrund udgør ifølge modellen heller ingen trussel mod marsvinene. Men konstruktion og etablering af endnu flere parker i de danske farvande, også i meget stort omfang, kan naturligvis blive en trussel mod marsvinene.”

Marsvin og skibsstøj

Jacob Nabe-Nielsen peger på, at man har for lidt viden om, hvordan marsvinene påvirkes af støjen fra den intensive skibstrafik i de danske farvande.

”I modellens scenarier antager vi, at marsvinene reagerer på skibe ved at svømme væk fra dem. Vi ved, at marsvinene kan høre støj fra skibe over lange afstande, men vi ikke, hvordan det enkelte marsvin reagerer på støjen, hvor længe en eventuel reaktion varer eller hvordan den afhænger af skibenes størrelse og hastighed eller af andre miljøfaktorer. Det er viden, som vi har behov for at få, hvis det skal blive muligt at forudsige de nøjagtige konsekvenser for marsvinene ved f.eks. etablering af nye skibsruter og flere havmølleparker i vores farvande,” siger han.

Marsvine-modellen er udarbejdet med støtte fra Miljøgruppen, der består af Naturstyrelsen, Energistyrelsen, Vattenfall og DONG Energy A/S og vil blive gjort frit tilgængelig ved udgangen af 2011. Det bliver således muligt for alle at gå ind og arbejde med forskellige marsvine-data og -scenarier.

Kontakt: Seniorforsker Jacob Nabe-Nielsen, tlf. 8715 8696, nabe@dmu.dk
               Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Effects of wind farms on harbour porpoise behavior and population dynamics. Report commissioned by the Environmental Group under the Danish Environmental Monitoring Programme.Nabe-Nielsen, J., Tougard, J.,Teilmann, J., & Sveegaard, S. 2011. Danish Centre for Environment and Energy, Aarhus University. 48 pp. – Scientific Report from Danish Centre for Environment and Energy no. 1.

Summary | Sammenfatning | Hele rapporten i pdf-format (2,2 MB)